Hvor på skalaen ligger dit selvværd?

Beundrer du folk, der med stoisk ro indtager scenen, og tænker du, at de må have et selvværd på størrelse med Rundetårn, så er det langt fra sikkert, at du har ret. Selvtillid og selvværd er nemlig ikke to alen af et stykke, forklarer Asger Nymann Nielsen, der er praktiserende psykolog hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg.

”Det at have høj selvtillid og kunne præstere og være god i sociale sammenhænge, er ikke garanti for et højt selvværd - nærmest tværtimod. Er man meget drevet af præstationer, kan det faktisk være et udtryk for, at man ikke har ikke et højt selvværd,” siger han til Alt.dk.

Årsagen til, at høj selvtillid kan have en negativ bagside, er, at man tror, at det kun er ens præstationer, der kan udløse positiv feedback og accept. Derfor frygter man, at andre vil miste interessen for én, hvis man pludselig fejler eller stopper med at præstere.

”Omvendt kan mennesker, der ikke indtager det sociale rum eller fremstår med enormt meget selvtillid sagtens have højt selvværd. De har bare ikke behov for at præstere en masse, for de føler sig gode nok, som de er,” forklarer Asger Nymann Nielsen.

Fejlindlæring og skævvridning

Mens selvtillid mere er knyttet til adfærd og er en ydre ting, er selvværd de tanker og den indre fortælling, man har lavet om sig selv. Har man højt selvværd, har man fokus på sin egen værdi og alt det, man er glad for ved sig selv.

Den selvopfattelse har mennesker med lavt selvværd ikke. I stedet har de fokus på ikke at være gode nok, forklarer psykolog Irene Oestrich, der er leder på Center for Kognitiv Terapi. ”De fleste mennesker bliver en gang imellem utilfredse med sig selv, men retter så op på det, de er utilfredse med. Det kan fx være, at de føler sig for tykke, og derfor begynder at dyrke motion.

Hos mennesker med lavt selvværd går feedbackprocessen galt. I stedet for at gøre noget ved problemet, retter de opmærksomheden mod alle de ting, de ikke kan lide ved sig selv og mister troen på sig selv, hvilket er både ubehageligt og smertefuldt,” siger Irene Oestrich.

Et udpræget træk hos folk med lavt selvværd er, at de har en skæv måde at vurdere egne og andres præstationer på. ”Hvis de selv præsterer godt, betragter de det som en tilfældighed, men hvis de præsterer dårligt, er det udtryk for deres stabile egenskaber. Omvendt betragter de andres nederlag, som tilfældigheder, men deres sejre opfattes som udtryk for de evner, personen faktisk besidder,” forklarer Asger Nymann Nielsen.

Giv børn kærlighed

At man har et lavt selvværd kan skyldes mange forskellige faktorer. En af de ting, der har afgørende betydning for, hvor på skalaen vores selvværd ligger, er den måde, vi er opdraget på.

”Hvis ens forældre har sat grænser for én og samtidig udvist empati, bliver man selv i stand til at sætte grænser, beskytte sig selv og have en fornemmelse af sit eget værd,” siger Asger Nymann Nielsen. En anden byggesten til lavt eller højt selvværd er, om man som barn har følt sig elsket, uanset om man scorede mål og høstede flotte karakterer.

”Hvis der er meget fokus på præstationer, kan det have betydning for ens selvværd. Man risikerer at tro, at det er det, der skal til for at høste forældrenes og omverdenens anerkendelse,” påpeger Asger Nymann Nielsen.

Det bedste, man kan gøre for sine børn, er derfor at understøtte alt det, de er gode til og kun kritisere konstruktivt med fokus på det, de kan gøre bedre, siger Irene Oestrich. ”Selvom det kan virke uskyldigt, når man kærligt kalder sit barn et lille pjok, fordi han er bange for at gøre bestemte ting, skal man passe på med det.

Det er nemlig en dårlig strategi i forhold til at give sit barn et godt selvbillede, selvfølelse, sikkerhed og tryghed og overbevisning om sin værdi som menneske. Forældre er ikke altid opmærksomme på, hvordan de er med til at forme barnets selvværd. Det er faktisk meget let, man skal bare i den feedback, man giver barnet, følge sit hjerte og give kærlighed og støtte,” understreger hun.

