Har du smerter og stivhed og føler dig træt og uoplagt? Så lider du måske af fibromyalgi

Fibromyalgi kan ramme alle – både børn, unge og ældre, mænd og kvinder.

Men som ved flere andre kroniske smertesygdomme er der dog en klar overvægt af kvinder blandt dem, der diagnosticeres med fibromyalgi. Faktisk tegner kvinder sig for mellem 75 - 90% af de sygdomsramte, mens kun 10 - 25% af alle mænd får stillet diagnosen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skønnes det, at omkring 2-5% af alle voksne danskere lider af fibromyalgi, hvilket svarer til omkring 100.000 personer, men desværre viser undersøgelser, at antallet af personer, der får stillet diagnosen fortsat er stigende i Danmark.

Læs også

Problemer med at sove? Så mangler du måske dette i din kost

Selve ordet fibromyalgi betyder smerter i sener og muskler, og netop smerter, men også stivhed i muskler og led samt udtalt træthed er nogle af de mest almindelig symptomer på sygdommen, der på nuværende tidspunkt ikke kan helbredes.

Heldigvis forskes der en del i sygdommen, og de fleste, der rammes af den, kan få støtte og behandling, der kan medvirke til at mindske de værste gener og hjælpe dem til at få et godt liv.

Hvad er fibromyalgi?

Fibromyalgi er en kronisk smertesygdom, der er kendetegnet ved stærke og kroniske smerter flere forskellige steder i kroppen. Smerterne er sjældent lokaliseret til kun et enkelt område, og de betragtes også som generaliserede smerter, det vil sige, at man oplever smerter i alt væv og fra alle muskler, senetilhæftninger og led.

Fibromyalgi skyldes forstyrrelser i den måde, som hjernen og nervesystemet bearbejder smerter på. Dette kaldes ”central sensibilisering” og betyder, at nervecellerne i rygmarven og hjernen bliver mere følsomme.

Hvad er symptomerne?

Der kan være mange forskellige symptomer, men det helt centrale symptom ved fibromyalgi er udbredte og diffuse muskel- og ledsmerter. Smerterne ved fibromyalgi kan variere i styrke og varighed. De har desuden tendens til at ”flytte lidt rundt og brede sig i større eller mindre dele af kroppen.

Smerterne kan vise sig overalt i kroppen. Nogle oplever, at smerterne er særligt slemme i afgrænsede områder som nakken, skuldrene, ryggen, hofterne eller knæene, mens andre oplever at have ondt i hele kroppen.

Det er almindeligt, at smerterne varierer i forhold til årstider. Mange har det fx værre når det er koldt, og bedre om sommeren, eller når de opholder sig i varmt klima.

Foruden kroniske smerter døjer rigtigt mange også med stivhed i kroppen, hvor musklerne føles stive og smertende. Endelig oplever mange en udtalt træthed, der kan opstå selv ved små anstrengelser, og være så overvældende, at den begrænser dem i deres daglige aktiviteter.

Hos flere giver det også kognitive forstyrrelser og påvirker deres psykiske tilstand. Fx føler mange sig stressede eller deprimerede muligvis på grund af de kroniske smerter.

Hvorfor får man fibromyalgi?

De seneste 20 år er der kommet større viden om fibromyalgi, men man kender stadig ikke de præcise årsager til sygdommen. Man ved heller ikke, hvorfor nogle mennesker får sygdommen, mens andre ikke gør.

Generelt ved man mere om, hvad der sker i kroppen, når man har sygdommen, end hvorfor den egentlig opstår. Studier peger dog på, at fibromyalgi sandsynligvis opstår i et samspil mellem genetiske, hormonelle, miljømæssige og adfærdsmæssige forhold, ligesom den måde, man opfatter smerte på, kan have betydning for udvikling af sygdommen.

Også fysiske og psykiske traumer og langvarigt psykisk og socialt stress er nogle af de faktorer, der hyppigst kædes sammen med udvikling af sygdommen.

Er fibromyalgi farlig?

