Ny træningsvideo er godt nyt for alle Grease-fans
Er du lige så stor Grease-fan, som vi er, kan du godt finde træningstøjet frem.
Her på redaktionen er vi KÆMPE fans af Grease, og så har vi opdaget glæden ved at få pulsen op til træningssessions, hvor der er højt humør og fantastisk musik. Som vi tidligere har skrevet om, kan du danse og squatte igennem til soundtracket fra Mamma Mia og High School Musical.
Og nu er der godt nyt til os, der simpelthen ikke kan få nok af vennegruppen fra Rydell High School.
YouTuber Kyra Provst har kreeret en 14-minutter lang træningssession, hvor du til tonerne af Summer Nights, You're the One that I Want og Greased Lightning vil squatte, lunge og synge højlydt med på alle klassikerne fra Grease-filmen fra 1978.
"Jeg har en lille besættelse af at gøre folk glade. Og da nedlukningen startede over hele verden, vidste jeg bare, at jeg ville gøre noget for at sprede lidt glæde," har Kyra Provst fortalt til Women's Health.
Og vi kan ikke undgå at blive glade – og veltrænede – i selskab med Sandy, Danny, Grease og Kyra Provst.