De sundeste frugter og grønsager

10 supersunde frugter og grønsager

Ferien er over os, og når vi siger ferie, tænker du garanteret strand, vand og sol – men nok også lækker mad, is og farvestrålende drinks. Nyd det hele – og husk også at få lidt af det sunde. Vi har samlet ti bud på, hvad du kan kaste dig over med god samvittighed.

1. FERSKEN

fyldt med B- og C-vitaminer, folat, magnesium og fordøjelsesfremmende plantefibre.

2. AVOCADO

fyldt med de vigtige antioxidanter betakaroten og lutein samt det blodsukkerregulerende spormineral krom.

3. ANANAS

fyldt med enzymet bromelain, som bl.a. styrker fordøjelsen og modvirker blodpropper.

4. RØDBEDE

fyldt med antioxidante farvepigmenter som betacyanin og betakaroten, fibre og sygdomsforebyggende folat.

5. AUBERGINE

fyldt med aminosyren tryptofan, som regulerer appetitten, løfter humøret og forbedrer nattesøvnen.

6. BLÅBÆR

fyldt med bl.a. det antioxidante mørkeblå pigment anthocyanin, som sammen med andre næringsstoffer i de lækre blå bær modvirker inflammation, styrker din hjerne, løfter dit humør og bekæmper kræft.

7. RØDE PEBERFRUGTER

fyldt med anti-ældende C-vitaminer og betakaroten.

8. VANDMELONER

fyldt med vand og sukker i den perfekte tørstslukkende kombination i sommervarmen (92 % vand og 6 % sukker). Desuden er vandmeloner pakket med øjen- og immunstyrkende A- og C-vitaminer.

9. TOMATER

fyldt med antioxidanten lycopen, som bl.a. beskytter mod solens UVstråler, forebygger forkalkning og styrker hukommelsen.

10. VINDRUER

fyldt med plantenæring i form af både flavonoider, fenolsyrer og karotener, C-vitaminer og spormineralet mangan – alle supersunde stoffer, som bl.a. beskytter mod kræft, regulerer blodtrykket og styrker hukommelsen.

Kilde: www.besthealthmag.ca

MIKROBER PÅ MENUEN, NEJ TAK!

Bakterier trives alt for godt i sommervarmen, så hvad enten der skal guf på grillen, eller der står picnic på programmet, er det vigtigt at være varsom med maden.

Så:

  • vask altid hænder, inden du går i gang med at lave mad – eller spiser med fingrene.
  • brug ét spækbræt til grøntsagerne og et andet til kød, fisk og fjerkræ.
  • sørg for at skylle frugt og grønt grundigt og gennemsteg især fjerkræ. Spiser du ude sydpå i ferien? Så gå udenom buffeterne og vælg noget sikrere fra kortet.
  • læg aldrig grillet mad på samme tallerken eller fad som det kød, fisk eller fjerkræ, der skal grilles.
  • råt kød, tilberedt mad og skåret frugt og grøntsager bør max opbevares i stuetemperatur i to timer, så skal det i køleskab. Endnu en god grund til at gå udenom buffeterne.
  • pak rigeligt med fryseelementer i køletasken, så maden til udflugter til skov, strand eller park kan holde sig kold og bakteriefri, indtil den skal spises.