Anders Morgenthaler: Pludseligt forstår jeg hvorfor jeg følelsesmæssigt rutsjer op og ned

Hvorfor har du valgt at lave en podcast om ADHD?

"Det har jeg, fordi jeg efter 50 år fandt ud af, hvorfor jeg egentlig fungerer, som jeg gør.

Jeg blev selv udredt for ADHD i forbindelse med, at min datter blev det.

Læs også

Anne Bertram med personligt opråb: Lægen grinede, da jeg fortalte det

Der er op til 80 procents arvelighed, og så tænkte jeg, at det er i hvert fald ikke min kone, hun har det fra, så det er nok mig. Jeg gik derop og tænkte, du har nok sådan lidt ADHD. Klip til at der bliver sagt noget i stil med ”koncentrationsbesvær i ekstrem svær grad”. Min psykiater kiggede på mig og sagde: ”Det har du faktisk gjort rigtig flot”.

Grunden til, at jeg så lavede en podcast med Roald (Bergman, red.), var blandt andet, at jeg savnede, at ADHD ikke kun bliver italesat som noget, der enten kun er svært eller en superkraft. Der er også en masse dumme og åndssvage ting imellem, som er sjove.

Så jeg savnede et forum, som bare var fjollet og tosset, hvor vi kunne grine ad os selv. Ligesom jeg går ud fra, at folk med muskelsvind også har et forum, hvor de kan grine af sig selv. Den er virkelig blevet taget godt imod."

Hvordan var det at finde ud af det som 50-årig?

"Jeg havde egentlig ikke troet, at det ville fylde særlig meget. Men så sjovt nok lige, da jeg gik ud fra psykiateren, blev jeg lidt sørgmodig og begyndte at kigge tilbage på et liv med rigtig mange øjeblikke, hvor jeg tænkte, fuck, det ville jeg gerne have vidst, så jeg kunne have navigeret i det tidligere.

Man forstår jo ikke selv, hvorfor man oplever verden på en bestemt måde. Og andre ikke gør det. Så man føler sig forkert og udenfor. Eller bare weird. Altså, når det går op for en, at folk ikke laver katastrofescenarier til resten af dagen – bare for at være på den sikre side, så er det, man tænker, nå okay, det ville være meget interessant at slippe for.

Bare på det halvandet år, der er gået, efter jeg blev udredt, er jeg begyndt at færdiggøre ting på en helt anden måde. Jeg tager mange flere pauser, og jeg forstår bedre, hvorfor jeg pludselig bliver fuldstændig energiforladt og følelsesmæssigt rutsjer op og ned."

Har du aldrig haft det på fornemmelsen?

"Det har jeg faktisk ikke. Jeg er jo 50 år gammel, så jeg er jo vokset op med, at dem, der havde ADHD eller DAMP, som man kaldte det, da jeg var ung, var sådan nogle drenge, der kravlede på væggene og var helt sindssyge. Og jeg kravlede ikke på væggene.

Læs også

Da Peter Qvortrup Geisling prikkede til hende, indså Ulla Essendrop, at hun måtte gøre noget ved smerterne

Jeg har mere ADD'en, som er indadvendt, men jeg har også rastløsheden, hvor tegning har været min måde at holde hånden i gang på. At holde det indre liv stangen. Jeg har altid været kreativ og fundet på ting. Og også alt for mange ting. Jeg er jo kendt for at have lavet en masse forskelligt, men hvis du tager det, jeg er kendt for at have lavet, så kan du mangedoble mængden af projekter, jeg har sat i gang, som er kuldsejlet rundt om det.

Så for hver ting, der er lykkedes for mig, er der mindst tre ting, der er kollapset, fordi jeg er bailet, før det var færdigt. Hvis man har ADHD eller ADD og er kreativ, kan jeg se, at dem, der trives allerbedst, er dem, der arbejdet sammen med nogen, som kan færdiggøre det, der ikke interesserer dem."

Hvad gør du anderledes i dit liv nu?

"Tidligere kunne jeg køre kæmpestore projekter samtidig, hvor folk undrede sig over, at jeg kunne det uden at gå ned. Før jeg blev udredt med ADHD, begyndte jeg faktisk at indrette mit liv på en måde, der passer bedre til det. Da jeg var omkring 48 år, tror jeg, at jeg gik i den mandlige overgangsalder, som stort set ingen taler om.

Jeg kunne ikke klare samme type belastning, som jeg ellers havde kunnet. Og jeg kunne mærke, at jeg ville gå ned med stress, hvis jeg fortsatte. Så jeg sagde, at jeg ikke længere kunne være en del af et stort produktionsselskab, og at jeg hellere ville have meget mindre i løn og mere frihed og tid til at indrette mig på en anden måde. Jeg laver stadig en masse projekter. Men de bliver færdige på en anden måde nu, fordi jeg er lykkedes med at systematisere og sætte mig sammen med de rigtige mennesker.

Så mit bedste råd er at indrette sig efter, hvad ens ADHD kræver, så kan man også bedre sige til sin partner og sine børn, hvad man har brug for. Det er vigtigt at tage styring på sin ADHD og ikke lade sig styre af den. Man må ikke overgive sig til diagnosen og blive sådan en tudekiks, der hele tiden skyder skylden på ADHD’en."

Hvad har ADHD’en haft af positiv indflydelse på dit liv?

"Min ADHD har gjort, at jeg impulsivt har taget nogle beslutninger, som virkelig har været gode. Da jeg først fandt ud af, at min kone var interesseret i mig, handlede jeg bare impulsivt med det samme. Gik fra kæreste og omstillede lynhurtigt hele mit liv.

Den absolut største ulempe er, at jeg konstant befinder mig i situationer, som jeg bare gerne vil væk fra. Jeg kan sidde til en familiemiddag og bare tænke, hvornår slutter den? Ikke fordi jeg ikke kan lide dem – jeg elsker dem over alt på jorden – men jeg tænker også, at nu vil jeg bare gerne læse en bog eller lige gå en tur."