Bikinkroppe

Alle kroppe er "bikinikroppe", præcis som de er. Punktum!

Selvværdscoachen, fitnessguruen og livsstilseksperten er enige. Det er i dén grad på tide, at vi stopper helt og aldeles med at se på kvindens krop som et objekt og som noget, der skal strammes, trænes og tones for at blive klar til at springe i bikinien. Alle kroppe er ”bikinikroppe”,præcis som de er. Punktum. FIT LIVING er gået på kropskærligt feltarbejde forud for sommerens strandture for at undersøge, hvorfor den todeltebadeuniform fortsat fremkalder svære følelser, og for at blive klogere på, hvordan vi finder ro i den krop, vi har – bikini eller ej.

Rikke Stokland undrer sig egentlig over, at det kan give anledning til så meget opmærksomhed, når hun danser i en crop top og stramme leggings, spiser romkugler eller roser sin egen krops formåen på Instagram. Men det gør det.

Næsten 10.000 følgere hepper og hujer på den 28-årige selvværdscoach, zumba-instruktør og foredragsholder, der har gjort det til både sin private og professionelle mission at tale kvinders selvværd op.

"Jeg ser ikke mig selv som aktivist eller kropspositivist – selvom det er mærkater, der tit bliver sat på mig. Jeg mener egentlig mere, at jeg er ”kropsrealist”. Jeg tror simpelthen ikke på, at det er nok, når vi hele tiden får at vide, at vi skal elske os selv, som vi er. Du kan ikke nødvendigvis elske alt ved dig selv, men du kan godt finde ro i den krop, du har fået, med alt hvad den har af styrke og svaghed – uanset hvordan den ser ud i en bikini," forklarer hun.

"I min optik er det ikke ”aktivistisk”, at jeg står ved mig selv og viser min krop, som den er. Men jeg får det godt med min krop, når jeg danser, bevæger den og spiser det, som jeg har lyst til – også hvis det er en kage eller en ostemad. Faktisk tror jeg, at dem, der følger mig, bliver inspirerede af, at jeg ikke kører det op til en kæmpe begivenhed, at jeg kan lide min krop, selvom den ikke er perfekt."

Kampen mod de fem kilo

Rikke Stokland oplever både fra sine foredrag og coaching, at kvinder generelt står med mange udfordringer i hverdagen, fordi de tager ansvar for så meget: Stemningen blandt kollegerne, at familien fungerer, forholdet til veninderne og kravene til at leve et sundt og aktivt liv.

Kroppen skal klare meget, men det er ikke ”nok”, at den holder os oprejste og i gang; den skal også ”se ud”. Og derfor bliver den også objektet, vi retter alle vores frustrationer og mismod imod.

"Jeg er selv nået hen til at have et rigtigt godt forhold til min krop, hvor jeg både oplever, at den giver mig energi og indre ro. Men det har ikke været nemt at nå herhen. Vi kvinder er blevet opdraget med, at vores kroppe er noget, alle kan kommentere på. Både i vores sociale cirkler og i medierne.

Samtidig har hele årshjulet i diverse magasiner i mange år været rettet mod, at vi skal ændre vores krop. Først er der januarkuren, så skal vi blive bikiniklar, og derefter skal vi rette op på skaderne efter sommerens is og rosé," opremser hun.

"Her i januar og februar oplevede jeg så mange, der skrev til mig, når jeg spiste fastelavnsboller og delte det på Instagram. Det, at jeg åbenlyst spiser præcis, som jeg har lyst til, påvirker andre kvinder enormt meget. Det er nærmest sensationelt. De opslag på min profil, der performer bedst, er faktisk dem, hvor jeg spiser uden skam. Det siger noget om, hvor forskruet vores forhold til krop, mad og lyst er blevet."

Rikke Stokland har ikke altid selv kunnet spise skamløst og springe bekymringsfrit i en bikini. Hun ved, hvad der nager hendes følgere, for hun har været der selv.

"Jeg har været på slankekur, siden jeg var 10 år. Jeg husker tydeligt den dag, hvor min bevidsthed om min egen krop vågnede," fortæller hun.

