for meget salt

Fokus på salt: Får du også alt for meget?

Salt er et vigtigt næringsstof for kroppen, men vi får typisk alt for meget. For salt er skjult i de fleste forarbejdede fødevarer. Se, hvor utrolig lidt du faktisk har brug for, og hvordan du undgår resten

Sukker har længe været den store synder, når det kommer til din sundhed. For meget af det salte er bestemt heller ikke godt – men kan faktisk være rigtig svært at styre udenom. For ét er, at vi godt kan lide den salte smag og måske endda svinger saltbøssen af ren og skær vane. Noget andet er, at mange fødevarer er skjulte saltfælder, som giver os langt mere salt, end vi har brug for.I dag bruger man primært salt for at tilføre fødevarerne smag og konsistens. Det betyder, at du hurtigt passerer grænsen på de maksimalt fem gram salt om dagen, som er Fødevarestyrelsens anbefaling til kvinder.

Lidt salt skal kroppen dog have. Salt er nødvendigt for at opretholde kredsløbet i kroppen. Det har betydning for væskebalancen, og for at vores celler kan transportere næringsstoffer og ilt rundt i kroppen, forklarer Boye L. Jensen, som er overlæge og professor ved Syddansk Universitet.

Han understreger, at salt er livsvigtigt – men ikke i de mængder, som vi ofte får.

– Vi har omkring 250 gram salt i kroppen. Noget er bundet fast i knoglerne, mens cirka 140 gram findes i blod og væske udenfor cellerne. Saltet holder blodtrykket oppe, og hvis du f.eks. bliver syg med diarré og kommer til at mangle salt, falder dit blodtryk og kan blive for lavt.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du spiser fastfood?

– Omvendt kan du få for højt blodtryk, hvis du gennem en længere periode har fået alt for meget salt. Så det handler om have en sund balance, hvor du har den nødvendige mængde salt i kroppen.

Du vil næsten aldrig mangle salt

Salt, også kaldet natriumklorid, er altså helt nødvendigt for din sundhed. Og for kroppen er det ligegyldigt, hvor saltet kommer fra. Det er ikke bedre eller anderledes for kroppen, hvis saltet hedder noget med gourmet og kommer fra Læsø, eller om det er tilsat en pakke røget filet, som du har liggende i køleskabet.

Og du har stort set brug for den samme mængde salt hver eneste dag. Der skal nemlig noget særligt til, før du reelt får brug for ekstra salt, siger Boye L. Jensen.

– Kroppen holder generelt rigtig godt på saltet, fordi det er så afgørende for både blodtrykket og kredsløbet. Derfor er det naturlige salttab gennem en almindelig hverdag minimalt. Cirka 0,5-1 gram, og dit hormonsystem beskytter dig, så du nærmest ikke taber salt. Det gælder også, selv om du er fysisk aktiv og træner flere gange om ugen.

– Dyrker du ekstremt hård sport især ved høj temperatur, hvor du sveder rigtig meget, kan du dog have et øget behov for salt. Det kan dreje sig om særlige hårde præstationer som f.eks. maraton, der er en ekstrem belastning for kroppen.

SE OGSÅ: Sådan tæmmer du sukkertrangen

Hold øje med både salt og sukker

Danske kvinder får gennemsnitligt otte gram salt hver dag, og det er meget mere end den mængde salt, som kroppen reelt har brug for, siger seniorforsker Ulla Toft, som er cand.scient. i human ernæring.

– Faktisk har kroppen kun brug for et gram salt om dagen, og følger du kostrådene og spiser en sund og varieret kost, så er du dækket rigeligt ind med den mængde salt, som er nødvendig for, at kroppen kan fungere optimalt.

I virkeligheden kan det næsten ikke lade sig gøre kun at få et gram salt om dagen pga. den mad, vi spiser. De fleste af os køber nemlig fødevarer, der på en eller anden måde er forarbejdede og tilsat en mængde salt.

– Jo mere hjemmelavet maden er, jo mindre salt indeholder den som regel også. Du får typisk omkring 10 procent af dit saltindtag fra den hjemmelavede mad. Den helt store saltskurk er derimod den forarbejdede mad – og især disse tre hovedgrupper: brød, pålæg og færdigretter. Alene en pizza med kød eller fisk indeholder gennemsnitligt 10 gram salt, siger Ulla Toft.

Når brød er med her, skyldes det, at mange spiser store mængder brød. Får du brød til alle måltider, får du automatisk meget salt på den konto.

SE OGSÅ: 3 kvinder tester: Spiser du mere end du tror?

Hvis du gerne vil spare på saltet og få et sundere indtag, kan du især skrue ned ved at styre uden om kødpålæg og finde andre alternativer til frokosten, f.eks. rester fra aftensmaden, siger Ulla Toft og tilføjer, at du også kan lave en regel om, at du kun spiser en enkelt mad med kødpålæg og putter æg og grønsager på de øvrige, hvis du foretrækker smørrebrød til din frokost.

– Helt overordnet kan man sige, at hvis du gerne vil træffe sundere valg, er det mest enkle, at du konsekvent går efter madvarer med Nøglehulsmærket, som dækker over et maksimalt saltindhold pr. 100 gram.

– Derudover kan du også tage en test på hjerteforeningen.dk og på den måde få en fornemmelse af, hvor meget salt du får via din kost. Det er faktisk en god ide, for det handler om at skærpe opmærksomheden på salt på samme måde, som vi længe har gjort med sukker.

SE OGSÅ: 8 sunde sager, du med fordel kan spise hver dag

NYE SUNDE SALTVANER 

Bag selv dit brød

Du kan spare en del salt ved selv at bage brød, så styrer du, hvor meget salt der skal i dejen, og typisk kan du nemt halvere mængden af salt, uden at det går ud over smag og konsistens.

Rester af aftensmaden til frokost

Styr uden om kødpålæg som røget filet, skinke, spegepølse, røget laks og marinerede sild, og lav i stedet lidt ekstra aftensmad, så du kan bruge rester herfra som pålæg. F.eks. en postej, fisk eller kylling. Mange grønsager kan også bruges på brød sammen med et æg, så du får nok protein.

Smag til med krydderier

Skru ned for saltet og op for krydderierne, når du laver mad. Prøv f.eks. friske eller tørrede krydderurter, løg, hvidløg, chili, ingefær, citron- eller limesaft, eddike eller cider. Kilde: altomkost.dk

SE OGSÅ: 9 ting din hud fortæller om din sundhed

SE OGSÅ: 20 geniale råd der booster din energi

Eksperterne

Boye L Jensen er professor ved Syddansk Universitet, hvor der forskes i blodtrykssygdomme med fokus på hjertet, nyrer og blodkar.

Ulla Toft er seniorforsker, ph.d., cand.scient. i human ernæring. Hendes forskningsområde er kost og alkohol.