Få din optimale vægt med 6 nemme trin
Træt af at veje mere, end du har lyst til? Træt af, at vægten kører op og ned som en rutsjebane? Så læs med her hvor Hanna Dalsgard, uddannet CHEK practitioner med fokus på stofskiftetyper forklarer,hvorfor du ikke skal gå på slankekur – og hvad du skal gøre i stedet.
De fleste af os har jo nok prøvet det. Været på utallige slankekure, fulgt den nyeste sundhedskur på markedet som alle kendisserne sværger til. Citronkuren, Hawaiikuren, palæokuren, hjertekuren... Eller vi har taget sagen i egen hånd og skåret hårdt ned på alt fedt, mælkeprodukter og hvidt brød, og i stedet spist masser af frugt, grønt og magert kød. Men hvad sker der hver gang?
Når kuren stopper, tager vi det hele på igen. Og lidt til. Vi bliver frustrerede og kede af det og trøstespiser. Herefter tænker vi, "nå, men jeg vil gerne spise lækkert i ny og næ, så jeg må hellere træne kalorierne væk i stedet", og så kaster vi os over at løbe, spinne eller anden benhård træning. Imens holder vi skarpt øje med vægten, der ikke går den rigtige vej. Så vi sætter træningsindsatsen lidt op og tænker mere over, hvad vi spiser: tilbage til frugt, grønt og magert kød. Når der ikke er kommet resultater efter en uges tid, presser vi lidt mere, bliver lidt mere vrede på os selv og lidt mere opgivende...
LÆS OGSÅ: Dét mener sundhedseksperten om dine vaner
En stresset krop = en tyk krop
Kaloriebegrænset kost virker ikke i det lange løb, fordi det forstyrrer vigtige hormoner og enzymer. Springer du bare et måltid over, kan det blive sværere for kroppen at tabe fedt. I første omgang svarer kroppen på et skippet måltid ved at øge mængden af stresshormoner. Derefter reagerer den på stresssignalet ved at frigøre lagret glykogen fra leveren til blodet for at hæve blodsukkeret. For din krop tror jo, at du er i en livstruende situation. Gentagne anfald af stress resulterer i en rutsjetur mellem højt og lavt blodsukker, hvilket skaber endnu en stor stressfaktor på kroppen. En overstresset krop vil ikke fungere på et optimalt niveau.
Hvis du spiser for mange kulhydrater, skal din krop frigive insulin til at sænke blodsukkeret. At springe måltider over, eller ikke spise nok af de rigtige fødevarer, holder også insulinniveauet højt, fordi kroppen registrerer, at du sulter og derved bliver tvunget til at lagre energi, når den endelig får noget energi leveret. Hvis du er aktiv, vil insulinen lagre sukker i musklerne. Men hvis dine muskler ikke bliver brugt, eller hvis muskelcellerne er fyldt op, vil dine ekstra kalorier ende i fedtcellerne. Aktive muskler holder sig følsomme over for insulin, idet en aktiv muskel ønsker at bruge sukker som energi. Inaktive muskler bliver insulinresistente og smider flere og flere kalorier i fedtcellerne. En diæt bestående af et højt forbrug af kulhydrater ud over din ideelle, metaboliske type, vil også gøre dig fremskredent insulinresistent.
Akkumuleret fedt i den midterste del af din krop er et tegn på, at du er blevet insulinresistent. Den medicinske betegnelse for dette er Syndrom X. Igen: akkumuleret uønsket fedt omkring din midtersektion og Syndrom X er som regel resultat af slankekure, yoyoslankekure, indtagelse af for mange kulhydrater i forhold til din metaboliske type og manglende motion. Når dine fedtceller omkring midtersektionen er fyldt op, breder akkumuleringen af fedtceller sig til andre områder af kroppen, og du bliver gradvist mere fed. Fordi muskler og fedtceller langsomt bliver mindre følsomme over for insulin, vil blodsukkeret stige og tvinge bugspytkirtlen til overarbejde i et forsøg på at sænke blodsukkeret. Til sidst vil du blive en type 2 diabetiker!
LÆS OGSÅ: Derfor skal du bryde dine vaner
Den konstante sukkertrang
Hver gang du springer et måltid over – ja, bare et måltid – vil din krop øge frigivelsen af lipogene (fedtlagrende) enzymer. Når disse lipogene enzymer stiger, bliver antallet af de enzymer, du virkelig har brug for til at hjælpe dig, nemlig de lipolytiske (fedtforbrændende) enzymer, færre og mindre. Denne effekt er meget mere udtalt hos kvinder end mænd.
