5 ting du skal vide om dine løbesko

1/ Er det nødvendigt at få en løbeskotest?

Ja, det er den eneste måde, hvorpå du kan være sikker på at få et par, der passer til din løbestil, din fod og skavanker. Når du bliver testet på et løbebånd, filmer et kamera din fodstilling, og hvordan du lander og sætter af, når du løber.

2/ Hvilken sko passer til mine fødder?

Det kommer an på din løbestil, for løbesko er groft sagt delt op i tre kategorier: a. Neutrale sko, der ikke korrigerer for overpronation (når foden falder for meget indad under afvikling). b. Stabilitetssko, der korrigerer for overpronation. Stabilitetssko kan spænde over sko, der korrigerer fra let til kraftig overpronation. c. Letvægtssko eller minimale sko, der lader foden afvikle helt naturligt, og kun yder lidt støddæmpning. Disse sko bruges ofte til konkurrencer eller træning på kortere distancer med intervaller og fartleg.

3/ Hvor længe holder en løbesko?

Det er svært at sige præcist, da det afhænger af løberens vægt, måden man løber på og underlaget (jo hårdere underlag, des større slid på støddæmpningen). Letvægtssko holder kortere tid end kraftigere sko. En tommelfingerregel er ca. 1.000 km for en mængdetræningssko – hvilket svarer til 7 km 3 gange om ugen i et år. Når din sko bliver slidt, går det især ud over mellemsålen, dvs. det skummateriale som ligger mellem indersålen og slidsålen. Det er her, støddæmpningen sidder, og ofte er skummet blæst op med bittesmå luftbobler, som efterhånden presses ud af skummet. Derved bliver skummet hårdere, og kan ikke nå at udvide sig mellem hvert skridt – i princippet som en gammel støddæmper på en bil, der ikke opfanger ujævnhederne i vejen længere.

4/ Hvad er forskellen på en løbesko til 1.200 kr. og en til 600 kr.?

Som med de fleste andre varer, koster kvalitet, og det gælder også løbesko. En billig løbesko består typisk af langt færre komponenter og af mindre tekniske materialer end en dyrere, der også typisk vil have en længere levetid. Skoproducenterne af de dyrere sko bruger meget tid i laboratorier og på testbaner for at udvikle og forbedre materialerne. Mange dyrere sko har forskellig hårdhed i mellemsålen alt efter skoens størrelse og løberens vægt, ligesom skoens opbygning er meget forskellig efter om det er en herre- eller damesko. Komforten inde i skoen er der også gjort meget ud af i dyrere sko. Men en billigere sko kan fint være løsningen for en løber med mindre krævende behov. F.eks. som sko til fitness, hvor der varmes op på løbebånd, eller til kortere ture. Du kan ofte få en kvalitetssko til en god pris på udsalg, hvis du er heldig og hurtig.

5/ Bør man have to par løbesko at skifte imellem?

Ikke nødvendigvis, men det kan være en fordel med kombinationen af en letvægtssko og en mængdetræningssko, så man fordeler belastningen. Især hvis man ønsker at skifte mellem at løbe ude i terrænet og på asfalt, kan det være en god ide med sko, der er tilpasset underlaget.

Kilde: Jesper Schack/Puls Sport

LÆS OGSÅ: Så meget forbrænder du i timen