Det var på en legeplads, hvor hun havde det sjovt med sine jævnaldrende veninder. Indtil hun opdagede en forskel.

"De var elitesvømmere, så deres maver gik indad – de bulede ikke ud over buksekanten. Deres maver lignede dem, jeg kunne se i damebladene. Og det gjorde min ikke. Mit humør dykkede, og siden den dag var mit fokus helt ændret. Rikke var nu i en evig kamp mod ”de der 5 ekstra kg”. Kampen strakte sig igennem hele folkeskolen og ind i gymnasiet, hvor hun oplevede, hvordan piger, der tabte sig, fik enorm opmærksomhed og anerkendelse for det."

"Jeg har altid været til den runde side, men jeg downloadede en app, trackede mine kalorier og registrerede, hvad jeg trænede. Så jeg tabte mig og fik ”props” for det, men det var jo ikke rigtigt mig. Da jeg havde tabt otte kilo, hev min veninde fat i mig og sagde, at jeg måtte love, det ikke tog overhånd. Det lovede jeg – men sandheden var, at det havde det jo allerede gjort."

Da vægttabet nåede et plateau, begyndte Rikke Stokland bare at træne endnu mere. Lange løbeture efterfulgt af dobbelttimer i fitnesscenteret. Og så hjem og have ædeflip. 

"Jeg blev fanget i at være ekstremt optaget af motion og mad. Al overspisning foregik i smug, og træningsmængden løj jeg om, så det havde meget lidt med sundhed og nydelse at gøre," husker hun. 

"I dag kan jeg godt se, at det med min krop havde mere at gøre med alt muligt andet. Men det var nemmere for mig at skælde kroppen ud end at kigge på mit forhold til mig selv."

De snærende idealer

I april 2018 blev Rikke Stokland selv fitnessinstruktør, og så flyttede perspektivet sig for hende.

"Pludselig kiggede jeg mere på, hvad min krop kunne, end hvordan den så ud. Jeg kunne ganske enkelt danse mig gladere, bringe mit selvværd op og flytte mit fokus. Det gav mig et kick. Nu handlede min træning ikke om præstation eller kalorieforbrænding, men om at gøre noget godt for mig selv, udløse endorfiner og motivere andre."

I dag er sundhed og skønhed lig med aktivitet og livsglæde for Rikke Stokland – ikke om tallet på vægten eller taljemålet. Men hun forstår godt, hvorfor kvinder fortsat har det stramt med deres kroppe – særligt op til bikinisæsonen.

Hjælp kropsaccepten på vej

… gennem ord og billeder i disse tre bøger:

”The Beauty Myth” af Naomi Wolf – leverer et kropsligt realitytjek kombineret med kvalificeret kapitalismekritik.

”More than a woman” af Caitlin Moran – en af Storbritanniens mest velformulerede (og højtråbende!) feminister giver kærlige indspark til selvkærlighed og kropsaccept.

”Ærlige kvindekroppe” af Heidi Maxmiling – endelig en fotobog, der omfavner den ægte kvindekrop med alle dens vidunderlige folder og buler, bryster og bagdele.

"De idealer, vi bliver påduttet, er enormt snævre. I 90’erne skulle vi være så tynde som muligt, i 00’erne skulle vi være stærke og atletiske, i 10’erne skulle vi have store numser og små taljer, og lige nu skal numsen så igen være lidt mindre, mens maveskindet skal blottes og være fladt," siger hun. 

"Men bare det, at der overhovedet kan være ”mode” knyttet til kroppen, er jo enormt usundt. Uanset hvor meget du kæmper for at opnå dit ideal, så skifter det jo hele tiden. Og så er det jo også vigtigt at understrege, at uanset om vi spiser det samme og træner lige meget, så vil vi stadig se forskellige ud alle sammen."

"Når jeg holder terapiforløb eller foredrag, så opfordrer jeg til, at vi stiller det, vi synes er skamfuldt, til skue. Armene, maven, ben, ryggen eller punkterne med akne. Når du er omgivet af andre, der også har noget, de skammer sig over, bliver du mere bevidst om, at arbejdet ikke handler om at ændre på kroppen, men at ændre forholdet til din skam."

