Barbara Moleko: "Jeg har altid haft problemer med mit mentale helbred"

”Jeg tror ikke på et lykkeligt liv længere. Det kan lyde deprimerende, men det er det faktisk ikke. Det handler bare om, at mine forventninger til livet har ændret sig. Jeg synes generelt, at barren for at være lykkelig er sat for højt, så fremadrettet vil jeg bare nyde, hvor jeg er. Jeg vil nyde processerne, jeg vil elske og jeg vil elskes. Det er ikke så høje krav.”

Sådan siger sangerinde Barbara Moleko i ALT for damernes podcast ”Tungdom”.

I podcasten fortæller hun om, hvordan hendes livssyn og selvbillede har ændret sig i takt med, at hun har oplevet modgang i sit liv.

Den modgang består blandt andet af at være blevet mobbet i folkeskolen, at være blevet valgt fra af sin biologiske far, at have en anderledes hudfarve end andre børn, at have levet med angst og ADHD og at have indgået i ustabile og usunde venskaber og parforhold.

Alle de oplevelser har skabt store knuder inde i Barbara, som hun først nu er ved at løsne op for. Og hendes tilgang til at bearbejde sine traumer, indvier hun lytterne i i podcasten.

”Der er meget oprydningsarbejde indeni mig. Man kan sige, at det er lidt som et slot, der er helt støvet. Jeg må starte rengøringen fra en ende af og så i mellemtiden nyde de rum, der fungerer.”

Elsk dig selv først

Barbara Moleko er født i Sydafrika og som barn følte hun til tider, at hun ikke rigtigt passede ind nogle steder. Følelsen af at være anderledes og utilstrækkelig fulgte også med i kufferten, da hun flyttede til Danmark som 12-årig.

”Jeg tror altid, jeg har følt, at jeg har været det besværlige barn, fordi jeg har fyldt så meget. Jeg har altid haft mange problemer med mit mentale helbred og haft brug for ekstra hjælp til at finde vej i livet.”

Når hun kigger tilbage, tror hun, hun har følt sig besværlig, fordi hun ikke er blevet fuldt forstået og grebet af de mennesker, der stod hende nærmest.

Læs også

Mette Sommer: ”Jeg gik og gemte på nogle ting”

Derfor har hun som voksen øvet sig i at finde en indre ro i sig selv, så hun altid står stærkt, uanset om menneskerne i hendes liv validerer hende eller ej. Hun fortæller, at selvom det føles godt at blive grebet og forstået af andre, så skal den indre kærlighed starte hos sig selv, har hun lært.

”Når folk siger, at de gerne vil passe på mig, så er det faktisk ikke deres ansvar i sidste ende. Lige meget, hvor gerne de vil være der for mig, skal jeg sørge for at passe på mig selv først. Andre kan hjælpe mig, være en støtte og holde mig i hånden, men jeg kan ikke smide al min kærlighed og tillid over på en anden og forvente, at personen skal opfylde alle mine behov. Man bliver nødt til at tage ejerskab over, hvordan man vil elskes og hvordan man vil elske sig selv."

"Man kan sagtens være i skidegode relationer, både til kærester og til venner, uden at elske sig selv. Det er jo løgn, når folk siger, at man skal elske sig selv, før man kan elske andre. Du kan altid elske andre, men du kommer nok til at dele ud af de ressourcer og det overskud, du burde give til dig selv. Nu i mit liv har jeg endelig lært, at jeg skal redde mig selv først.”

Kroppen skal trænes til modgang

Barbara Moleko er startet i terapi for at hele de følelsesmæssige sår, hun har pådraget sig tidligere i sit liv. Her har hun fået redskaber til at håndtere sin angst og sin indre kritiker.

En af de mest afgørende læringer fra terapien er, at hun nu ved, hvor vigtigt det er at lokalisere, hvor de negative tanker forplanter sig i kroppen. Når man har det dårligt mentalt, finder ubehaget nemlig sjældent kun sted psykisk. Det sætter sig også fysisk.

Barbara Molekos angst og tungsind satte sig primært i brystet og i maven, og det kom til udtryk ved vejrtrækningsbesvær og fordøjelsesproblemer.

”Din krop er så møghamrende klog, at den nok skal fortælle dig, hvad der foregår, hvis du vil lytte. Når du lokaliserer, hvor i kroppen følelserne sætter sig, kan du også bedre tale til dem. Det er lige meget, hvad du kalder dem, men du skal sige: "Jeg kan mærke dig, jeg kan se dig og jeg kan føle dig.”

Læs også

Louise Kjølsen: Han fandt mine usynlige blå mærker og trykkede på dem

De første gange, man taler til følelserne i sin krop, kan det føles skubskørt, fortæller Barbara Moleko. Men efter noget tid vil det hjælpe.

”Det mærkes på samme måde, som når din mor eller far kommer og krammer dig, efter du har slået dig. Eller når man har haft mareridt og en voksen omfavner dig og fortæller dig, at det hele nok skal gå. Når man taler til sin egen følelse i kroppen, kan man slappe af og forstå, at verden ikke er farlig. Alt er ikke ondt. Der er en grund til, at du har det, som du har det. Du er ikke bimlende skør. Det, du føler, giver mening i den rigtige kontekst. Du skal bare finde ud af, hvad konteksten er, i stedet for at banke dig selv oveni hovedet,” siger hun og tilføjer:

”Du kan ikke klare en triatlon uden at have trænet op til det. På samme måde kan du heller ikke forvente af din krop og din hjerne, at de skal kunne klare livets modgang, hvis du ikke har lært dem, hvordan de skal passe på sig selv.”

I podcasten ”Tungdom” kan du høre Barbara Moleko fortælle mere om de ting, hun har oplevet i sin barndom og ungdom, hvordan hendes indre rejse er foregået, hvad hun fortæller sig selv, når hun har det værst, og hvorfor hun mener, at alle bør læse ”Nuets kraft” af Eckhart Tolle.

I podcasten 'Tungdom' vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom.

Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært.