3 kvinder tester: Sådan vandt vi over stress

Min stress: Arbejde

"Min coach hjalp mig med at finde ro"

Da Heidi gik ned med stress på sit job, kom hun så langt ud, at selv en lille gåtur føltes som en uendelig maraton. Med coaching genfandt hun både overskuddet og glæden ved at træne.

Hvordan blev din krop stresset?

“På mit tidligere arbejde var jeg til et møde, der rystede mig voldsomt. Jeg troede, at vi var et team, men i stedet vendte de andre sig imod mig. Alt, hvad der gik galt i vores butik, var pludselig min skyld. Det føltes som at blive kørt midt over. I stedet for at sige op blev jeg og kæmpede, for stolt til at give op − også selv om jeg flere gange var ved at tude midt i en ekspedition af en kunde. Jeg fik det værre og værre, og da jeg stod i en travl julehandel i december, blev det alt for meget.”

Hvordan reagerede du?

“Jeg havde spændinger i hele kroppen, men først og fremmest var jeg bare rigtig ked af det. Jeg havde ingen energi, og selv om jeg altid har dyrket sport, kom jeg heller ikke af sted til det. Men jeg havde en coach, og han blev min redning. Jeg ringede til ham en aften i december og var så opløst, at jeg ikke kunne sige noget. Han beordrede mig til at sygemelde mig.”

Hvordan fik du det bedre?

“Da jeg meldte mig syg, tilbragte jeg den første tid ret isoleret. Bare det at skulle stå op og tage tøj på var en præstation. En lille gåtur føltes som et maraton. Når jeg fik sparket mig selv af sted, kom jeg hjem med en god træthed, men den følelse var svær at huske bare til næste dag. Jeg ville gerne dyrke motion, jeg manglede den tilfredsstillelse, det er at svede og bruge sin krop, men jeg kunne ikke. I løbet af nogle måneder fik jeg talt situationen igennem med min coach, og stille og roligt kunne jeg gå længere ture og løbe en lille smule igen.”

Hvad har du lært?

“Jeg har lært at sige fra i situationer, hvor mine grænser bliver overskredet. Jeg blev dårlig af at brænde inde med en hel masse frustration, så jeg har fået en mere direkte facon. Jeg tænker også over at lytte til mine nærmeste. Det er svært selv at se det, når du er på vej ad et sidespor, men hvis folk omkring dig siger, at du er træt, irritabel, trist eller har kort lunte, så lyt!”

Eksperten siger

Det får du typisk stress af i 30’erne: I 30’erne kører møllen typisk med karriere og børn. Du skal have 24 timer til at række, så alle er glade, og det er udmattende. Samtidig er din restitution på vej til at blive dårligere.

Det kan du gøre: Træn i et tempo, hvor du har fuld kontrol over din vejrtrækning. Test dig selv ved at lave en indånding over to til fire sekunder, holde vejret to til fire sekunder og ånde ud på fire til otte sekunder. Gentag, mens du er i bevægelse. Hold også øje med, om du kan mærke hele din krop, når du træner. Hvis du ikke kan mærke dine balder, når du løber, så sæt tempoet ned. Vær særlig opmærksom på dine tanker om træning. Træning skal som udgangspunkt handle om at få det godt og ikke om for eksempel vægttab.

Hvis du skal begynde langsomt: Find en træner, der forstår din livssituation lige nu. Når du træner, skal du desuden koncentrere dig om at blive bygget op indefra. Fokus skal være at få en stærk kernemuskulatur og have en god vejrtrækning.

NAVN: Heidi Jensen.

ALDER: 33 år.

JOB: Butikschef i Sportmaster.

PRIVAT: Har en kæreste, ingen børn. 

Min stress: Overtræning

"Nøglen var at lytte til min krop"

Olivia var instruktør i crossfit og poledance og havde et travlt arbejdsliv. Hun trænede flere gange dagligt, syv dage om ugen − lige indtil hendes krop pludselig krævede fuldt stop!

Hvordan blev din krop stresset?

“Jeg bookede mig selv alt for meget op med job og træning. Alle hverdage trænede jeg crossfit eller poledance, og så skulle jeg også lige have et børnehold i weekenden. Det var mindst 14 timer om ugen − og hele tiden skulle jeg holde mig opdateret med nye øvelser, så det ikke blev kedeligt at træne hos mig.”

Hvordan reagerede du?

“Jeg fik hjertebanken og spændingshovedpine i kæben. Jeg sov også dårligt − fra klokken et til seks de fleste nætter, og så døjede jeg med smerter i mine skuldre. Det hele kollapsede efter en uges ferie på Mallorca. Jeg for rundt og vaskede op og kunne slet ikke falde til ro i en liggestol. Da jeg kom hjem, brød jeg grædende sammen på mit arbejde.”

Hvordan fik du det bedre?

“Først blev jeg bare ligeglad med alt. Jeg var som en zombie − og følte mig helt tom indeni. Det var en forfærdelig tilstand. Jeg blev sygemeldt fra mit arbejde, og jeg prøvede at holde op med at træne, fordi jeg fik at vide, at min krop skulle have helt ro. Samtidig var der andre, der sagde, at jeg gerne måtte træne. Det var svært at finde ud af, hvad jeg skulle. Men langsomt lærte jeg, at jeg ikke skulle lytte så meget til alle andre, nøglen var at lære at lytte til mig selv. For mig var det for surt, hvis jeg slet ikke måtte træne, så jeg fandt en vej, hvor jeg trænede færre timer, havde fokus på smidighed i stedet for styrke og arbejdede med min vejrtrækning til yoga. Min kæreste var en meget vigtig hjælper. Han træner selv meget og var god til at holde mig fast i, at jeg ikke skulle overdrive.”