Jagten på likes

Vil man forebygge lavt selvværd hos sig selv eller sine børn, er opskriften altså at rette opmærksomheden på alle de egenskaber, der ikke kan måles og vejes.

Det kan dog være lettere sagt end gjort i et samfund, hvor der konstant er spotlight på ens præstationer, mener psykolog Asger Nymann Nielsen. ”De sociale medier afspejler meget tydeligt den tendens.

Man lægger ikke den grå hverdag op, men de ekstraordinære ting i ens liv, for det er typisk dem, der høster likes. Det er en måde at afstive sit selvværd på, men det er også en meget sårbar måde. For hvis man ikke får mange likes, ligger det lige for at konkludere negativt på det og tro, at det er fordi, man ikke er interessant eller spændende nok,” forklarer han.

Boost dit selvværd

Bakser man med lavt selvværd, skal man tage det alvorligt og få bugt med det så tidligt i livet som muligt, så det ikke udvikler sig og bliver noget, man skal slås med resten af livet, understreger psykolog Irene Oestrich ”Man skal altid handle på det, hvis man ikke trives. Meningen med livet er jo ikke at mistrives, men mange tror, at det nærmest er en ond skæbne, som de er født med, og som er indbygget i dem.

Men selvopfattelsen kan ændres,” pointerer hun. Skal man omprogrammere sit syn på sig selv og booste sit eget selvværd, er det logiske at begynde at kigge på, hvad man er god til, og hvilke gode egenskaber man har.

En øvelse er at være opmærksom på helheden i sin egen psykologiske konstruktion. ”Hvad mangler man, hvad er der for meget af, og hvad er kernen i den personlige værdi. Hvis man eksempelvis ikke umiddelbart tror, man er en god ven og ikke kan finde beviser på det, kan man altid opbygge færdigheden at være en god ven.

Og hvis man fx synes, det er en udfordring at sætte grænser, men ved, at man bliver ked af det, når man ikke siger fra, er det dét, man skal øve sig på,” forklarer Irene Oestrich.

Tag kontrollen

Mennesker med lavt selvværd oplever ofte, at de ikke har kontrollen over deres eget liv, men at den er i hænderne på andre.

Den følelse kan forstærkes i den måde, man agerer på i interaktionen med andre mennesker, forklarer Asger Nymann Nielsen ”Hvis man går ned i kantinen med bøjet hoved og undgår øjenkontakt med andre, fordi man har en forventning om, at ingen vil snakke med én, risikerer man, at man med sit kropssprog underspiller sine kort i de sociale spil.

Der er nemlig fare for, at folk vil mistolke det og tro, at man ikke vil snakke, og dermed bliver der skabt et problem, som ikke var der som udgangspunkt,” siger han. En vigtig mission er derfor at erobre følelsen af at have kontrol over sit liv, for så vil man også forsøge at påvirke det i en positiv retning og være bevidst om de signaler, man sender til omverdenen.

Tag kampen op

Ens selvværd har stor betydning for ens psykologiske trivsel og velvære. Konsekvenserne af lavt selvværd kan være alvorlige, forklarer Irene Oestrich.

”Man kan udvikle angst for, hvad andre mennesker tænker om én, og derfor trives man ikke i sociale sammenhænge. Lavt selvværd kan udvikle sig til depression og socialangst og betyde, at man bliver relativt isoleret, fordi man ikke bryder sig om at være sammen med andre mennesker,” siger hun.

I stedet skal man vende skuden og kvitte de urealistiske negative tanker og katastrofetanker, som præger ens liv. ”Man skal lære at holde fast i sin egen værdi som menneske og acceptere, at man også laver fejl.

Hvis nogen siger, at du er en bitch, men du ved, at du er en god kammerat, er det vigtigt, at du holder fast ved din egen selvopfattelse. Andre, der ovenikøbet er negative, skal ikke definere den, du er. Det er ikke nemt at frigøre sig fra et skadet selvværd, men det er kampen værd,” understreger Irene Oestrich.