Hele processen med slankekure, og det at kroppen konstant er i en flugt/kamptilstand, får dig til at spise forkert og vil efterlade dig træt. Forkerte spisevaner gør, at kroppen ikke får de vitale næringsstoffer, der holder vores systemer kørende og giver energi til at leve livet – ikke blot at overleve! I stedet bruger folk te, kaffe, sodavand, slik og andre pick me up-drikkevarer for at kompensere for energiunderskuddet. Husk, at den slags stimuli frigiver flere stresshormoner og i sidste ende kræver større mængder stimuli for at få den ønskede effekt. Efter nogen tid bliver binyrerne overbrugt, hvilket resulterer i en række symptomer, som alle bidrager til følelsen af kronisk træthed.
Hvis du har tabt vægt på en diæt, har du højst sandsynligt mistet betydelige mængder af muskler. Husk, muskler forbrænder energi. Hvis du reducerer muskelmassen, vil dit stofskifte være sænket, og du vil ikke forbrænde så meget energi. Dette øger dine muligheder for, at al den vægt, du har tabt, vender tilbage. Så er det, at yoyodiætsyndromet begynder, som er endnu mere stressende end en engangsslankekur. Hver gang du starter og stopper, bliver det betydeligt mere vanskeligt at rette din fysiologi tilbage til normal tilstand.
Du må ikke bekymre dig om at tælle kalorier
Det virker måske dejlig trygt at tælle kalorier. Så du kan bestemme, hvor stort et stykke af kage, du kan spise for din indsats. Der er bare nogle alvorlige mangler ved denne fremgangsmåde. Nemlig at vurdere, hvor mange kalorier, det kræver, bare at holde kroppen kørende. En kæmpestor procentdel – 50-70% – af alle de kalorier, du indtager, bliver anvendt til at generere varme og livsenergi – til at holde dine celler i live. Ikke til at gøre rent eller cykle ned til grønthandleren, men blot holde dig i live. 5-15% af dit kalorieindtag bruges af fordøjelsessystemet.
LÆS OGSÅ: 12 tip: Tæm din stress og bliv sund
Ingen af os lever det samme liv, ligesom vi heller ikke fortolker stress-faktorer eller omgivelser ens. Derfor inddeler jeg folk i forskellige stofskiftetyper – eller metaboliske typer, som det hedder. Det handler om, hvordan man hver især kan omdanne fødevarer til energi mest effektivt. Det betyder, at du vil udnytte mere af den energi, du indtag-er, og efterlade mindre, som kan blive til fedt. Hvis du følger dårlige kostvaner, eller spiser forkert i forhold til din metaboliske type, er din blodsukkerbalance forstyrret, energiproduktionen er ineffektiv, og dine celler bremses, fordi dine måltider stresser din krop! Der vil også være mere affaldsmateriale efterladt fra at spise ukorrekt, hvilket ofte er giftigt for legemet og kan blive opbevaret i fedtceller til at beskytte leveren, mens den prøver at gøre sit arbejde.
Husk, at hver gang du forsøger at køre din krop uden tilstrækkelig næring, med forkert kombination af næring eller med næring af dårlig kvalitet, øger du drastisk risikoen for at bremse dit stofskifte og blive overvægtig.
Du er, når du spiser
Kun få mennesker forstår sammenhængen mellem de tidspunkter, de spiser, og deres helbred og kropsform. Cordisol er et aktiverende hormon. Cordisolniveauet er højest mellem kl. 06.00-09.00 om morgenen, hvilket betyder, at dit stofskifte bliver stimuleret, og dine celler er ivrige efter at få dig til at spise, efter at have fastet hele natten. For de fleste, især kvinder, der ønsker at genoprette eller forhøje deres stofskifte, bør morgenmad være det største måltid på dagen, der omfatter så meget som op til 25% af dit daglige indtag. At spise en stor morgenmad vil give dig både udholdenhed og energi. Det er min erfaring, at mennesker, der spiser en god, stor, velbalanceret morgenmad har det bedre og er mere tilbøjelige til at være fysisk aktive i løbet af dagen. At spise snacks imellem måltiderne vil konstant sikre din krop, at energi og ernæring er til stede, hvilket ofte resulterer i forhøjet stofskifte. Kroppens stofskifte bliver også forhøjet ved at spise, simpelthen fordi processen med fordøjelsen, udnyttelse og udskillelse af fødevarer er arbejde til kroppen.
Klik videre og se de 6 trin til at stabilisere din vægt med C.H.E.K.-principperne....
