Ditte vejede 130 kilo. Så tog hun en beslutning, der fik kiloene til at rasle af

To tanker fløj gennem hovedet på Ditte Christensen, da hun så billedet af sig selv i stropkjolen på en ferie til Rhodos i 2016.

"Er jeg virkelig SÅ stor? Hvordan kan jeg byde mig selv, at det er kommet så vidt?" 

"Jeg sad med vores feriefotos, som vi lige havde fået fremkaldt. Jeg husker, at jeg blev så ked af det, da jeg så billedet af mig. Vores familie har altid rejst meget sydpå, og det var svært hver gang, fordi man jo ikke har ret meget tøj på i varmen, og jeg var også altid bekymret for, om jeg kunne være i flysædet. I årevis formåede jeg at negligere følelsen, men denne gang kunne jeg ikke," fortæller Ditte, 39.

Som hun sidder her i familiens hus i Durup nord for Skive, er det svært at se den 55 kilo tungere version af Ditte for sig. I dag hun en veltrænet, slank kvinde, og den forvandling begyndte netop den dag, hun så fotoet af sig selv i stropkjole.

Læs også

Hanne var 30 år, syg og på førtidspension – så ringede svigerinden: ”Løb har reddet mit liv”

"Det havde været undervejs længe. Jeg har helt sikkert bearbejdet det uden at være bevidst om det, for selvom jeg altid har insisteret på at være aktiv med mine børn, så kunne jeg godt mærke, at mine knæ blev dårlige af overvægten, og at det blev sværere og sværere at komme op fra gulvet."

Ditte er gift og har tre børn i alderen ni til 16 år. Hun er social - og sundhedsassistent på et plejecenter, og har, med egne ord, altid været "en stor pige". Siden teenageårene har hendes vægt været som en yoyo: op og ned.

"Men, denne gang har været anderledes. Jeg har holdt vægten i over tre år nu," siger hun.

Som barn var Ditte større end de andre børn. Forældrene var også overvægtige, og Ditte husker, at de ofte var på slankekur, uden at det hjalp på sigt. I teenageårene blev Ditte endnu større, og som 15-årig mødte hun sin kommende mand.

"Han var en slank soldat, og jeg var en lille, tyk teenager, men han har altid syntes, at jeg var smuk og dejlig," siger hun med et skævt smil.

Da børnene kom med et par års mellemrum, steg vægten.

Læs også

Jeanette har tabt 28 kilo: "Jeg spiser mig mæt i helt almindelig mad"

"Det kunne være ligegyldigt, hvordan jeg så ud, for det handlede om børnene. Jeg husker det som virkelig hårdt at have små børn, men det blev også min undskyldning for at hyggespise, og det gik helt galt," erkender Ditte.

I mange år levede hun det liv, som hun kendte fra barndommen: Med slankekure, vægttab og siden kilo, der røg på igen. Det eneste, der forblev småt, var Dittes selvfølelse. 

"Jeg har altid ønsket at blive slank! Når jeg så et stjerneskud," tænkte jeg, "Bare jeg kunne tabe mig og blive almindelig!"

I dag er ønsket indfriet, men alt er ikke perfekt, fordi man bliver slank, har Ditte erfaret.

Bare en klat sovs...

Vi spoler lige tiden tilbage til den sensommerdag i 2016, hvor Ditte sidder med et foto af sig selv i størrelse XXXL. Det er her, hun beslutter, at denne gang skal det være anderledes. Nu vil hun ikke længere være tyk.

"Det der med, at mange overvægtige siger, "Jeg er glad, som jeg er", og "Jeg lever bare livet", sagde jeg også i mange år, men det passede slet ikke! Jeg var ikke glad! Inderst inde var jeg knust og deprimeret over min situation," forklarer Ditte.

Da hun først tillod sig at mærke, at det var sådan, hun havde det, kunne hun ikke længere lade som om. Fra sine mange kure vidste hun alt om kost, så hun startede med at undgå det, som feder. 

Læs også

Hvad skal der til for at få et langt liv i en sund krop? Vi har spurgt eksperterne

"Jeg meldte ud til mine omgivelser, at de skulle have respekt for mit valg, men jeg har mødt modstand, når nogen sagde, "Den klat sovs gør da ikke noget", og selvom det er rigtigt, at det ikke var mange kalorier, så var det tungt for min psyke. Indeni blev jeg ked af det, når jeg svigtede mig selv og spiste for at tækkes andre," fortæller Ditte.

Med tiden blev hun bedre til at sige nej, og kiloene raslede af. Hun var ikke meget for at dyrke motion, men en veninde fik hende med i fitnesscenter, hvor Ditte i begyndelsen gik på løbebåndet. 

"Min veninde foreslog, at vi skulle løbe ude i naturen, men, "Det kommer jeg aldrig til!"," erklærede jeg.

Dengang undrede jeg mig, når jeg så slanke mennesker løbe. "Det behøver de jo ikke", tænkte jeg, men i dag ved jeg, at de løber, fordi de kan lide det.

Ditte smiler, for hun løber gerne fem ud af ugens syv dage.

"Det har hjulpet mig, når jeg har været ked af det. Jeg fik energien til at gennemføre mit projekt."

Slank = lykke?

Ditte tabte sig. Fra 130 kilo til i dag 75 kilo.

"Jeg vejer mig sjældent, men da jeg var stor, vejede jeg mig flere gange om dagen, og det er en dårlig idé, for vægten kan nemt svinge et par kilo på en dag, og dengang kunne det få mig til at tænke, at "så var det også ligemeget", og så spiste jeg en pose slik."

Ditte bor i en lille by, hvor folk kender hinanden, og hun er ikke ubetinget glad for den opmærksomhed, som hendes store vægttab har medført. 

"Nogle har stoppet mig og spurgt, om jeg er syg! På den ene side har jeg det svært med opmærksomheden, men samtidig er jeg også blevet mere åben og imødekommende, end jeg var før. Som stor var jeg mere indadvendt. Jeg gemte mig nok, men det har ændret sig."

Efter 20 år på samme arbejdsplads fik Ditte også mod på at skifte job og føler, at det har givet hende muligheden for at være den, hun er i dag.

"På mit nye arbejde er der ingen, der kan forestille sig, at jeg har vejet 130 kilo engang, så der er jeg ikke "hende, der tabte sig". Det er svært nok for mig selv at forstå, at jeg ikke længere er tyk, og jeg kikker stadig på tøj i store størrelser," forklarer Ditte.

Hun understreger, at lykken ikke automatisk indfinder sig, når vægten falder.

"Min krop har haft svært ved at følge med. Der er ekstra hud mange steder, og jeg er blevet strammet op. Jeg har også fået lavet bryster, fordi jeg pludselig ikke havde nogen, da jeg havde tabt mig, og mine kvindelige former har altid betydet meget for mig.

Der er mange, der har en holdning til det og til mig, men selvom jeg i mit hjerte føler mig stor, så synes jeg, at jeg har fundet et punkt nu, hvor jeg er tilfreds. Med mig!"