Fibromyalgi medfører ikke skader på organer eller muskler, sener, led og knogler. Personer med fibromyalgi har heller ikke en øget risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme, gigtsygdom eller nedsat levetid sammenlignet med resten af befolkningen. Den er således godartet og altså ikke farlig, men den kan være meget livsforringende.

Læs også

Melissa Bentsen lagde håndklæder foran døren, så hun kunne græde i fred

Er sygdommen arvelig?

Flere studier peger på, at fibromyalgi ikke er en arvelig sygdom, men generne spiller imidlertid en rolle for ’følsomheden’ af vores stress- og smertesystemer og dermed tilbøjeligheden til at udvikle visse kroniske smertetilstande.

Nogle personer har altså en arvelig øget sårbarhed for at få fibromyalgi. Det skønnes, at risikoen for at få fibromyalgi er otte gange højere hos familiemedlemmer til en person med fibromyalgi sammenlignet med den øvrige befolkning.

Hvordan stiller man diagnosen?

Inden diagnosen fibromyalgi kan stilles, vil sygdommen som regel have været til stede i årevis. Det skyldes dels, at diagnosen ikke kan stilles ved fx røntgenbilleder, blodprøver eller vævsprøver, dels at mange af symptomerne også ses i forbindelse med andre sygdomme.

Lægen stiller diagnosen efter en række bestemte kriterier og betingelser, herunder at der er smerter i mindst 4 ud af 5 kropsregioner, og at smerterne har varet i mindst 3 måneder.

Lægen kan også anvende triggerpunkter eller tender points til at hjælpe med at stille diagnosen. Det vil sige punkter, der er ømme, hvis man trykker på dem.

Som nævnt er symptomerne ved fibromyalgi typisk smerter i alt væv og alle muskler, senetilhæftninger og led. Da en række andre sygdomme kan give lignende smerter i kroppen, blandt andet stofskiftesygdomme, leverbetændelse, gigtsygdomme og depression, er det vigtigt, at du bliver undersøgt for andre sygdomme, så lægen eventuelt kan udelukke dem, stille en sikker diagnose og iværksætte den rette behandling.

Læs også

Jeanette har tabt 28 kilo: "Jeg spiser mig mæt i helt almindelig mad"

Hvordan behandler man sygdommen?

Fibromyalgi kan ikke helbredes, og da man endnu ikke rigtigt kender årsagerne til sygdommen, findes der heller ingen egentlig behandling af fibromyalgi, Forskning tyder dog på, at en behandling, der inddrager både de fysiske, psykologiske, følelsesmæssige og sociale aspekter af smertetilstanden, giver det bedste resultat.

Denne bliver kaldt en bio-psyko-social tilgang og består af en kombination af almindelig smertestillende medicin, men også andre former for medicin, samt psykologisk behandling, aktiv patientinddragelse – herunder patientuddannelse, og træning.

Formålet med kombinationen af de forskellige behandlinger er at give personer med fibromyalgi hjælp til at leve et meningsfuldt liv og forbedre livskvaliteten på trods af smerterne.

Det kan du selv gøre

Mange patienter med diagnosen fibromyalgi oplever, at de daglige smerter og træthed påvirker deres hverdag og begrænser dem i hverdagen.

Undersøgelser viser, at både konditionstræning og forskellige former for anden fysisk træning fx cykling, svømning, varmvandstræning og pilates kan have en positiv indvirkning på smerterne og samtidigt være med til at mindske trætheden og give mere fysisk overkud og energi.

Nogle har også glæde af afspændingsøvelser, mindfulness og åndedrætsøvelser, der kan give ro og have en smertestillende effekt, ligesom psykologhjælp og kognitiv adfærdsterapi kan virke positivt på måden at opfatte og håndtere de kroniske smerterne.

Endelig kan man hos en ergoterapeut får råd til, hvordan man kan skåne kroppen og bruge sine ressourcer bedste muligt og få vejledning i brug af forskellige hjælpemidler, som kan lette dagligdagen.

Kilder:

Gigtforeningen

Fibromyalgi- & smerteforeningen

Netdoktor.dk

Frederiksberg Hospital

Parker Instituttet