Hvad har du lært?

“Jeg har lige født min søn, og jeg er opmærksom på at gå langsomt frem for at komme i form igen. Jeg har bestilt tid hos en fysioterapeut, der kan hjælpe mig med at finde de rigtige øvelser. I fremtiden vil jeg desuden vælge én sport. Hellere nøjes med én ting end at kollapse, så jeg slet ikke kan træne.”

Eksperten siger

Det får du typisk stress af i 20’erne: I 20’erne har vi typisk travlt med at skulle finde vores identitet og bevise vores værd − og samtidig har vi ikke så stor erfaring med vores egne grænser. Mange af os vil både have 12 i alle eksaminer og samtidig træne næsten som professionelle − flere gange om dagen.

Det kan du gøre: Vores evne til at restituere er stadig god i 20’erne, men hold øje med forandringer i dit søvnmønster, din sultfornemmelse og dit humør. Får du sværere ved at falde til ro? Ændrer din appetit sig? Måske bliver du lettere irriteret?

Hvis du har overtrænet: Overtræning er en fysisk ubalance, der kan opleves som ubehag. Tag tegnene alvorligt! Det betyder ikke alverden for din grundform med en uges pause − eller en måned. Tænk på, at det (også) er i pausen, at du bliver stærkere. Hvis du ikke kan holde dig fra træning, så skift pulstræning ud med noget, der kræver koncentration og fuld opmærksomhed, så du træner kvalitet frem for kvantitet.

NAVN: Olivia Fuglsang-Laviana.

ALDER: 25 år.

JOB: Studerende (på barsel).

PRIVAT: Har en kæreste og en nyfødt dreng.

Min stress: Sygdom

"Træning har gjort mig stærk igen"

Rikke har altid været tynd som en pind uden at træne. Men så fik hun brystkræft, og hendes krop skreg på styrke, smidighed og bedre kondi.

Hvordan blev din krop stresset?

“Efter et langt sygdomsforløb med kemo og stråling var jeg træt både fysisk og mentalt. Sådan rigtig grundtræt. Al min energi var gået til at komme gennem forløbet, og det slider at være i alarmberedskab konstant. Jeg havde ledsmerter, og desuden fik de hormonpiller, jeg skulle tage, mig til at bule mere ud, end jeg plejer. Jeg gik hos en psykolog undervejs og efter min behandling, men jeg havde nået til et punkt, hvor jeg simpelthen ikke orkede at snakke mere om min sygdom. Jeg havde brug for noget andet.”

Hvordan reagerede du?

“Jeg fik tilbudt et træningsforløb for kræftramte hos en fysioterapeut, og jeg opdagede, at træningen gav mig mulighed for at holde min sygdom lidt ud i strakt arm. Min krop var ikke bare syg, den kunne også lære alt muligt. Det betød rigtig meget. Jeg styrketrænede, løb lidt, gik til zoneterapi og tog også vitamintilskud − og det hjalp både på mine ledsmerter og min koncentration.”

Hvordan fik du det bedre?

“Da jeg blev for frisk til genoptræningen, bad fysioterapeuten mig nænsomt om at finde et andet tilbud. Det var utrygt, for jeg har aldrig været i et fitnesscenter, så jeg holdt en lille pause, men så fandt jeg en personlig træner, og det har fungeret perfekt. Hun kender mit sygdomsforløb, og jeg føler mig aldrig dum, fordi vi kun er os to. Træningen giver mig bedre humør, jeg er blevet stærkere i armene, og jeg er ikke stakåndet, som jeg ellers har været, siden jeg var barn. I dag vil jeg langt hellere bruge mine penge på træning end på en ansigtsbehandling.”

Hvad har du lært?

“Det er helt vildt, hvor meget det betyder at bevæge sig. Jeg er helt benovet over, hvad min krop kan gøre. Jeg fandt det angstprovokerende at begynde at dyrke motion som 45-årig, men jeg har opnået en kontrol med min krop, jeg aldrig tidligere har haft. Som stylist har jeg slæbt rundt på tøj og tasker uden nogen idé om, hvordan min krop hang sammen. Nu bevæger jeg mig langt mere hensigtsmæssigt. Jeg løfter for eksempel rigtigt og mere koordineret.”

Eksperten siger:

Det får du typisk stress af i 40’erne: Mange vil i løbet af 40’erne tage deres liv op til revision. Hvis der skal ske store livsændringer, skal det være nu. Nogle bliver skilt, skifter job eller får en efternøler. Selv om forandringerne er gode, kan de ændrede forhold være stressende. Hertil kommer, at dine knogler bliver svagere, du restituerer langsommere, og det begynder at kunne mærkes, hvis du har røget, trænet uhensigtsmæssigt og ofte været på slankekur.

Det kan du gøre: Du skal have en fornemmelse af, at du kan sætte en spænding ind i din kernemuskulatur, mens du laver øvelser. Kobl dit hoved fra, og giv din krop lov til at vågne og mærke sig selv igen. Kropsbevidstheden har indflydelse på din sult − og træthedsfornemmelse.

Hvis du har været syg: Det er naturligt at føle angst, og når du begynder at træne, er der ikke noget at sige til, hvis du kan blive nervøs ved at mærke kroppen igen. For er det nu muskelømhed eller sygdom? Acceptér, at angsten vil være der et stykke tid, og træn i det tempo, du kan, uden at gå i panik.

NAVN: Rikke Wackerhausen.

ALDER: 45 år.

JOB: Stylist.

PRIVAT: Gift og mor til to børn på seks og ti år.