sensekosten

Sense kost: Hvad mener eksperterne om kuren?

Sense er ny dreng i kostklassen, men var i 2016 den største sællert blandt bøger om diæter. Glem alt om vægte og målebæger – på Sense-kosten bruger dudine hænder som mål for, hvor meget mad du indtager. Men hvad mener eksperterne om kuren?

BODIL JUST CHRISTENSEN, ANTROPOLOG

“Sense imødekommer det svære ved en kostomlægning.”

Er din kost hundrede procent restriktiv, holder du den ikke særlig længe, mener Bodil Just Christensen, som siger, at succesen bag Sense hænger sammen med, at reglerne er få og ret simple.

Er det vigtigt, at Sense er håndgribelig?

“En slankekur vil ofte være restriktiv og ligge relativt fjernt fra, hvad du normalt ville spise. En diæt derimod er et måltidssystem. Og endelig er der det, som hedder en kostomlægning, som jeg tror, der er flest, der sværger til i dag. Det er ikke et quick-fix, det er noget, du gør livslangt. Og med Sense er der tale om kostomlægning, og her kan det noget, fordi det er enkelt og forståeligt. Det, som folk ofte løber sur i, er nemlig tid, vi har alle sammen travlt. Og en gennemgribende kostomlægning er utrolig ressourcekrævende.”

Vores testperson er også inde på, at hun især er begejstret for morgenmaden, fordi den er let at gå til.

“For rigtig mange mennesker skal morgenmaden helst ikke tage meget mere end 10 minutter, og det er samtidigt vigtigt at komme godt fra start, hvad angår din kost. Er du kommet dårligt fra start, er det, som om dagen er mislykket. Det bliver også kaldet ‘what the hell-effekten’, nu er du alligevel røget af sporet, så må det blive i morgen.”I Sense behøver du ikke omlægge din kost totalt, du må for eksempel gerne drikke et glas vin eller spise et stykke chokolade.

Hvilken betydning har det, at en kost ikke er for restriktiv? 

“Det betyder rigtig meget. Megen forskning i dag viser, at de færreste kan holde til et restriktivt kostsystem særlig længe, før det bliver uoverskueligt. Kostomlægning er jo et stort arbejde, især hvis du skal ændre på alt det, der er fuldstændig rutiniseret. I Sense er der dog ikke mange regler, og de regler, der er, kræver ikke en masse remedier eller ændrede vaner, for eksempel indkøbsvaner, som for de fleste er noget, der sidder på rygraden.”

Vores testperson skal på kursus, og hun ved, der bliver serveret mad. I stedet for at medbringe egen madpakke, satser hun på, at der er mad på menuen, som hun kan bruge til sin såkaldte tallerkenfordeling…

“Der ligger utrolig meget socialt omkring mad. Det, at vi spiser det samme, gør, at vi er en gruppe og er fælles. Det kan have en negativ værdi, at du melder dig ud af madfællesskabet. For en del er det en form for praktisk benspænd, at du ikke kan det samme som andre. Og det er nok det, der netop gør tilgangen i Sense til en succes, for der er ikke så mange benspænd.”

Set i et socialt aspekt, tror du så, det er lettere at være på en Sensekost end andre diæter?

“På mange måder minder Sense om nogle af de ting, der har været fremme i lang tid. I Sense er det bare mere konkret. Din kost bliver sat ind i et system med nogle simple regler, som du kan følge, så du ved, at du gør det rigtigt – hvor du kan se resultater. Du skal ikke skifte hele indholdet i dine køkkenskabe og dit køleskab ud. Du kan i nogen grad blive ved med at gøre det, du hele tiden har gjort. Og du skal ikke en gang have din køkkenvægt frem. Det vil appellere til rigtig mange.”

Hvad tænker du alt i alt om en Sense-kost?

“Nogle vil jo mene, at det er opreklameret at kalde det et kostsystem, for det er jo sådan set almindelig sund fornuft. Det er jo i bund og grund mange af de ting, vi godt ved i forvejen, man så lige har kaldt noget. Det er tallerkenmodellen i kombination med nogle generelle idéer omkring mængden af især grønt og protein. Og for de fleste en common knowledge om, at du ikke skal være alt for restriktiv.

Du er restriktiv i 90 procent af tiden, og i de sidste 10 procent, er det tilladt at gøre lidt, hvad du vil. Det handler om at sætte dig nogle realistiske mål. Det kan være meget forskelligt, hvad der virker appellerende for den enkelte i Sense. For nogle vil det være, at de ikke skal måle og veje deres mad. For andre vil det være, at de sagtens kan spise ude – de har et liv, hvor det er en vigtig del af deres hverdag. Det her system evner faktisk at imødekomme rigtig mange af de ting, der typisk er svært ved en kostomlægning.”

