Er din tarm i ubalance? Derfor skal vi hylde bakterierne

I lang tid var der ingen direkte interesse for tarmen, men nu er den et af de hotteste områder indenfor medicin. Og forskere verden over er optaget af den såkaldte tarmmikrobiota, der er den præcise videnskabelige betegnelse for de bakterier, svampe og vira, der holder til i vores tarme. Omkring 100 billioner bakterier lever i tarmen, og lagde man dem op på en badevægt, ville nålen lande på ca. halvandet kilo.

"Vi ved, at de mikroorganismer, der er til stede især i tarmen, har betydning for vores helbred generelt, og at de påvirker inflammatoriske tarmsygdomme, men også ting uden for tarmen såsom komplikationer ved graviditet, hjertekarsygdomme, type 2-diabetes , angst og depression", siger Lars Engstrand, professor ved det svenske Karolinska Institutet og leder af et forskerhold, der er verdensførende indenfor forskning i tarmbakterier.

For lidt mere end ti år siden begyndte forskere deres undersøgelser af mødres mikrobiota. Da man så, hvordan babyer født vaginalt er beskyttet mod allergi, fordi de kommer i kontakt med moderens bakterier i skeden, blev resultaterne dog først mødt med skepsis.

"Nu er det modsat. Fra at være et underprioriteret område, er der en hype omkring disse bakterier. Vores opgave er at sortere håbet fra hypen", siger Lars Engstrand.

Kigger på kvinderne

På Karolinska Institutet og Sci Life Laboratoriet er man igang med et større forskningsinitiativ om kvinders sundhed. Udover tarmene, huden og munden, er skeden et af de steder, hvor vi har en mikrobiota. Og forskere ved en del om, hvordan en sund sammensætning af bakterier ser ud.

"Men vi ved endnu ikke, hvordan bakterierne i munden, tarmene og skeden hænger sammen i vores kroppe. Med mere viden om mikrobiomet kan vi forhåbentlig få bedre behandlinger til at forebygge ubalancer i skeden, aborter og for tidlige fødsler", siger Lars Engstrand.

Et menneskes tarmmikrobiota udvikles i spædbarnsalderen og er så relativt stabil gennem hele livet, hvis man er rask.

En af de ting, forskerne har kigget på de seneste år, er, om der skal tages bakterier fra både moderens skede og tarm efter et kejsersnit for at give børnene de bakterier derfra, som de ellers ville have erhvervet naturligt.

"Det, der er specielt ved de nye studier, er, at de viser, at børnene også skal have tarmbakterier på sig, fordi bakteriefloraen i tarmen har så stærk en effekt på immunforsvaret. Håbet er, at små børn vil kunne begynde livet med mindre risiko for at udvikle astma og allergi", fortæller Lars Engstrand.

I et andet studie i samarbejde med Uppsala Universitet er 4.000 kvinder undersøgt for for første gang at kortlægge, hvilke mikroorganismer der er i skeden hos voksne kvinder i befolkningen. De vil blandt andet finde ud af, om forstyrrelser i skedens mikrobiota påvirker risikoen for livmoderhalskræft. Men de vil også finde bedre behandlingsmetoder for en række gynækologiske sygdomme.

"Mange kvinder har svære problemer med bakteriel vaginose, som er den hyppigste årsag til ildelugtende udflåd hos kvinder i den fødedygtige alder. Og vi undersøger nu, om lactobaciller er de bedst egnede bakterier til at beskytte mod infektioner som for eksempel bakteriel vaginose", siger Lars Engstrand.

Middelhavskost er guf

Med nye forskningsmetoder har bakterier på og i kroppen kunnet kortlægges. Men præcis hvor vigtig tarmen er for sundheden vides endnu ikke. Kun er man sikker på, at visse bakterier ser ud til at være vigtige for, at vi har et veludviklet immunforsvar. Og én ting synes klart: en varieret mikrobiota er godt.

Og faktisk kan du selv gøre noget for at påvirke bakterierne i din tarm.

"Vi har ti gange flere tarmbakterier end menneskeceller, og man kan påvirke sin tarm hele livet. Du bygger din tarmmikrobiota op med det, du får fra din mor, med maden, du spiser, og med miljøet omkring dig."

LÆS OGSÅ: Kom godt i gang med en sundere livsstil

Den bedste måde at nære de gode bakterier i tarmen på er at spise varieret. Lars Engstrand går ikke ind for en bestemt diæt, men fremhæver middelhavskosten som gunstig for tarmen.

