Bliv klogere på dit (kvinde)hjerte

Hvis kvinder var mænd ville de have større chancer for at overleve en hjertekarsygdom. Sådan lød det opsigtsvækkende budskab i kampagnen Kvinder Længe Leve, som Hjerteforeningen stod bag i 2008. Måske husker du billederne af eksempelvis Sanne Salomonsen og Lone Hertz med påsatte sorte overskæg?

I 2008 døde flere danske kvinder af hjertekarsygdom end mænd, hvert tredje dødsfald blandt kvinder skyldtes hjertekarsygdom og dermed var det den hyppigste dødsårsag blandt kvinder, ifølge Hjerteforeningen. Alligevel var der både i forskerkredse og blandt almindelige mennesker en forståelse af, at hjertesygdom var et mandeproblem.

Det var dén misforståelse, Hjerteforeningen ville ændre med deres kampagne, der også havde til formål at samle penge ind til forskning i kvindehjertet. Mere forskning er da også kommet til de seneste år. Og tallene for kvinder ser i dag bedre ud end for 12 år siden. Omtrent lige mange kvinder og mænd dør af hjertesygdom, hjertekarsygdom er årsag til hvert fjerde dødsfald blandt danske kvinder og hjertekarsygdom er den næst hyppigste dødsårsag blandt kvinder, ifølge Hjerteforeningen.

Kvindehjertet vinder legitimitet

Eva Prescott er en af de danske hjerteforskere, der har bidraget med mest viden om netop kvinders hjerter. Hun har interesseret sig for kønsaspektet i hjerteforskning, siden hun i 1990’erne var med til at beskrive, at især rygning trak danske kvinders middellevetid ned på det laveste niveau i Europa. Eva Prescott påviste blandt andet at kvindelige rygere har relativt større risiko for at få blodprop i hjertet en mandlige rygere.

Dengang havde forskning i kvinders hjerter lavstatus blandt forskere, fortæller Eva Prescott. Det skyldtes kort sagt en blanding af mandschauvinisme og det faktum, at forskerne simpelthen ikke vidste nok om det særlige kvindehjerte.

"Tidligere blev kvinder, der brokkede sig over deres løn eller hjerte betragtet som tudeprinsesser. De var hysteriske. Og der blev set ned på de især kvindelige kardiologer, der beskæftigede sig med kvindehjertet. Men i takt med, at flere og større studier viser, at der er problemer forbundet med kvindehjertet, vinder det heldigvis større legitimitet som forskningsområde", siger Eva Prescott, der er klinisk professor, forsker og kardiologisk overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Hvorfor begyndte du at forske i kvindehjertet?

"Jeg ville undersøge om der var noget om snakken om kvindehjertet eller om det var en storm i et glas vand. Jeg mente, jeg kunne bidrage til at rydde op i området ved at gå systematisk og videnskabeligt til værks. I dag ved vi, at kvindehjertet adskiller sig fra mandens på flere afgørende punkter. Det er ikke bullshit eller hysteri", siger Eva Prescott.

Ny forskning giver håb

Ondt i brystet er som bekendt et klassisk symptom på forsnævringer i kranspulsårerne, der kan føre til en blodprop i hjertet. Men det er langt fra alle, der bliver undersøgt for brystsmerter, der rent faktisk har problemer med ilttilførslen til hjertet. Faktisk lever omkring 40.000 danske kvinder med smerter i brystet, som ikke skyldes forsnævringer i kranspulsårerne, fortæller Eva Prescott.

Mange af kvinderne ryger ind og ud af hjerteafdelingen, for når en ballonudvidelse ikke giver mening, ved lægerne typisk ikke, hvad de skal stille op, ifølge hjerteforskeren. Men nu er der endelig håb for behandling af kvinderne.

For otte år siden modtog Eva Prescott nemlig et legat på otte millioner fra Hjerteforeningen til at forske i, hvorfor kvinder uden forsnævringer i kranspulsårerne lider af brystsmerter. Forskningen blev afsluttet i 2019, og Eva Prescott har netop læst korrektur på en sammenfatning af den i det anerkendte lægefaglige tidsskrift ”European Heart Journal.”

Hovedpointerne er, at en tredjedel af alle kvinder med brystsmerter har sygdomme eller forsnævringer i de små blodkar i hjertet. Det kaldes mikrovaskulær angina på fagsprog og småkarsygdom på almindeligt dansk. De små kar spiller en vigtig rolle for hjertets funktion, men de er svære at undersøge og er derfor ikke en del af hjertelægernes rutineundersøgelser, fortæller Eva Prescott.

Sammen med sit forskerteam har hun også fundet ud af, at kvinder med mikrovaskulær sygdom i hjertet har lige så mange symptomer og påvirkning af deres livskvalitet, som hvis de havde haft forsnævringer i kranspulsårerne. Og ikke nok med det:

"Kvinderne har dobbelt så stor risiko for at få en blodprop i hjertet og for at dø af hjertesygdom end kvinder, der ikke har småkarssygdom i hjertet. Og mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at blive indlagt med brystsmerter igen", fortæller Eva Prescott.

Læs også: Amalie fik nye lunger i sidste øjeblik: "Jeg skylder min donor at leve livet"

Kobler hjertet til hjernen

Eva Prescotts studie omfatter omkring 2.000 kvinder med brystsmerter. Alle kvinder med brystsmerter uden forsnævringer i kranspulsårerne, som blev undersøgt i i Østdanmark blev inviteret til at deltage. Og alle gennemgik de samme grundige undersøgelser. Studiet er det første, der har denne systematiske tilgang og det første, der kan give håb om hjælp til de mange kvinder, der lider af en ”usynlig” hjertesygdom.

"Nu ved vi med sikkerhed, at der kan være god grund til at lede efter mikrovaskulær sygdom i hjertet hos de kvinder, vi ikke har kunnet diagnosticere tidligere. Nu kan vi få en forklaring på deres symptomer og blive bedre til at behandle deres risikofaktorer, så vi mindsker deres risiko for at blive indlagt igen, få en blodprop i hjertet og i sidste ende dø af hjertesygdom", siger Eva Prescott.

Hun glæder sig over, at amerikanske hjerteforskere allerede har kastet sig over opgaven med at finde ud af, hvordan man med medicin kan behandle kvinder med mikrovaskulær sygdom i hjertet. Eva Prescott selv ligger selvfølgelig heller ikke på den lade side. På vanlig systematisk vis kobler hun nu data fra patienter med mikrovaskulær sygdom i hjertet til mikrovaskulær sygdom i hjernen.

Finder hun en sammenhæng kan det give håb for bedre forebyggelse af demens, der typisk opdages cirka 10 år efter hjertesygdom. Kvinder rammes oftere af demens end mænd, ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, men en mulig sammenhæng vil selvfølgelig gavne begge køn. Det skal jo nødigt hedde sig.