9 ting, du skal vide om medicin

1. Det spiser vi mest af ...

Når det kommer til, hvilken medicin, der oftest bliver rakt over disken på landets apoteker, udgør medicin til hjerte-kar-sygdomme hele 42 procent. Kigger man på apotekernes tal fra 2013, er de ti mest solgte former for medicin således enten blodtrykssænkende eller kolesterolsænkende medicin – på nær på tredjepladsen, hvor du finder paracetamol, som Panodil, der er smertestillende.

LÆS OGSÅ: 5 fejl kvinder begår, når de vil være sunde

2. Maks. to uger med sovepiller

Vi har brug for søvn, og når vi ikke kan sove, er det fantastisk, at en pille kan løse problemet for os. Men sovepiller kan være stærkt vanedannende, fortæller farmaceut Rikke Lundal Nielsen. Det gælder især de såkaldte benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, som zopiclon og zolpidem, der hæmmer de signaler i hjernen, der fremmer søvnløshed.

– Dem skal man bruge i så kort tid som muligt og i så lav dosis som muligt. Anbefalingen hedder højst 14 dage, siger hun og fortæller, at virkningen af pillerne aftager med tiden, så man må have højere og højere dosis, hvis de skal virke.

Og hvad gør man så, hvis man er blevet afhængig?

– Så må man tale med sin læge om nedtrapning, for stopper man bare fra den ene dag til den anden, kan det give ubehag, siger hun og råder folk til at tænke over årsagen til deres søvnløshed og undersøge, om der er noget, de kan ændre dér, inden de begynder at spise sovepiller.

LÆS OGSÅ: Så mange kalorier skjuler de "sunde" snacks

3. Antibiotika - Hvornår skal du spise det? 

Antibiotika slår bakterier ihjel, og det er en god ting, hvis du har en infektion, som din krop ikke kan slippe af med. Vi kan således takke antibiotika for, at lungebetændelse i dag ikke længere er en sygdom, vi dør af. Men fordi noget er godt, betyder det jo ikke, at meget er bedre. Og der kan opstå problemer, hvis du spiser for meget antibiotika.

– Hvis man bruger meget antibiotika, er der risiko for, at man udvikler resistens, fordi bakterierne "lærer antibiotikaen at kende", og derfor tilpasser sig, så den ikke længere fungerer, fortæller farmaceut i Danmarks Apotekerforening Rikke Lundal Nielsen.

Mest problematisk er det ifølge hende, hvis man bruger bredspektret antibiotika, der som navnet antyder rammer bredt.

– Det kan være nødvendigt med bredspektret antibiotika, hvis man f.eks. har en infektion, hvor bakterien er ukendt, og som skal slås ned hurtigt. Men problemet, hvis du spiser det ofte, er, at den slår flere bakterier ihjel end nødvendigt, og dermed øger risikoen for, at man bliver immun, forklarer hun.

Desuden er der også en del, der oplever mavegener, når de får antibiotika, fordi den gavnlige bakterieflora i maven også bliver ramt. I følge Danmarks Apotekerforening er forbruget af antibiotika herhjemme steget med 20 procent på bare ti år. Men behøver vi spise så meget, som vi gør?

– Generelt kan man måske godt være lidt mere afventende, før man tager antibiotika. Har du f.eks. en mellemørebetændelse eller en halsbetændelse, så vent lige og se, om ikke kroppen formår at bekæmpe den selv, siger Rikke Lundal Nielsen.

Hun vil ikke komme med nogle råd, når det gælder om at spise probiotika i forbindelse med, at du spiser antibiotika med det formål at holde bakteriefloraen sund. Ifølge hende er der nemlig ikke er nok evidens for, at det skulle virke. På den anden side er der heller ikke evidens for, at det modsatte.

– Det, jeg vil råde til, er, at man taler med sin læge eller sit apotek. Der er så mange forskellige former for antibiotika. Nogle giver større risiko for mavegener end andre, nogle skal du indtage sammen med et måltid, andre skal du først tage efter, du har spist osv. Det vigtigste er dog, at du følger lægens anvisninger og fuldfører kuren, for selvom du måske ikke længere oplever symptomer på sygdom, kan der stadig være bakterier tilbage, som kan blusse op igen, hvis du stopper kuren for tidligt, og så risikerer du at skulle på endnu en kur. 

LÆS OGSÅ: Du bliver ikke tyk - og 8 andre gode undskyldninger for at spise mere pasta

4. Medicin og overvægt

Der er ikke noget medicin, som med sikkerhed får dig til at tage på. Men for nogle typer er det at tage på en bivirkning. Det gælder typisk visse typer af antidepressiv medicin, antipsykotika og p-piller, forklarer Rikke Lundal Nielsen.

– I nogle tilfælde vil det være, fordi ens appetit bliver stimuleret, men andre gange, er det, fordi der sker væskeophobninger, siger hun og fortæller, at hvis det er i en grad, der er generende, er der mulighed for at skifte medicin.

