Derfor deler vi acai bowls og gourmetmad på sociale medier

I de senere år er gourmetmad og Michelin-stjerner kommet i fokus i Danmark. Vi ligger på toppen af hitlisterne over de bedste restauranter i verden, og kan du sige, at du har spist på Noma, får du anerkendende blikke – samme blik, som hvis du har fået fat i den nyeste it-taske før alle andre. Samtidig er diæter af enhver art blevet den nye religion og de sociale medier kirken, hvor maden tilbedes. "Pics or it didn't happen" er blevet til "Pics or you didn't eat it".

Gastrotrenden er blevet et statussymbol på samme måde som dyrt design, og de gode måltider fylder næsten mere på Instagram end designertaskerne. Men hvorfor er mad nu forbundet med status? Og hvad får vi ud af at dele vores mad på de sociale medier? Fremtidsforsker Henrik Schouborg Kristensen har et godt bud.

Københavnske 42Raw serverer udelukkende veganske retter.

– Mad er blevet et statussymbol, hvor du får point, hvis du ved noget om mad, og især hvis du kan lave mad. Og den tilgang til mad er forholdsvis ny. I gamle dage, det vil sige før 1970'erne, gik vi meget op i at vide noget om kultur, litteratur og teater – det gav status.

I 1970'erne og 1980'erne handlede det mere om at købe luksusvarer som fois gras og champagne. Det er i dag lidt kikset – man kan jo bare se på, hvordan vi anskuer nyrige russere, der spiser kaviar. I dag er en kultiveret person en, der ved noget om mad, forklarer han og tilføjer, at det for langt de fleste moderne mennesker er vigtigt at have en sund krop, dyrke sport og spise sundt.

Vores fokus i dag handler meget om fascinationen af dem, der kan noget ekstra. Hvor man i 1970'erne så madprogrammer for rent faktisk at lære, hvordan man laver mad, ser vi i dag "Brødrene Price" og Claus Holm-programmer af helt andre årsager – nemlig hypen og stemningen i de iscenesatte programmer. Og det er det samme med mange billeder på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: 4 fødevarer, der øger din forbrænding

Burger og nutellamadder

Trenden med at dele madbilleder er blevet enormt stor, men for de bedste amatørkokke er der helt klare dos and don'ts.

Pandekager og vafler er madbilledernes svar på Stevie Wonder. Evergreens.

– Firstmoverne, der ved meget om mad, ser ned på modefolket, der tager billeder af mad sammen med en Chanel taske og et par dyre solbriller. Og os, som ikke ved så meget om mad, prøver bare at følge med på en mere simpel måde, forklarer Henrik Schouborg Kristensen og uddyber:

– Man har altid gået meget op i mad, men det har været forbeholdt den rigeste del af befolkningen. I gamle dage, når de kongelige holdt tafler, blev borgerskabet inviteret med som tilskuere – de skulle altså ikke sidde med til bords, men blot se, hvilken flot middag kongen holdt. Man kan måske godt drage paralleller til i dag, hvor vi også i overført betydning inviterer folk med til bords, så de kan se vores lækre måltider. Man viser omverdenen, at man lever et vellykket liv med succes – det er en genial form for selvbranding og identitetsskabelse, forklarer han.

Fisk og hollandaise sauce på den nyudnævnte Michelin-restaurant Frederiksminde i Præstø.

At maden er en måde at brande sig selv på, er kommunikationsrådgiver og trendekspert Julia Lahme enig i.

– Mad er noget, vi alle sammen forholder os til flere gange om dagen, og hvis vi bare vil vise en smule bevidsthed om vores liv, er mad den nemmeste vej. Her kan vi også vise, at vi er lidt rebelske. Vi er en meget pæn generation, os i 30'erne – vores oprør er hipsterne, og de drikker jo bare god kaffe! Ved at ophøje maden til at være status- og identitetsgivende gør det de mest simple ting rebelske – se mig, jeg spiser en hotdog!

Mormormad i nye klæder. Uhmmm!

Især bliver du opfattet som rebelsk, hvis du deler billeder af kulhydrater – en burger, en nutellamad eller en isvaffel – fordi vi gennem de sidste mange år har fået at vide, at de feder.

– Hvis du er en slank kvinde, der deler den slags syndige fødevarer, så viser du netop, at du er beyond that! Du kan sagtens være smuk og spise kulhydrater, og det kan jo være en våd klud i ansigtet for dem, der hver dag kæmper for at holde sig fra den slags mad. Det kan virke provokerende, især hvis man fornemmer, at personen faktisk ikke er ærlig på billederne, siger Henrik Schouborg Kristensen.

LÆS OGSÅ: ALT for damerne undersøger 16 sundhedsmyter

Gastrorevolution

Når vi bliver trætte af de mange madbilleder, har det tit noget at gøre med, at vi netop ikke føler, at der ligger ægte passion bag billederne. Når det bliver ren overflade, og personen bag ikke sætter pris på det måltid, der står foran hende. Det giver bagslag, hvis man spiller skuespil, og på de sociale medier er der endda et hashtag og en Instagramprofil @youdidnoteatthat, hvor der bliver gjort tykt grin med tynde piger, der lægger madbilleder ud på de sociale medier. Men vi skal passe på med at dømme folk for hårdt, forklarer Julia Lahme.

– Der er mange mennesker, der deler madbilleder, simpelthen fordi mad gør dem glade – de har det for fedt over god mad. Det skal man ikke dømme som noget negativt. Der er en særlig tendens til hadelæsning, hvor kvinder læser andre kvinders profiler på en meget negativ facon, og det handler ofte om misundelse, forklarer hun.

En anden negativ sideeffekt er, når sundhedsfokusset bliver for stramt. Det kan føre til et forstyrret forhold til mad, hvis man hele tiden bliver konfronteret med ultrasund mad, eller hvis man føler et pres fra omverdenen om, at man skal holde sig til en bestemt diæt.

– Med fare for at være meget politisk ukorrekt, så er maden heller ikke vigtigere. Hvis vi brugte lige så meget tid på at kæmpe for ligeløn, som vi bruger på at vælge det rigtige korn til vores brød, ville vi nok have ligeløn i dag. Maden er meget vigtig, men vi skal passe på, at det ikke kammer over, siger Julia Lahme.

Fotograf og madstylist Signe Bay har 241.000 følgere på Instagram. Vi forstår godt hvorfor!

Begge eksperter spår dog, at vi aldrig bliver færdige med at være optagede af god mad – god mad og madbilleder er kommet for at blive.

– Gastrorevolutionen begyndte, da finanskrisen var på sit højeste. Vi havde ikke råd til designersko længere, men vi kunne godt købe en dyr fransk øko-sennep og på den måde vise, at vi stadig havde styr på det. Nu har vi en miljøkrise, og den korteste vej til at vise, at vi bekymrer os om miljøet, er ved at lægge mad på de sociale medier. Mad har så meget med værdier og følelser at gøre, at det altid vil være en måde at skabe identitet for os på, siger Julia Lahme. 

LÆS OGSÅ: 5 gode fedtkilder

4 madtyper du helt sikkert kender

■ Michelinkenderen

Hun spiser på de dyre Michelin-restauranter og fortæller om det på sine sociale kanaler. Hun har råd til at spise dyrt og har kontakterne i orden. Det er nemlig ikke hvem som helst, der kan få bord på de rigtigt populære restauranter. Fortalerne elsker at få et indblik i en ellers forholdsvis lukket verden. Kritikere mener, at det er ren overflade.

■ Sundhedsapostlen

Hun følger en diæt, som også er en livsstil, f.eks. palæo, LCHF eller spiser vegansk. Hun går meget op i at leve sundt og ligger masser af træningsbilleder op på de sociale medier. Fortalere føler sig motiverede og inspirerede af hende, mens kritikere mener, at hun har et ekstremt forhold til mad.

■ Hverdagskrigeren

Hun laver mad hver dag og tager billeder af det. Hun forlænger på den måde måltidet, og når ud til rigtig mange mennesker. Fortalere hygger sig med billederne og bliver inspirerede til selv at lave mad i hverdagen. Kritikere synes, der er alt for mange billeder, hvis indhold slet ikke er interessant nok.

■ Cookiemonsteret

Hun laver rigtig mange kager og tager flotte billeder af dem. På den måde viser hun, at hun er dygtig i et køkken, samtidig med at hun sagtens kan 'synde' uden at blive tyk. Fortalere elsker de søde og smukke kager i deres nyhedsfeed, mens kritikere synes de mange sukkersøde billeder bliver for meget.

LÆS OGSÅ: 6 snacknødder og hvor mange kalorier, de indeholder

LÆS OGSÅ: Guide til de mest næringsrige fiskearter og hvordan du tilbereder dem

LÆS OGSÅ: 17 tips, der letter din hverdag