"Jeg har siddet hele min ungdom med en pude foran maven for at skjule folderne – og det er der så mange andre, der også har gjort. Du er ikke alene."

Pas på kroppen – så passer den på dig

Charlotte Bircow, Danmark ukronede fitnessdronning, som i dag er selvstændig underviser, coach, foredragsholder og kvinden bag hudplejeserien Active by Charlotte, har også fået et nyt syn på, hvad der er vigtigt ved kroppen.

"Jeg elsker min egen krop. Den har båret mig igennem mange ting, bl.a. et kræftforløb for 12 år siden. Den har lært mig, at hvis du passer godt på den, så passer den godt på dig. Den er det eneste sted, du bor hele livet, så du må behandle den ordentligt og tale pænt til den.

For mig er det mest afgørende at have en krop, der er i harmoni, for så fungerer du også bedst oven i hovedet. Hvis du har skader, smerter eller andet, der fylder, så stjæler det fokus fra alt andet i tilværelsen."

Ifølge Charlotte Bircow er der stadig lang vej til, at kvinder når en større accept af deres krop. Vi er bedre til at tale om sundhed, bevægelse og selvomsorg end til rent faktisk at praktisere det.

"Jeg tror, problemet omkring kropsaccepten handler om, at de fleste kvinder godt ved, hvad det kræver at få en sundere krop og et bedre forhold til spejlbilledet. Der er masser af inspiration og information at hente, men vi skal selv gøre arbejdet," siger hun. 

"Der er da også mange dage, hvor jeg ikke orker at motionere – ligesom alle andre. Men jeg gør det alligevel! For jeg ved, hvad det betyder for mit velbefindende."

Charlotte Bircow, der deler sin tid med mellem Monaco og Danmark, har skabt en rutine, der gør, at hun kan opretholde en sund glæde ved sin krop og den bevægelse, som den kræver – blandt andet ved at dyrke motion med sin mand.

"Vi starter altid dagen med friskpresset juice og kaffe, arbejder lidt, og så er det tid til en power walk i bjergene, eller intervaltræning. Vi er også gode til at hygge, nyde den lokale mad og et glas vin – for når man bor i Frankrig, er det lidt som at være på ferie hver dag. Og netop derfor prioriterer jeg motionen så højt. Den opretholder den nødvendige balance."

Drop shamingen

"Generelt synes jeg, at vi kvinder er meget hårde ved os selv og stiller meget høje krav til, hvor perfekte vi skal se ud. Men det er langt vigtigere, at vi passer på det hylster, vi har, og værdsætter alt det, kroppen gør for os."

Hvorfor tror du, at det er så traumatisk for så mange at springe i en bikini?

"Det er, fordi vi hele tiden præsenteres for de her tynde kvinder på SoMe, der er retoucherede og filtrerede. Men alle får altså appelsinhud og blødere maver med årene. Du kan træne og bruge massageprodukter i badet til at stimulere din blodcirkulation, men du kan ikke modarbejde genetik eller tidens gang," forklarer Charlotte Bircow, der selv har bragt motion ind i danskernes hverdag med sine mere end 1.5 millioner solgte træningsvideoer.

"Jeg har altid sagt – siden jeg producerede min første video – at hovedgevinsten ved at træne er det store velvære, sidegevinsten er den flotte krop. Kropsglæden kommer helt af sig selv, hvis du motionerer. Og der skal faktisk ikke så meget til."

Charlotte Bircow opfordrer til, at vi bliver bedre til at droppe sammenligningerne med andre, og bliver i ”vores egen have”.

"Det eneste universelle råd, jeg kan give, er, at kroppen trives bedst med hvile, daglig motion og frisk luft. Herefter er alt individuelt, og vi skal lære at lytte efter, hvad der er den rigtige vej for os selv. Uanset hvad skal vi op og ned ad bakker i livet, og vi kan ikke styre alt det, der kommer udefra, kun måden vi reagerer på det. Så måske skulle vi være bedre til at slukke for alle billederne på telefonen og komme ud af døren og bruge kroppen?"

