Efter 3 uger: "Min hud er blevet adskillige år yngre"

Majbritt Lacuhr: Er sukker skyld i min migræne?

Journalist på ALT for damerne. Bor i Valby med sin mand og sine to piger på 6 og 8 år.

Tre ord om sukker: Hygge, selvforkælelse, nydelse.

For mig er sukker...

selvforkælelse. Jeg bruger det, når jeg skal være god ved mig selv. For at toppe en hyggestund eller give mig selv en lille præmie for at have klaret mig igennem dagens strabadser. Jeg spiser forholdsvist meget sukker. Faktisk. Fra naturens side er jeg udstyret med et forbrændingsanlæg, der kører for fuld damp og kan køre betydelige mængder sukker ind uden at tage på. Heldigt tænker du måske – men jeg tænker, om det måske også er grunden til min noget teenageagtige hage...

Jeg vil gerne teste, om...

sukkeret (også) kunne tænkes at have en indflydelse på den migræne, som overfalder mig flere gange om måneden.

Min største last er...

mørk chokolade og kage – i luksuskategorien (Summerbird, Emmerys...). Jeg hælder ikke hvad som helst indenbords og har også en udmærket stopknap, som gør, at jeg sagtens kan have en æske chokolade længe i skabet. Til gengæld holder jeg mig ikke tilbage, hvis jeg bliver budt på dejlig kage eller chokolade flere gange på en dag.

Min første dag uden sukker...

er noget af en prøvelse. Jeg lægger hårdt ud med søndagsarrangement i min datters klasse. Vi mødes på en legeplads – og som vanligt ved den slags arrangementer bugner det med søde sager. Alt fra fedtet drømmekage over klæbrig chokoladekage og Pågen-snegle til hjemmelavede marengs. Vi bidrager med højpopulære skumfiduser og Anthon Bergsk... julekonfekt. Jeg føler mig ved godt mod og har det faktisk fint med at gnaske et æble i mig i stedet.

Efter en uge ...

føler jeg mig stolt. Er umiddelbart mere klar i hovedet og knap så sofa-dvask, når jeg kommer hjem fra arbejde. Søde sager er altid tilgængelige hjemme hos os. Mine børn får ikke fredagsslik – jeg tror på, at de udvikler et mere naturligt forhold til sukker, hvis det ikke er nærmest uopnåeligt. Med vilje har jeg ikke gemt noget af vejen – kunsten er også at stå imod.

Efter to uger...

kan jeg virkelig mærke det på mit energiniveau. Måske får jeg også en bedre søvn? Og så er der synlige fremskridt i forhold til min hud. Jeg har længe tænkt, om mine udbrud på hagen kan have med mit sukkerindtag at gøre... har bare ikke haft overskud til at tage den kolde tyrker, jeg har gang i nu.

Efter tre uger...

skal jeg lige love for, at min hud er blevet adskillige år yngre. Har nærmest Botox-pande og mine udbrud på hagen er pist væk. Desuden føler jeg mig helt let og nærmest svævende – ikke mindst fordi jeg afslutter mine tre uger med fire dages faste-retreat, som kun består grøntsagsjuicer og urteteer.

I stedet for at spise sukker...

drak jeg rigtigt meget friskpresset juice og spiste mange mandler. Det er da ikke det værste?

Jeg har opdaget, at...

jeg vist indtager en hel del sukker. Men set i lyset af, at min migræne slog ned et par gange alligevel, tænker jeg, at den ikke har noget med sukker at gøre. Til gengæld har det med huden været en god øjenåbner.

Fremover...

vil jeg holde igen med det sukker. Fordi jeg ikke tager på, betyder det jo ikke, at min krop har gavn af at blive lagt i sukkerlage. Min hud sladrer jo tydeligvis (kun et par dage efter projektet, hvor jeg igen spiste sukker, viste de første små urenheder sig på hagen... så klart bevis!) Jeg vil fortsætte med nogle af de gode vaner, jeg fik – sund morgenmad (skyr med mandler, kokos og frugt), mandler som snack og friske juicer i banevis.

Jeg fik sukker igen...

to dage efter projektet var slut. Et lille stykke af en hvid brownie fra Emmerys. Den smagte fint. Generelt føler jeg, mine smagsløg virkelig er renset godt igennem – at alt smager lidt mere intenst.

LÆS OGSÅ: Se 5 veje til bedre søvn og mere overskud

Lisbeth Hannested: Er sukker skyld i, at jeg ikke taber mig?

Production controller. Bor i Dyssegård med sin mand og sine to børn – en dreng på 13 og en pige på 9.

3 ord om sukker: Afhængighed. Hygge. God smag.

For mig er sukker...

noget, jeg længes efter og bare MÅ have indimellem – gerne i form af fed, lys chokolade. Jeg bruger det til at hygge med. Og til trøst – synes i hvert fald, det har en fysisk virkning. At det virker beroligende. Måske lidt ligesom folk kan have det med en cigaret.

Jeg vil gerne teste...

om det giver et vægttab at stå af sukkeret i tre uger. Med afsæt i dette projekt er planen at starte en kostomlægning i det små – ikke flere slankekure!

Min første dag uden sukker...

går fint. Første hurdle i dag er at holde mig fra den æske chokolade, der står på mødebordet på jobbet. Som altid har jeg stor kampgejst i starten af et projekt som det her. Håber det varer ved... For en sikkerheds skyld har jeg taget en halv melon med som mellemmåltid, den spiser jeg om formiddagen. Hjemme har min datter bagt amerikanske cookies dagen før. Dem ville jeg under normale omstændigheder have snuppet et par stykker af om eftermiddagen – nu tager jeg et æble i stedet. Jeg tænker over, hvad man kan erstatte sliktrangen med, hvis/NÅR den på et tidspunkt melder sig – oliven, nødder, gulerødder, blegselleri med dip? Det er bare, som om intet af det har det der, der trigger hjernen på samme måde som eksempelvis chokolade. Det foregår helt klart i hjernen! Jeg ender på Rug Crisp knækbrød med valnøddesmøreost og handler det ind, så der er tanket op.

Efter første uge...

har jeg tabt to kg. Det er jeg virkelig forundret over, for jeg har ikke spist fornuftigt eller kalorierigtigt – kun sorteret alt sukker fra. Det bliver spændende at følge vægten de næste to uger.

Efter to uger...

er jeg vist "afsukret". Min hjernevirksomhed omkring sukker er helt i bund, og det er skønt! Det er ikke svært at overholde – når bare blodsukkeret ikke dykker.

Efter tre uger...

har jeg tabt 3,3 kg! Det kommer en del bag på mig, at det alligevel er så meget. De her tre uger med fuld fokus på, hvad jeg "under normale omstændigheder" ville have indtaget af slik/kage/alkohol, og hvad jeg i stedet kan sætte tænderne i (hvis det overhovedet er nødvendigt), har været overraskende og lærerige. Desuden har jeg bevist, at jeg kan klare mig fint uden sukker, og det vil jeg tage med mig i bagagen. Til sidst havde jeg slet ikke brug for at snacke med noget om aftenen, hvor jeg før havde sørget for at have nødder eller te f.eks.

I stedet for sukker...

drak jeg virkelig meget te, som er en glimrende erstatning for sukker. Alle mulige slags – lakrids, cool mint, after eight, creme, lakrids/lavendel/mint... Og heldigvis har jeg aldrig syntes, at der nødvendigvis skal spises noget til te.

Jeg har opdaget, at...

jeg – under "normale" omstændigheder – indtager flere tomme og ligegyldige kalorier, end ventet. Og så har jeg opdaget, hvor vigtigt det er at være afsukret. Jeg kan jo godt – faktisk var det slet ikke et problem at undvære sukker.

Fremover...

skal der være fokus på at sortere de ligegyldige kalorier fra. Hvis jeg vil fortsætte med at køre nul sukker, kunne det sociale godt blive en udfordring, tænker jeg. Planen er kun at indtage kage/slik/alkohol ved større fester/arrangementer, give min hverdagsmad et lidt sundere tvist og holde fokus på vægttabet. Jeg håber, det vil give et mindre, men varigt vægttab.

Jeg fik sukker igen...

seks dage efter projektet var slut i form af et glas rødvin. Det smagte som forventet. Fire dage senere fik jeg en Magnum-champagneis – den smagte meget intenst og SØDT.

LÆS OGSÅ: Hvor meget kan du påvirke din forbrænding?

Karina Jespersen: Er jeg fysisk eller psykisk afhængig af sukker?

Indkøber. Single. Bor i København.