"Spis gerne en blanding af rå og let tilberedt mad med masser af grøntsager, frugt og fisk."

Men hvor meget kan man egentlig selv påvirke sin mikrobiota?

"Det er svært at sige, for det er meget individuelt, og vi er også igang med at undersøge, om man kan ændre tarmbakteriInden længe kommer der kapsler, man kan sluge for at behandle en forstyrret tarmflora med en god tarmflora ernes funktion", fortæller Lars Engstrand.

Samtidig siger han, at der faktisk ikke er nogen, der ved præcist, hvad der menes med en sund tarmmikrobiota.

"Hvad der er god eller dårlig tarmmikrobiota, kan man ikke rigtig svare på. Vi prøver at finde ud af det. Men det er først de senere år, det for alvor er gået op for os, hvor stor en rolle de her bakterier spiller. Fordi vi har set, hvordan vores livsstil, kost og brug af antibiotika har ændret det normale mikrobiota hos mange mennesker."

Forskere har således undersøgt oprindelige folk, som aldrig har været i kontakt med antibiotika eller vestlig livsstil og set, at de har en rigere mikrobiota.

"Vi kan se, at infektionssygdomme er blevet færre og betændelsessygdomme flere, og mange forskere mener, at det hænger sammen med ændringer i tarmen. Årsagen kan være overforbrug af antibiotika i kombination med den vestlige livsstil, der har udviklet sig gennem de seneste 70 år", siger Lars Engstrand.

Selvom antibiotika dræber sygdomsfremkaldende bakterier, dræber det nemlig også masser af gode bakterier. Balancen er forstyrret, og det kan tage tid at genoprette tarmen bagefter.

"Antibiotika skal egentlig kun bruges til at redde liv, kan man sige, og ikke som en generel behandling", understreger Lars Engstrand.

Lys fremtid

Metoden med at overføre sunde bakterier fra donorer har dog vist sig at være meget vellykket. Fækal transplantation bruges til at behandle mennesker, der lider af alvorlige tarmproblemer fx pga. antibiotikabehandlinger, som har slået den normale tarmmikrobiota ud af kurs eller har ændret balancen. De lider ofte af kronisk diarré forårsaget af bakterien Clostridium difficile. Mange af os har bakterien i vores tarme, og med antibiotikabehandling kan balancen i tarmen blive forstyrret, så bakterien vokser.

"Fækal transplantation har vist sig at have stor effekt på sundheden i en syg tarm, når man tilfører sunde bakterier af den rigtige slags fra en sund tarm", siger Lars Engstrand.

LÆS OGSÅ: Nanna smed medicinen: ”Jeg tror ikke, jeg ville være her uden sund kost og motion”

Ny forskning viser også, at tarmens mikrobiota har indflydelse på, om immunterapibehandling med såkaldte PD1-hæmmere mod kræft lykkes eller ej.

"Det er to helt forskellige forskningsområder, der mødes og viser en ny måde at behandle kræft på. De patienter, der ikke reagerede på immunterapi, fik en transplantation af tarmbakterier fra de patienter, som havde reageret godt på behandlingen. Og undersøgelsen viser, at fem ud af otte blev helbredt."

Opdagelsen er revolutionerende for fremtidig kræftbehandling, for det betyder, at det på sigt kan blive muligt at skræddersy behandlingen ud fra tarmmikrobiotaens sammensætning.

Og individuelt målrettet behandling er netop noget af det, man forsøger at finde genveje til på Karolinska Institutet og Sci Life Laboratoriet. Man håber, at man kan designe behandlinger og give råd ud fra den enkeltes specifikke tarmmikrobiota og således forebygge dårligt helbred eller ligefrem behandle og helbrede forskellige sygdomme.

Situationen for tarmforskningen ser i det hele taget lys ud, mener Lars Engstrand.

"Inden længe kommer der kapsler, man kan sluge for at behandle en forstyrret tarmflora med en god tarmflora. Vi får også mulighed for at dyrke en række bakterier, der er kendt for at være vigtige, og kunne tage dem. Vi satser på, at der ikke går lang tid, før det er en realitet", slutter han.

Kilder: "Tarme med charme", Karolinska Institutet, Science & Health, Lars Engstrand, professor i infektionskontrol og klinisk bakteriologi., denstoredanske. lex.dk, lactiplus.dk m.fl.