Og så mener fitnesseksperten, at vi skal gøre op med alle de forstokkede regler, som kvinder lader sig slå oveni hovedet med. 

"Jeg håber virkelig, at vi får gjort op med alt, hvad der handler om ”age-shaming” og holdninger som, at jeg ikke må gå i bikini, fordi jeg er 62. Det er noget pjat, at andre skal diktere, hvad jeg må og ikke må; folk skal gøre præcis dét, som de har lyst til," siger Charlotte Bircow, der sidste sommer modtog hadbeskeder for sine bikinibilleder på de sociale medier.

"Og så skal vi lære at glæde os på hinandens vegne og være mere taknemmelige for alle de år, vores krop forærer os. Jeg glæder mig over hvert eneste år, som jeg får – det gør man, når man har været igennem et kræftforløb."

Det handler om ligestilling

Spørger man etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme, hvorfor bikinien – og kroppen der bærer den – fortsat har så stor en symbolsk værdi, er hun ikke i tvivl.

"Der er flere ting, der spiller ind. For det første er vi næsten nøgne, når vi har den på – og den er tiltænkt at blive vist frem i en fælles badekultur. Kulturhistorisk er det relativt nyt, at vi kan bade, når og hvor vi vil. Det skete først i det 20. århundrede, og det er fortsat ikke alle forundt," forklarer Julia Lahme.

"Og så har vi en decideret besættelse med vores maver, der i høj grad er kulturelt betinget. Den flade, veltrænede mave uden spor af fødsler, kejsersnit og en hang til marcipan er blevet symbolet på disciplin og selvkontrol."

"Når vi viser maven frem, viser vi, om vi kan leve op til idealet. Og bemærk, at det er kvindens mave, der skal indordne sig. Manden med den store mave er jo bare en hyggelig fyr, der godt kan lide at drikke vin og nyde det gode liv. En mands kulturelle kapital ligger nemlig ikke i udseendet, men det er først nu, vi så småt er ved at gøre op med, at den kulturelle kapital ligger i udseendet hos kvinden."

"Så selvom kvinder i dag er højtuddannede og frisindede, så er vi fortsat præget af den forældede patriarkalske idé om, at vi skal udstråle ungdom, virilitet og fertilitet, så vi kan finde en mand, der kan forsørge os. Manden derimod må gerne være rund på midten, for hans rolle er at være forsørgende, stabil og solid."

Derfor mener Julia Lahme også, at diskussionen om bikinikroppen og vores overdrevne fokus på slankhedsidealer, i sidste ende handler om ligestilling. 

"Kvindebevægelsen handler om alle kvinders ret til at gå på arbejde og forsøge sig selv; den handler om, at vi som kvinder ikke kun er noget i kraft af vores krop, men i kraft af vores væsen. Så det er fint at tale om kropspositivitet og større diversitet i skønhedsbilledet, men der er stadig ikke reel ligestilling, før man som kvinde må være lige så ligeglad med sit udseende som en mand og stadig kan sidde som lederen for enden af bordet," konstaterer hun.

"Jeg kan godt forstå, hvorfor bikinien føles intimiderende på kvinder. For den stiller alt til skue. Og måske er det ikke i år, at du har ressourser til at tage den kamp med dig selv. For det er ikke bare en kamp mod dit eget selvbillede – det er lag på lag af strukturelle koder, du skal afklæde dig først for at iføre dig den. Vi er kulturelt groomede til at tale os selv ned."

"En kvinde der er fuld af selvhad, er nemlig nemmere at sælge flere produkter til, og hun går med på alle de patriarkalske regler, vi har brugt 4000 år på at praktisere."

Derfor er det også vigtigt, at vi står sammen om at sige: ”Fingrene væk fra kvindekroppen! Vi må gøre, lige hvad vi vil, og andre skal ikke kommentere den.” For problemet er jo fortsat, at kvindens krop bliver set som et objekt, vi må kommentere på og analysere, som vi vil," forklarer livsstilseksperten.

