nupo kur

Producenten om Nupokuren: “Nupo giver dig hele pakken af næringsstoffer”

På Nupokuren behøver du hverken at bekymre dig om, hvorvidt du får for mange kalorier eller for få vitaminer og mineraler. De seks daglige pulvershakes sørger nemlig for begge dele, lover producenten.

Hvorfor er Nupokuren still going strong efter så mange år?

“Nupokuren kom på markedet i begyndelsen af 80’erne. Den er veldokumenteret og har opbygget en høj troværdighed. Konceptet er enkelt, og kuren er nem at følge: Du skal ikke gøre andet end at blande og indtage seks shakes om dagen. Og du kan samtidig være helt tryg ved, at du trods det lave kalorieindtag får hele pakken af næringsstoffer.”

Hvad er det, der gør, at kuren virker?

“Nupo-diætpulveret er en VLCD-kur – altså en very low calorie diet. Den virker helt overordnet ved, at du kun indtager få kalorier og fra dag ét kommer i kalorieunderskud. Følger du kurens anvisninger og udelukkende spiser Nupo-pulvershakes, vil du få omkring 700 kalorier dagligt. Det lave kalorieindtag betyder dog ikke, at du går på kompromis med vigtige næringsstoffer. Pulveret er nemlig nøje sammensat efter VLCD-lovgivningen, så du kan være sikker på, at du på dagsbasis får alle de fibre, proteiner, vitaminer og mineraler, som du skal bruge for at få næring nok og give dig mæthedsfølelse.”

LÆS OGSÅ: Julie tester nupokuren: “Jeg fik brudt en masse dårlige vaner”

Men hvad sker der med din forbrænding?

“Du behøver ikke at være bange for, at din forbrænding går i stå, når du er på Nupokur. Snarere tværtimod. En af forklaringerne er, at produkterne har en særlig sammensætning af næringsstoffer og ikke mindst kostfibre. En anden er, at du spiser seks gange i løbet af dagen, og de mange små måltider er med til at holde din forbrænding i gang dagen igennem. Det er faktisk bedre for forbrændingen end at spise få, store måltider.

Hvordan får du det bedste resultat af Nupokuren?

“Vi anbefaler kuren i op til tre uger. Du bør se den som en kickstart til en sundere livsstil med almindelig mad. Selve kuren får du den bedste effekt af ved at holde dig helt stringent til konceptet, altså udelukkende spise pulvermåltider seks gange dagligt i op til tre uger. Hverken færre eller flere måltider. Varigheden af kuren er mere fleksibel. Du kan også få effekt af enkelte dage på Nupokuren, så den kræver ikke nødvendigvis hele tre uger. Derimod er det vigtigt, at du sideløbende husker at drikke mindst to liter væske om dagen. Det er med til at holde din mave og resten af systemet i gang. Og så fylder det godt i maven og giver dig en bedre mæthedsfølelse. Det er helt afgørende for dit vægttab, at du drikker væske uden kalorier. Ellers kan kalorieunderskuddet hurtigt blive ædt op. Vi anbefaler vand.”

LÆS OGSÅ: Nupokuren: Eksperterne guider dig gennem fordele & ulemper

Hvad så, hvis du gerne vil have lidt almindelig mad?

“Hvis du vil kombinere din almindelige mad med Nupo-produkter – eller omvendt – anbefaler vi, at du bruger vores måltidserstatninger, One Meal, i stedet for pulvershakes. One Meal er nemme måltidsprodukter, der indeholder ca. 200 kalorier pr. måltid. Du kan erstatte 1-2 af dine tre hovedmåltider med et One Meal-produkt. One Meal-produkterne er sammensat efter LCD-lovgivningen. LCD står for low calorie diet. Bruger du en af disse varianter, kan du stadig være sikker på at få alle de mineraler og vitaminer, du har brug for, i ét måltid. Trods det lave kalorieindhold.”

Er der nogle bivirkninger, du skal være forberedt på?

“Nogle får luft i maven. Det er fordøjelsen, der reagerer på skiftet fra almindelig mad til pulvershakes. Andre føler sig ikke altid mætte nok på pulverkuren. Du kan også opleve, at du har en lidt lavere udholdenhed, når du dyrker motion, end du er vant til. Det skyldes, at du lever af færre kalorier. Rent psykisk er det helt individuelt, hvor nemt du synes, det er at være på kuren.

LÆS OGSÅ: Sabina tester 5:2-kuren: "Er jeg reelt sulten, eller er det bare, fordi jeg er vant til at gå og snacke?”

Om nupo-kuren

Nupo er en forkortelse af nutritional powder. Nupo kom på markedet tilbage i 1983 og er verdens ældste og mest veldokumenterede very low calorie diet. Kuren blev udviklet på Hvidovre Hospital af fedmeforsker dr. Flemming Quaade. Siden er det løbende blevet testet af forskningsteams, og Nupo har i dag mere end 50 kliniske dokumentationer bag sig. Nupos VLCD-produkter er godkendt af den danske fødevarestyrelse som en fuldkosterstatning, hvilket vil sige, at du kan erstatte hele dit daglige madindtag udelukkende med Nupo-pulver.