Caroline Meldgaard: Tænk sundhed i det små

3 genveje til sundhed i hverdagen (selvom du ikke har tid)

Caroline Meldgaard knækkede koden til en sund hverdag, da hun blev alene med tre børn. Så var det nemlig endnu mere nødvendigt at passe på sig selv og sin sundhed, fortæller hun. Se hendes tre bedste tips til en sundere hverdag.

1. Tænk sundhed i det små

Har du travlt med arbejde og børn, kan det være svært at holde fast i de sunde vaner. Da jeg blev alene med mine børn, var de hos mig fuld tid, hvilket betød, at jeg ikke havde mulighed for at dyrke motion på samme måde som før. Men netop fordi, jeg havde så travlt, tænkte jeg, at det var ekstra vigtigt at gøre det, jeg kunne, når jeg kunne. Så jeg dyrkede yoga om aftenen derhjemme foran fjernsynet med en yogadvd, når børnene sov. Samtidig holdt jeg mig selv sund ved at lave små ændringer i hverdagen ved f.eks. at erstatte nogle af de mange kopper kaffe med grøntsagsjuice.

2. Gå ud!

Nogle gange fristes man til bare at blive indenfor en hel weekend. Men når du har børn, fører det hurtigt skænderier og konflikter med sig. De har brug for, at der skal ske noget. En oplagt mulighed at gå ud i naturen. Naturen giver ro i krop og hoved – og det gælder både for voksne og børn. En lang gåtur langs stranden eller i skoven, renser systemet i gennem og fjerner støj i knolden.

3. Og så er det helt gratis!

Gør noget I alle kan lide Der er masser af sunde oplevelser, der kan deles. Det kan godt være, at du ikke synes, det er så sjovt at spæne rundt på legeplads, men så find en, hvor du i stedet kan stå og nyde omgivelserne, mens du drikker en god kop kaffe (eller medbragt grønsagsjuice). Måske får du så lyst til at tage en tur i gyngerne, når du er færdig…

Læs mere om Caroline Meldgaards sundhed i denne uges ALT for damerne (05/2014).

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen: Sådan får jeg balance i mit liv

Fakta

Caroline Meldgaard, 38, er stifter af Børnibyen.dk. Hun bor med sine børn på Amager.