Gode kort på hånden

"Jeg håber og tror på, at dem, der er preteens og teens i dag, har bedre kort på hånden, end de tidligere generationer af kvinder. Men blot fordi vi i dag ser en mere rummelig repræsentation af kvindekroppe i mediebilledet, så er det stadig årtusinders kulturel kodning, der skal aflæres. Jeg tvivler på, at det hele bliver fikset indenfor de næste årtier," erkender Julia Lahme.

"Vi har fortsat brug for forbilleder, der siger fra, og som nægter at lade deres kroppe være til diskussion – sådan som Madonna lige har gjort det, da hun blev udskammet på de sociale medier for at være for glat og rynkefri."

"Og så skal vi også indse, at talemåden om at ”hvis du ikke kan sige noget pænt, så ti stille”, også gælder, når vi taler til os selv. Heldigvis bliver det nemmere at rumme sin egen krop, når idealerne bliver mere forskelligartede. Og dét gør de," mener eksperten.

"Der er flere forgreninger og subkulturer i skønhedsbilledet i dag; der er ikke ét stereotypt ideal længere. Og så aftvinger det respekt i dag, når en kvinde owner sine kurver, for det viser også, at hun går op imod et bedaget kvindesyn."

"Og så er kropsformer og størrelser heller ikke så afgørende, som de har været. Det er ikke længere smart at være en size 0, der ryger sig tynd; tværtimod gælder det mere end nogensinde om at være stærk og sund, for det lærte pandemien os den afgørende vigtighed af."

Det er selvværdscoach Rikke Stokland enig i – særligt hvis vi udvider sundhedsbegrebet til at handle om andet og mere end kost og motion. For hende er det vigtigste ikke at definere nye idealer, men at vi orienterer os mod hinanden på en helt ny måde.

"Jeg er ikke fan af ”idealer” som koncept, men jeg glæder mig da over, at flere viser kropshår, blødere kurver og akne frem – også på de sociale medier. For mig er det farlige punkt, hvis ét ideal bare afløser et andet. Når forholdet til kroppen bliver enten-eller."

"Jeg må gerne barbere mine ben og hoppe i en lille bikini – og du må gerne gøre det modsatte. Vi skal hjælpe hinanden med at gøre debatten mindre polariserende og så til gengæld dyrke de virksomheder og medier, der er med til at udvide feltet for, hvad der er smukt."

Hun fremhæver brandet Eyda, der laver lækkert activewear til flere kropstyper, fotografer som bl.a. Petra Kleis, der ikke retoucherer deres billeder, og Instagram-profiler som Ditte Fjeldsted og Anne Mette Strufve, der arbejder med bevægelsesglæde på Instagram. Og så selvfølgelig artikler som denne, der ikke gør læserne klar til bikinisæsonen, men til at ranke ryggen.

"Du kan ikke skjule noget i bikinien. Alt det, du kan gemme i dit tøj, viser du frem her. Også appelsinhuden, og at du måske ikke har råd til den der Brazilian Wax."

"Vi bliver opdraget til, at vi kan købe os rigtige, fjerne hår, tabe os med en juicekur og hele tiden optimere på os selv; og hvis vi ikke gør det, så har folk ret til at kommentere på os. Det er et strukturelt problem, der bliver gjort til individets problem. Men du er altså ikke født til at hade din krop, så hvis vi kan lære det, så kan vi også aflære det igen," siger Rikke Stokland og slutter af med et par gode råd.

"Skift slankebøgerne ud med glædesfyldte romaner. Bevæg dig, dans, grin og bring det glædesfyldte frem i din træning. Og så find din indre rebel frem. For det er faktisk en aktivistisk handling at stå ved sig selv."

Hvem

  • Rikke Stokland er uddannet sexolog, coach og har læst journalistik. Hun er selvstændig og kreativ konsulent, zumbainstruktør i Odense og foredragsholder.
  • Charlotte Bircow er selvstændig undervisr, arbejder med coaching og foredrag, skriver bøger og er kvinden bag hudplejeserien Active by Charlotte.
  • Julia Lahme er etnolog og livstilsekspert, forfatter og direktør i kommunikationsbureauet Lahme Kommunikation.