C.H.E.K-liste til at tabe sig og stabilisere vægten
1. Spis efter din rigtige metabolske type (stofskifte type) og undgå altid slankekure og diæter.
2. Spis regelmæssigt for at tilfredsstille mætheds-fornemmelsen. Spis mindre måltider og inkluder snacks for at øge dit stofskifte.
3. Spis mad af høj kvalitet.
4. Drik masser af vand. (Kropsvægt i kg x 0.033 = den mængde vand, du skal drikke dagligt,
udmålt i liter)
5. Bevæg din krop. Hvis du ikke er træningstypen, så vær bare mere aktiv. Tag trappen i stedet for elevatoren, og gå så ofte du kan.
6. Gå i seng kl. 22.30. Forstyrret søvn er lig med mere stress, og det øger risikoen for vægtforøgelse pga. hormonubalance.
Klik videre og læs de to altoverskyggende grunde til, at slankekure ikke virker...
Derfor virker slankekure ikke:
1. Slankekure arbejder kun på det fysiske plan.
Følelser styrer, hvad vi får trang til. Er vi kede af det, får vi trang til sødt og fedt. Og det samme gælder den anden vej. Får kroppen ikke de korrekte mængder fedt og sukker, kommer vi meget let ud af balance følelsesmæssigt. Derfor virker slankekure ikke i længden. Vi er nødt til at finde balancen i vores person og krop på både det fysiske og psykiske plan for, at det skal have en længerevirkende effekt. Vi lever i en verden, der er meget æstetisk drevet, og vi lader os rive med og er nærmest villige til at sulte og træne os selv ihjel. Men selvom vi måske synes, at det er smukt at være slank, er det ikke naturligt eller sundt, hvis man er i ubalance.
LÆS OGSÅ: Løbeprogram: Løn 5 eller 10 km
2. Ikke to af os er ens, derfor kan vi ikke spise det samme.
Hver gang du går på slankekur, bliver det sværere og sværere at komme af med de ekstra kilo. I bogen "Outsmarting the Female Fat Cell" gør den amerikanske kostekspert og forfatter Debra Waterhouse det meget klart, at kvinder er udstyret med betydeligt flere lipogene (fedtlagring) enzymer og betydeligt færre lipolytiske (fedtfrigørende) enzymer end mænd. Hun citerer også undersøgelser, der viser, at en kvindes lipogene enzymer stiger, og de lipolytiske enzymer falder, efter en kaloriefattig diæt. Det gør det derfor stadig sværere for kvinder at tabe sig for hver gang, de er på slankekur. For hver kur får hun nemlig flere og flere fedtlagringsenzymer. Forklaringen er, at kroppen og hjernen stresses under slankekure, da de ikke får den korrekte næring. Derfor nytter det heller ikke, at kvinder så stresser over at have taget på. For når vi er under stress, reagerer fedtcellerne ved at vokse i størrelse og antal. Altså bliver det en ond cirkel, som vi kvinder egentlig har påført os selv.
Læs videre og find ud af, hvad din type er...
Hvad er din type?
Vi er alle sammen forskellige, derfor kan vi heller ikke alle spise det samme. Vores kroppe har alle forskellige behov, alt efter hvor vi kommer fra, vores kropsbygning og det, vi laver.
Som CHEK practitioner arbejder jeg ud fra Metabolic Typing, som er en opdeling af forskellige typer, der skal spise på hver deres måde.
LÆS OGSÅ: "Sundhed er at kunne mærke sig selv"
Der er hovedsageligt 3 typer:
Protein-type:
45 % proteiner,
35% kulhydrater,
20% fedt.
Kulhydrat-type:
70% kulhydrater,
20% proteiner,
10% fedt.
Mixed-type:
50% kulhydrater,
40% proteiner,
10% fedt.
Du kan teste dig selv
Alt efter hvilken type man er, skal man sørge for at have den rigtige fordeling af protein, kulhydrat og fedt ved hvert eneste måltid for at holde blodsukkeret stabilt, herved hormonbalancen stabil og vægten stabil. Det er ikke svært, det er ikke en kur, det er en livsstil.
Mange synes, at det er befriende, når de lige kan få deres hoved indstillet på ikke at skulle tælle kalorier, ikke skulle spise fedtfattigt eller undgå alle former for hvide kulhydrater, men at det faktisk er helt og aldeles lovligt at spise mad, der virkelig smager af noget.
Vil du gerne tabe dig?
Tilmeld dig ALT for damernes slankeklub