3 ord om sukker: Sødt, afhængighed og gift... måske.

For mig er sukker...

Hygge. Og egentlig bruger jeg det nok også til afledning fra nogle tanker, fra stress eller som overspringshandling.

Jeg vil gerne teste, om...

mit behov for sukker er fysisk eller følelsesmæssigt bestemt. Om kroppen vitterligt har brug for det – eller jeg bare bruger det som erstatning for kedsomhed eller handlinger. Både i forhold til den happy, positive del og den mere dunkle og dulmende... Jeg vil gerne se, om det er en vane, jeg kan bryde – eller i hvert fald blive bevidst om.

Min første dag uden sukker...

starter med en ærgerlig afvisning af den lækre blåbærskyr, der frister i køleskabet. Suk, den ville jeg gerne have haft... Men jeg har godt mod, og dagen går uden problemer. Går forbi bageren i Nansensgade, og selvom duften er fantastisk, har jeg ikke synderligt lyst til kage.

Første uge...

er i modsætningernes tegn. En skiftende følelse af, at "det her er piece of cake" og "jeg behøver faktisk ALDRIG sukker mere", kontra" det her er tortur", og "jeg vil ha' bland-selv-slik NUUUU!". Meget fra den ene grøft til den anden.

Anden uge...

er ugen, hvor jeg finder ud af, at både min krop og min hjerne har en selvstændig lyst. Og hvad min hjerne har lyst til, er ikke nødvendigvis, hvad min krop har lyst til. Men det går ellers fint, og jeg har som sådan ikke svært ved ikke at få sukker, men jeg har stadig lyst til slik. Jeg har lagt mærke til, hvor meget man i virkeligheden skal sige nej tak til i løbet af sin hverdag – ting, som jeg uden tvivl fornøjeligt havde kørt indenbords, hvis det ikke var for projektet her. Der er i de forgangne 14 dage sparet kalorier, og det ses med to kilo på vægten!

Tredje uge...

falder jeg i sukkerskålen. Men kun med ét plask, ét enkelt stykke kage– og BUM er jeg bombet tilbage til nul. Det er vildt at opdage, hvor hurtigt sukkeret går ind og tricker/booster vil-have-mere-centeret. Pludselig opstår et helt fysisk behov. Men jeg kan næsten ikke rumme at spise den kage – det tager mig enormt lang tid at få den ned, den fylder i munden og i maven. Samvittigheden fylder nok også lidt i munden. Men altså...den smager fantastisk. Min kost er nu sund og består primært af salat, grønt og kød og ikke særligt mange kulhydrater. Alligevel virker det, som om mit blodsukker går lidt amok, efter jeg har spist. Måske er det i virkeligheden min hjerne, der skriger højere end min krop...! Jeg bliver aldrig en god afholdskvinde, men det er en sejr at nå dag nr. 21 – sidste dag i projektet. Er lidt i ekstase over det. Og i morgen... skal jeg helt sikkert have en pose slik.

I stedet for sukker...

drak jeg enormt meget vand. Og tyggede en del tyggegummi – men det er nu ikke en ny vane. Jeg havde ligesom bare brug for noget med smag, at der skulle ske noget andet i munden. Af samme grund børstede jeg også tit tænder flere gange især om aftenen, hvor behovet for sukker var størst – særligt når jeg var alene. Det er jo lettere at snyde, når ingen kigger. Det var okay at holde sig tilbage, når man sad med en veninde, som gnaskede en lækker æske Summerbird i sig. Havde jeg derimod siddet alene med den...

Jeg har opdaget...

hvad sukker gør ved mig – og det sætter det hele lidt i perspektiv. Jeg bliver nok aldrig som de mennesker, der siger, "nu har jeg slet ikke lyst til slik og kage mere". Jeg har stadig viiiildt lyst til søde sager, men jeg er blevet meget mere bevidst om, at jeg ikke behøver det. Og så er jeg blevet bevidst om, hvor meget sukker, der normalt bliver kørt indenbords. Jeg kan få vildt lyst til slik om eftermiddagen efter frokost og om aftenen efter maden.

Fremover...

Vil jeg fokusere på ikke at spise det sukker, der er ligemeget, men nøjes med det, der er det hele værd. Jeg vil prioritere mere og lave en kvote for ugens indtag.

Jeg spiste sukker igen...

på dag 22. Labre larver. De smagte fantastisk.