– Der er som regel et bredt spektrum af lægemidler til en enkelt diagnose, så derfor kan man også ofte finde et middel, hvor problemet ikke er. 

5. Må du skylle penicillinen ned med rødvin?

Det er faktisk kun en form for antibiotika, hvor du ligefrem frarådes at drikke alkohol, mens du er på en kur, fordi det giver reaktioner, der minder om dem, du har, hvis du drikker, mens du spiser antabus – f.eks. hjertebanken, kvalme og rødmen. Ifølge Rikke Lundal Nielsen er der tale om en antibiotika, der hedder metronidazol, som man typisk giver mod infektioner i underlivet, i munden og nogle mavetarminfektioner.

Når det kommer til anden medicinindtagelse sammen og alkohol, råder Rikke Lundal Nielsen dig til at holde øje med medicin med en rød advarselstrekant på emballagen.

– Den viser, at medicinen virker sløvende, og at man skal være opmærksom i forhold til bilkørsel. Hvis du blander det med alkohol, er den endnu mere sløvende, så der skal du være påpasselig, siger hun og opfordrer til, at du altid læser indlægsseddelen, når du får noget ny medicin, så du ved, hvordan du skal forholde dig til alkohol, mens du spiser den.

6. Ældre har flest bivirkninger

Når det kommer til bivirkninger, har særligt din alder noget at sige i forhold til risikoen for, om du bliver ramt eller ej, når du spiser medicin.

– Det er leveren og nyren, der omsætter og udskiller lægemidlerne. Og fordi ældre har aldersbetinget nedsat nyre- og leverfunktion, er de mere udsat for bivirkninger. Derudover har ældre f.eks. også en tyndere slimhinde i maven, der også gøre at de kan være mere udsat, når de spiser noget, der kan genere maven som f.eks. ibuprofen, fortæller Rikke Lundal Nielsen.

Vil du minimere din risiko for bivirkninger, er det bedste du kan gøre, ifølge hende, at læse indlægsseddelen på din medicin og tage de forholdsregler, der står.

– Der er f.eks. noget medicin, der kan øge din krops lysfølsomhed, så hvis der står, at man skal undgå direkte sollys, så gør det. For det er klart, at din risiko for f.eks. soleksem øges, hvis du lægger dig ud i solen i tre timer. Derudover vil jeg råde til, at du tager en snak med din læge eller apoteket, hvis du er i tvivl.

7. Naturlægemidler nedsætter effekten af p-piller

Både kosttilskud og naturlægemidler kan påvirke den medicin, du spiser, fortæller farmaceut Rikke Lundal Nielsen.

– F.eks. skal du ikke spise jern og kalk samtidig med en bestemt type antibiotika, da det nedsætter virkningen af antibiotikaen. Ligesom du heller ikke må tage naturlægemidlet perikon (som skulle modvirke nedtrykthed, red.) sammen med hormonpræparater, fordi det kan påvirke effekten – f.eks. nedsættes effekten af p-piller. Så igen: Læs indlægsseddelen grundigt, eller tal med din læge eller apoteket.

8. Pas på!

Ud over sovemedicin er stærkt smertestillende medicin som morfin og morfinlignende stoffer som ketogan noget af det allermest afhængighedsskabende medicin, fortæller Rikke Lundal Nielsen.

– Hvor meget, du bliver påvirket, er individuelt. For nogle patienter, der har været i smertebehandling med morfin i længere tid efter en operation, kan det være nødvendigt at komme i nedtrapning bagefter, mens andre lettere kan slippe det 

9. Din næsespray kan tilstoppe din næse

Selvom du ikke behøver nogen recept, er håndkøbsmedicin stadigvæk medicin. Og ligesom medicin på recept har bivirkninger, har håndkøbsmedicin det også, fortæller Rikke Lundal Nielsen.

– F.eks. kan det smertestillende ibuprofen give mavegener, hvilket er et problem, hvis du i forvejen lider af sure opstød eller har mavesår, ligesom det også kan påvirke effekten af blodfortyndende medicin og anden medicin mod hjerte-kar-sygdomme.

Og selvom din håndkøbsmedicin måske ligger i din skrivebordsskuffe og ser så uskyldig ud, kan du heller ikke bruge den ubegrænset.

– Bruger du f.eks. næsespray mod tilstoppet næse i mere end 10 dage, er der sandsynlighed for, at det er den, der stopper din næse. Ligesom du heller ikke skal spise smertestillende håndkøbsmedicin i mere end 14 dage om måneden, da det ellers kan give det, vi kalder, medicininduceret hovedpine, hvor medicinen er skyld i hovedpinen. 

LÆS OGSÅ: 5 ting, du skal huske efter træning

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du drikker Cola Zero

LÆS OGSÅ: 10 grunde til, at du skal elske dit fedt