5 gode råd til dig, der har ramt nulpunktet

Charlotte sætter sig overfor mig og tager en dyb indånding: 

"I gennem det sidste år er der sket mange ting. Min bedstefar døde. Han var gammel, og det er del af livet, men … jeg savner ham alligevel" En tåre kommer frem i hendes øjenkrog. Hun trækker vejret og siger:

"Jeg fik et stort ønske om at blive gravid, og vi gik i gang, men det er ikke lykkedes. For nylig gik jeg til min læge, og en lang historie kort er, at jeg er gået i tidlig overgang, så jeg kommer ikke til at kunne få flere børn"

Hun bliver ked af det, og jeg rækker hende en serviet.

"Jeg er 44 år. Jeg har to dejlige drenge. Jeg ved godt, at jeg ikke kunne forvente at få flere børn. At jeg skal være taknemmelig for de børn, jeg har, og alt det der, men … jeg ville jo gerne igen"

Hun rykker på sig og ser mig i øjnene: "Og så er jeg supertræt af mit arbejde!"

Velkommen til nulpunktet

Gennem mange års samtaler med mennesker er der et særligt ståsted, som altid rører mig dybt. Stedet hvor vi som mennesker står magtesløse overfor det, der sker i vores liv. Det er udenfor din magt, når en, du elsker, dør. Du kan ikke gøre noget som helst ved, at din fertilitet er væk. Du har ingen indflydelse på, om en, du elsker, vælger at forlade dig eller holder op med at elske dig.

Livet er fyldt med meget, som vi ikke kan gøre noget som helst ved. Det står i skærende kontrast til ideen om, at du kan (og skal) skabe dit eget liv. Men er det så en ide, som vi skal opgive?Nej! Tværtimod. Det er vigtigt at handle på det, du kan. At kæmpe for noget du tror på og vove at drømme. Uden den drivkraft bliver livet nemt meningsløst. Det er sjovt at satse sig selv og gå efter sine drømme. Livskunsten handler om to stærke bevægelser:

1. At have modet til at skabe det liv, du drømmer om, og handle på det, som du kan.
2. At acceptere det, som bare er. Det begynder nogle gange med, at du accepterer at være landet i et eksistentielt nulpunkt.

Så jeg siger til Charlotte: "Velkommen til nulpunktet! Jeg kan virkeligt godt forstå, at du er vildt ked af det!" Da jeg siger det, begynder hun at græde. Derefter at grine.

Dans, honey. Dans

I den kommende tid taler jeg med Charlotte om alt det, der fylder for hende. Før hun kan finde ud af, hvad alt dette betyder for hende, har hun brug for tid til bare at være i det. Hun siger:

"Jeg ville gerne have haft et redskab til at få det bedre, men jeg har erkendt, at det ikke findes. Selvfølgelig er der ikke et værktøj til at komme gennem livets modgang. Så det føles godt at slippe tanken om, at jeg skal gøre noget ved det og bare tillade mig selv at være ked af det"

Charlotte tænker lidt og siger så: "Faktisk gør det mig i bedre humør at være ked af det. Når jeg giver mig selv plads til at tage et langt bad og græde. Når jeg går en tur og ser på den grå himmel og beder min familie om at lade mig være lidt alene, så sker der noget godt, selvom det virker skørt"

LÆS OGSÅ: Jeg er ikke ovre min mors død, men jeg er alene med sorgen

Jeg kan ikke lade være med at kommentere: "Det er ikke skørt. Det er menneskeligt. Du sørger. Over din bedstefar, over det barn, du ikke fik, og over, at du mærker på din krop, at livet er skrøbeligt og helt udenfor vores kontrol. De følelser tager det tid at integrere"

Hun smiler til mig. Vi taler om, hvad filosoffen Nietzsche kaldte ”at danse med livet”. At være i dansen med både lykken og ulykken uden at være bange for noget af det, men i fuld accept af hele livets rækkevidde. Da der er gået nogle måneder, kommer hun ind ad min dør med et stort smil på læberne:  "Jeg har fået et nyt job! Men først tager jeg tre måneder ud at rejse med min mand og drengene. Lyder det ikke fantastisk?"

Nu er det mig, der får tårer i øjnene. 

5 gode råd til dig, der har ramt et nulpunkt

1. Giv dig selv tid

Når du står midt i modgangen, så sæt tempoet ned. Du skal ikke løbe rundt efter et quick fix. Du må gerne bare være med det. På din måde. Jeg vil anbefale dig i en lang periode at gå ture, komme ud i naturen og være sammen med de mennesker, som betyder mest for dig. Det er vigtigt at give modgangens følelser plads. Du skal ikke drukne i dem, men du skal heller ikke skubbe dem væk. Det er en kunst at kunne gå præcist så hurtigt, at du har hele dig med – uden at gå i stå og falde om på vejen.

2. Hvordan håndterer du din modgang?

De antikke filosoffer, stoikerne, var meget optagede af, hvordan vi opfatter verden. De mente, at vi har muligheden for at bestemme over vores tanker, handlinger og endda vores følelser. Det inspirerende ved denne filosofi er, at den udfordrer dig til at være disciplineret i forhold til, hvad der sker indeni dig. Lægger du dig ned overfor modgang og lader dit liv falde fra hinanden? Eller tillader du dig selv også at vokse i modgangen? Du kan for eksempel flytte fokus fra alt det du ikke kan – til hvordan du vil håndtere de ting, du ikke kan. Vil du stå i det med ro eller som offer?

3. Se dit liv oppefra

Stoikerne havde en øvelse til at få perspektiv på tilværelsen, som kan bruges i modgang. Forestil dig, at du ser dig selv fra et sted højt oppe. I det perspektiv er du meget lille og det samme er de ting, som du kæmper med. For dig er det en sorg at blive skilt. I det store billede er det bare et knust hjerte blandt tusinder hjerter. Tanken er ikke at forklejne dine sorger – men at sætte dem i et større perspektiv. Hvad får du øje på højt oppefra?

4. Giv slip på dine ønsker

Nu kommer jeg til at skrive noget, som du måske ikke kan lide at læse. Tilgiv mig, hvis det lyder for hårdt. Det kommer fra kærlighed. Her kommer det. Måske kan du ikke få det, som du ønsker. Du er blevet valgt fra. Har mistet. Kan ikke få det, du drømmer om. Skal leve med din smerte. Der er ikke noget at gøre ved det. Græd. Sørg. Slip det. Se dig omkring. Hvad kan livet ellers? Gå ud i det. Jeg hepper på dig.

5. Hav tillid til livet

I mit livs største sorg blev en veninde ved med at sige til mig: Livet kan også overraske positivt. Jeg kunne ikke rigtigt tage det ind, men ordene blev alligevel hos mig. Nogle gange skubbede jeg dem væk. Andre gange gav de mig en flig af håb. I dag giver jeg dem til dig: ”Livet kan også overraske positivt”. Giv det tid. Giv dig tid. Hav tillid. Jeg er overrasket over, hvor mit liv har ført mig hen. Det er anderledes, end jeg troede – men det er smukt og godt.