Det mener eksperterne om Verdens bedste kur

Bodil Just Christensen, Antropolog: “ Du skal kunne kontrollere dig selv”

Principperne bag Verdens bedste kur bygger på sund fornuft, men alligevel kan de være svære at overholde, da vi nemt falder tilbage i vores gamle vaner, mener Bodil Just Christensen.

Hvad tænker du om Verdens bedste kur?

“Jeg vil ikke kalde det en kur, men mere en række principper i forhold til kost, som bygger på almindelig sund fornuft. De fleste ved, at de skal skrue ned for sukker og fedt og op for fibre og frugt og grønt, så på den måde er det ikke banebrydende nyt. Der, hvor den adskiller sig fra andre typer kostomlægninger, er ved at skrue eksplicit op for protein. Forskningen siger, at proteiner mætter mere end kulhydrater, så derfor vil du automatisk spise lidt mindre.”

Hvor nemt er det at overholde en kur uden særlige regler?

“Det kommer an på, hvor god du er til at kontrollere dig selv. Selv om der ikke er deciderede regler for ting, du ikke må spise, er der alligevel nogle skjulte regler, som dikterer, at du netop skal kunne kontrollere dig selv. For de personer, som for eksempel testpersonen, der sidder til brunchen og tager en enkelt pandekage, fungerer det fint, men for dem, som ikke kan styre det, kan kuren være nok så god, hvis ikke de kan stoppe med at spise. Og oplever du et kontroltab jævnligt, taber du ikke et kilo om ugen.”

Hvorfor er det så svært for os at føle afsavn?

“Fordi der er så utrolig mange følelser bundet op på mad. Den mad, vi er vant til at spise, den er ikke noget, vi lige har fundet på. Det er noget, vi har gjort i mange år, som ofte har et fundament i vores barndom, så der sidder en masse nostalgi i kroppen, vi ikke nødvendigvis kan sætte ord på, men som gør, at vi føler os trygge og godt tilpas. Vaner tager næsten lige så lang tid at ændre, som de tager at bygge op, og de kan ikke nødvendigvis altid ændres.”

Hvor vigtigt er det, at en kur fungerer i sociale sammenhænge?

“Det er super vigtigt, fordi mad fylder så meget i vores sociale relationer. Vi etablerer fællesskab, når vi deler mad med andre, og der ligger en masse konventioner i det. Det er for eksempel meget få mennesker, der vil synes, at det er behageligt at have sin egen mad med på en restaurant. For at en kur eller en kostomlægning kan holde i længden, er det helt afgørende, at vi kan spise maden sammen med andre. Et måltid etablerer os som gruppe, og dem, der ikke er med, melder sig ud. Derfor er det også så svært at sige nej til kage på arbejdspladsen, fordi du indirekte siger, at du ikke vil være med i fællesskabet.”

Kan den her kur holde i længden?

“Det er svært at sige, for det kan være vanskeligt for nogen at spise så meget protein, hvis ikke du er svært glad for kød og æg. Rigtig mange vil kunne følge det her på en fornuftig måde i et halvt år, men fordi vores spisevaner er så indarbejdede, vil mange sandsynligvis begynde at savne de retter, de lavede engang. Det betyder ikke, at de slipper alt det nye, men de gamle vaner vil måske vende tilbage nogle steder, og så tilpasser den enkelte principperne, så godt de kan, til deres hverdag.”

Hvad er den største faldgrube i Verdens bedste kur?

“Den største risiko for ikke at lykkes er, hvis du spiser rigtig meget på dine følelser, for så kan kuren ikke hjælpe dig. Hele logikken bag kuren er, at du er fysiologisk sulten, men hvis ikke det er dit problem, så hjælper den dig ikke særlig meget.”

Kim Overvad, professor: “Hvis du vil holde et vægttab, kræver det en livslang indsats”

Tallerkenmodellen er et godt redskab til at følge kurens retningslinjer, men at der ikke er nogle særlige regler at tage hensyn til, det er at love for meget, mener Kim Overvad.

Hvad er dit indtryk af Verdens bedste kur?

“Den har et andet perspektiv end bare det at være på kur. Kure er der rigtig mange af, også af dem, hvor du skal lave en dramatisk kostomlægning i en kort periode. Og ja, de virker, fordi for de fleste er let nok at tage sig over en kort periode. Men når du så vender tilbage til din tidligere livsstil, kommer alle kiloene på igen, og så kan vægten køre op og ned på den måde. Hvis du vil holde et vægttab, kræver det en livslang indsats, og Christian Bitz og Arne Astrup kommer her med et forslag til, hvordan en langtidsholdbar omlægning af din livsstil kan være.”

Hvad betyder det for en kur, at der ikke er en masse restriktioner?

“Jeg synes, at forfatterne forherliger den del en lille smule. Det er rigtigt, at de lægger op til, at du ikke skal tælle kalorier eller veje din mad, men kosten skal dog lægges om, og hver dag skal du huske at spise et højere indhold af protein og fuldkornsprodukter. Selvfølgelig er det en smule nemmere end at veje sin mad og tælle kalorier, og på et tidspunkt bliver det en vane, men det er ikke en kur helt uden regler.”

Kuren lægger op til, at vi skal spise os mætte, men ikke overmætte. Hvorfor har vi svært ved det?

“Det tager et stykke tid at opfatte, at vi er mætte. Når vi spiser en energitæt kost, kan vi nå at spise mere, end vi har behov for, inden kroppen registrerer, at den har fået nok. Skifter vi eksempelvis de raffinerede kulhydrater ud med grovere kulhydrater, tager det længere tid at spise dem, så der bliver bedre tid til at registrere, hvornår vi har fået nok.”

Kuren lægger vægt på tallerkenmodellen. Er den et godt redskab?

“Ja, den fungerer visuelt godt og er god, fordi den er tilgængelig og forståelig for alle. Dels husker du, at der skal være alle tre komponenter på tallerkenen, og dels får du sat et størrelsesforhold på din mad. Det er med til, at du rammer balancen med et passende forhold mellem kulhydrater, proteiner og fedt.”

Spiller protein virkelig så stor en rolle for et vægttab?

“Et højt indtag af proteiner mætter mere og giver et mere stabilt blodsukker, så du bedre kan styre dit spisemønster. Når du spiser mange raffinerede kulhydrater, stiger dit blodsukker meget hurtigt, og det ryger også hurtigt ned igen. Du vil føle, at du mangler noget, og det kan du komme ud over ved at spise flere kulhydrater og mere protein.”

Hvad tænker du generelt om kurens teorier?

“Jeg synes, at forslaget om, at vi skal løse overvægtsproblemerne i den vestlige del af verden ved at spise flere proteiner, er diskutabelt, når man tænker på, at der på globalt plan er folk, der sulter, og noget af det, de ikke har adgang til, er protein i passende mængder. Når verden mangler proteiner, skal vi så her i den vestlige verden, hvor vi allerede spiser for meget, løse problemet ved at spise endnu flere proteiner? Vi får anbefalet at sætte vores forbrug af kød ned ud fra et både klima- og sundhedsmæssigt perspektiv og med det i tankerne, synes jeg, det er et problematisk budskab.”