LARS KLINGENBERG, CAND.SCIENT. I HUMANFYSIOLOGI OG PH.D. I ERNÆRING

“Rådene i Sense er almen viden og ikke rocket science”

Der er ikke noget, der går mod Sundhedsstyrelsen anbefalinger, men Sense er ikke en diæt, det er en metode, siger Lars Klingenberg.

Hvordan adskiller Sense sig fra andre diæter?

“Først og fremmest vil jeg ikke kalde Sense en diæt. Den går ikke ind og siger: ‘Du skal spise det, eller du må ikke spise det.’ Det er en metode, hvorpå du rent faktisk kan forsøge at styre indtaget af din mad og dermed også nogle af dine mere uhensigtsmæssige kostvaner. Sense virker ikke nødvendigvis for alle, men der er ikke noget, der stritter i forhold til kostanbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Rådet om at spise meget vegetabilsk og skrue ned for det raffinerede sukker er jo alment gældende. Så der er ikke nogen rocket science i Sense.”

I Sense behøver du ikke omlægge din kost totalt, du må for eksempel gerne drikke et glas vin eller spise et stykke chokolade. Hvilken betydning har det, at din kost ikke er for restriktiv?

“Det er det, vi kalder hedonisk spisning, vi belønningsspiser i meget stor stil. For mange er det utrolig svært at holde sig fra bestemte ting. En løsning kan så være, at du tillader disse ting i små, kontrollerede portioner, og på den måde får du afløb fra de mekanismer i hjernen, som gør, at du bare vil have sukker og energitæt mad.”

Der bliver til gengæld lagt vægt på mængden af den mad, du indtager dagligt. Hvilken betydning har det, hvis du gerne vil tabe dig?

"Det er helt afgørende. Det er jo det, der skal til. Sense lægger op til, at du med ganske få ændringer kan spise det, du plejer at spise. Du skal bare være opmærksom på mængderne, og det gør, at denne metode, kan gå hen og være en fordel for mange mennesker.

Vores testperson fortæller, at hun spiser tidlig morgenmad og er vant til et lille mellemmåltid inden sin frokost. Men Sense lægger umiddelbart op til, at du holder dig til hovedmåltiderne.

“Der er nogle, der er relativt følsomme over for ændringen af blodsukkeret, og hvis der går lang tid mellem, du spiser, er der nogle, der godt kan opleve store udsving i blodsukkeret. Men der er ikke noget, der rent fysiologisk er problematisk ved Sense. Inden for forskningen taler vi om compliance – evnen til at holde et givent kostregime. Og oplever du sult længe, er det måske ikke den sunde snack, du griber efter, men derimod en Snickers eller lignende, for så skriger hjernen på belønning. Derfor kan du være nødt til at twiste og skrue ned for mængden i en af dine spisekasser, så der er plads til et mellemmåltid."

Vores testperson går til spinning og måtte skippe træningen i begyndelsen af ugen, fordi hendes energiniveau var langt nede.

“Hvis du er meget fysisk aktiv, skal du være opmærksom på, at der skal være en fornuftig afbalancering mellem det at tabe dig og være fysisk aktiv. Det går ikke, at du skruer rigtig langt ned for mængden af mad. Det er jo problematisk, hvis du skipper din fysiske aktivitet på baggrund af, at du vil tabe dig. Den fysiske aktivitet er nemlig nøglen i forhold til bibeholdelse af blandt andet muskelmasse – og velvære og sundhed i det hele taget. Det kan godt være, du taber dig, men du bliver ikke sund af det. Tværtimod. Og hvis det er det, Sense gør ved dit fysiske aktivitetsniveau, så er det ikke en hensigtsmæssig metode.”

Men vil du ikke ofte i begyndelsen opleve et sænket energiniveau, når du omlægger din kost?

“Ved at omlægge din kost, skruer du også ned for energiindtaget, og det gør, at du bliver træt. Det er ikke, fordi du nødvendigvis omlægger til noget andet mad, det skal kroppen nok finde ud af. Men det, at du indtager mindre energi er udslagsgivende. Det er selvfølgelig formålet med at tabe dig – du får mindre energi og går derved ned i vægt. Og det kan kroppen også godt vænne sig til, hvis ikke der er tale om en for voldsom reducering. Men hvis du samtidigt vil opretholde et højt fysisk aktivitetsniveau og tror, du vil kunne performe lige så godt, tager du fejl. Det sunde vægttab er altså en kombination mellem fornuftig diæt og fysisk aktivet. Det er måske ikke det, der giver de hurtigste resultater på vægten. Men hvis du er meget fysisk aktiv, skal der noget energi ind på kontoen.”

Eksperterne

BODIL JUST CHRISTENSEN er antropolog og postdoc. På Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Hun arbejder med sociale aspekter af spisning, sundhed, fedme og vægttab.

LARS KLINGENBERG er cand.scient. i humanfysiologi og ph.d. i ernæring. Studieadjunkt i sektion for klinisk forebyggende ernæring og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet