Nyt i år: Løb for en du har kær!

Nyt i år: Løb for en du har kær!

I år tilbyder Støt Brysterne-løbet for første gang muligheden for, at du kan løbe for en du kender, som er eller har været ramt af kræft.

Når du tilmelder dig Støt Brysterne-løbet 16. september i Charlottenlund, København, støtter du ikke alene den gode sag generelt, men også en helt særlig person, som du selv vælger.

I år får du nemlig som deltager udleveret en seddel, som du hæfter på din løbetrøje og som du kan dekorere, som du selv vil.

Du kan for eksempel skrive, at du løber for din veninde, din mor eller din mormor.

Vi ved, at mange kræftramte har en uvurdelig støtte i deres nærmeste og har brug for deres opbakning, så vis din sympati og tilmeld dig løbet, som ALT for damerne arrangerer i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og som støtter kampen mod kræft.

Læs mere og tilmeld dig på Altfordamerne.dk/stot-brysterne.

Støt Brysterne-løbet foregår udelukkende i København, men vi arbejder for, at løbet også kommer bredere ud i landet. Vi håber, at nogen af vores læsere rundt om i landet har mulighed for at tage til København og løbe med.