Smykkedesigner Marie von Lotzbeck: ”Tøj skal sidde perfekt”
Kom med ind i en enkel garderobe, hvor det er vigtigt for Marie von Lotzbeck, at tøjet sidder perfekt. Er hun i tvivl, køber hun det ikke.
39-årige Marie von Lotzbeck er designeren bag smykkemærket von Lotzbeck Copenhagen. Enkelheden i hendes hverdagsstil bryder hun med smykker, som kan dreje looket i enten en mere elegant eller rå retning.
LÆS OGSÅ: Her er det perfekte par jeans
Efterårstekstiler – ruskind, strik og denim. Overall fra Cos, nederdel fra Envii, strik fra & Other Stories og støvletter fra Ash.
Hvad kendetegner din stil?
– Min stil er meget enkel og har næsten altid en eller anden form for grafisk udtryk. Jeg elsker at mikse det klassisk kvindelige som et pencilskirt med det mere cool og drengede street-agtige look som et par sneakers – og så bruger jeg rigtig mange smykker, fordi de kan trække i både en rå eller elegant retning.
Et strejf af brændte farver bryder med den sorte garderobe. Hatten er vintage, mens skoene er fra & Other Stories, Samsøe & Samsøe og Notabene.
Klassiske bukser i herrestil fra Samsøe & Samsøe, taske fra Balenciaga og en af de få ting med print: et tørklæde fra Hermès.
Hvad har du meget af i din garderobe?
– Jeg har rigtig meget sort og også mange skjorter, primært hvide og sorte. For skjorter giver det enkle look, jeg elsker.
Den hvide skjorte er et af de vigtigste items i Maries klassiske garderobe, her fra Zara og Cos, kombineret med spinkle, feminine armbånd i eget design.
Hvad har du typisk på en efterårsdag?
– Det kommer an på anledningen. Til hverdag har jeg oftest et par mørke jeans og en skjorte eller et pencil-skirt med en strik, mine elskede sneakers og smykker. Skal jeg til et arrangement, elsker jeg at dresse mig lidt op med et cool og alligevel klassisk look som et todelt sæt og et par chunky, høje hæle.
Marie von Lotzbeck bruger gerne masser af armbånd og kæder på én gang. Kjolen er fra Vero Moda, mens smykkerne er fra von Lotzbeck Copenhagen.
Har du en særlig shoppestrategi?
– Det virker altid for mig ikke at bestemme mig på forhånd for, hvad det er, jeg kigger efter. Jeg går helt systematisk tøjet igennem på hylderne, og hvis der er noget, jeg kan se og mærke er i en lækkert kvalitet, prøver jeg det måske. Men jeg køber aldrig noget, hvis det ikke sidder helt perfekt. Af samme grund handler jeg aldrig på nettet.
Det mørkeblå sæt fra Designers Remix er et af Maries bedste køb. Med et par chunky stiletter er det klar til fest.
Smykkerne er eget design fra von Lotzbeck Copenhagen og arvestykker. Neglelak fra O.P.I., duft fra Viktor & Rolf og kropsolie fra Nuxe.
Hvad er prikken over i’et i dit look?
– Det er helt klart mine smykker. Både i sølv og i guld. Jeg elsker at mikse en masse kæder og bruger ofte mange ringe på en gang. Det pifter selv det mest hverdagsagtige look op.
Pencilskirt og strik fra Elise Gug kombineret med et par flade sko fra & Other Stories og smykker fra von Lotzbeck Copenhagen.
Marie von Lotzbecks tips til stil og shopping:
1. God stil er altid den stil, der klæder netop din figur bedst – uanset om det er tidens trend eller ej. Sørg for at have et par gode items i de snit, der passer dig bedst.
2. Brug smykker til at understrege din personlighed og det udtryk, du ønsker at have.
3. Køb kun ting, som sidder helt perfekt.
Efterårstekstiler – ruskind, strik og denim. Overall fra Cos, nederdel fra Envii, strik fra & Other Stories og støvletter fra Ash.
LÆS OGSÅ: 8 jakker og frakker under 1.000 kr.
LÆS OGSÅ: Her er tasken, der virkelig er en god investering
LÆS OGSÅ: Æbleform, pæreform eller slet ingen form? Sådan klæder du dig efter din kropstype