Kan en pille give fyldigere hår?
ALT for damernes tidligere skønhedsredaktør Silke Grane lægger hud, hår og krop til test af alverdens skønhedsprodukter. Nogle test tager lidt længere tid og kræver tålmodighed som den, du kan læse om her, hvor hun igennem flere måneder har forsøgt at spise sig til mere fyldigt hår.
Et af de store beautybuzzwords er kosttilskud med skønhedsbonus. Du skal ikke blot tilføre pleje udefra med produkter, men også hjælpe skønheden på vej indefra med skræddersyede vitaminer til hud, hår og negle som supplement til en sund og varieret kost. Men har de populære piller en effekt? Det undersøger ALT for damernes tidligere skønhedsredaktør Silke Grane.
Kapsler eller bamser
Dette sætter jeg mig for at undersøge med et dagligt tilskud af hårvitaminerne fra det danske mærke HairLust. De hedder Hair Growth Formula og findes både i kapselform og som vingummi. Jeg starter ud med kapslerne, to hver dag. De er lidt store, hvilket er okay for mig, men har du det stramt med store piller, er tyggevitaminerne et godt alternativ. De smager som "rigtig" vingummi uden nogen mærkelig bismag.
Skræddersyet til nordisk hår
Hårvitaminerne indeholder en cocktail af næringsstoffer, mineraler og vitaminer som biotin, zink, silica, selen, pantothensyre og aminosyrer, der vedligeholder et sundt og stærkt hår og fremmer hårvæksten – en ingredienssammensætning, der går igen i andre hårkosttilskud. HairLust-pillerne er desuden skræddersyet til at matche den nordiske livsstil, klima osv.
Hårbunden under lup
Efter de første otte uger virker mit hår en smule “tættere” ved rødderne. Men da jeg selvsagt ikke kan studere mig selv i hovedbunden, får jeg min frisør til at vurdere det foreløbige resultat. Hun kan også fornemme en ændring ved håret. Seks uger senere sidder jeg igen i frisørstolen, og da konstaterer både min egen frisør og hendes forundrede kollega, at jeg har fået usædvanligt mange, nye hår. De stritter ud fra hovedbunden som små ”antenner”. Jeg har selv troet, at det var knækkede hår, men frisørerne forklarer, at et knækket hårstrå har en lille “kugle” for enden, og det har mine hår ikke. Hårene er glatte hele vejen ud til spidserne, så de er nye.
Virker pillerne?
Ja! I hvert fald på mig. Jeg har klart en følelse af, at håret er blevet mere kraftigt, hvilket frisøren som sagt også kan bekræfte. Men det kræver tid og tålmodighed at få en effekt, da håret jo skal vokse ud først, så nu glæder jeg mig til at se, hvordan resultatet bliver, når de små antenner har vokset sig lange og fine.
Du kan også prøve følgende hårvitaminer...
Hair Volume Gummies, New Nordic, 60 bamser, 192 kr.
Hair and Nails, Imedeen, 60 kapsler, 300 kr.
Hair Vitamins, Beauty Bear hos Med24.dk, 60 bamser, 250 kr. (sponsoreret)
Hair & Nails Vitaminer, VitaYummy hos Med24.dk, 140 kr. (sponsoreret)
I forbindelse med tilblivelsen af denne artikel fik vi stillet 4 måneders forbrug af Hair Growth Formula til rådighed.
Artiklen er oprindeligt udgivet i 2018. Opdateret og genudgivet af Julie Bruun Lund i 2020.