Amanda Sascha og Mads Olinius til pressevisning på "Good Luck Guys"

Amanda Sascha taler ud om 27 timer lang fødsel

Realitystjernen er blevet mor for første gang, og fødslen gik godt, selvom den var lang.

Logo Realityportalen Logofil

Mads Olinius og Amanda Sascha, som vandt den seneste sæson af "Good Luck Guys", blev tirsdag forældre til deres første fælles barn, da datteren Loewe kom til verden. 

LÆS OGSÅ: Efter fødsel af trillinger: Kæmper med flytning

Det afslørede Amanda Sascha onsdag aften på Instagram med en sød billedserie, og nu afslører hun, hvordan det er at være blevet mor.

- Hun er den sødeste lille fis og så dejlig nem indtil videre. Man skal lige vænne sig til tanken om, at man nu er blevet mor til en, som er afhængig af dig, og dette lille væsens liv er i dine hænder. Det er fantastisk og lidt underligt på samme tid, hvordan man fra det ene øjeblik til næste har sit eget lille mini menneske i armen, fortæller Amanda Sascha og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard er gravid

- Men det hele falder bare så naturligt ind, efter hun kom til verden. Hun er det allerbedste i hele verden. Vi skal hjem i dag, da vi tog imod de to overnatninger, som hospitalet tilbyder, bare for at være sikker på, at alt var fint, og hvis der skulle opstå spørgsmål eller lignende. Men alt er som sagt gået helt fint og faldet os så naturligt ind, så vi har bare fået slappet af og nydt dagene med hende. 

Amanda Sascha fødte på Herlev Hospital, og det var langt fra en hurtig fødsel, afslører hun.

- Fødslen var lang, den varede 27 timer, men gik godt og helt uden komplikationer. Så vi er bare super glade og taknemmelige, fortæller hun og forklarer, hvorfor realitystjernen Sy Lee ser ud til at have været med til fødslen på de billeder, Amanda Sascha har delt fra fødslen.

- Sy Lee var på stand by på opkald og kom lige efter fødslen og fik hilst på den lille nye prinsesse, fortæller hun.