"Jeg er vild med ham, men bliver samtidig så urolig indeni"

Iben er fast i terapi og er kommet for at vende en konkret sag. Hun er velreflekteret, arbejder godt med sig selv, og ser ofte sine egne mønstre. Men lige nu er hun ked af det og frustreret. 

"Jeg ser en for tiden. En, der virkelig sætter mit nervesystem i fuld aktivitet," siger hun og fortsætter:

"Du ved, at jeg har jo været i fast forhold i mange år, og jeg genkender godt den her urolige dramatik, men jeg troede, jeg havde fået styr på de barndomstraumer, men nu er de aktive igen."

Jeg spørger, om hun vil fortælle om det forløb, hun er igennem:

"Jeg blev single for et års tid siden, og det er jeg kommet godt igennem. Der er fred og ro, men så mødte jeg ham her for nylig, og det er virkelig højdramatisk. Jeg er fuldstændig oppe at køre, og så helt nede i kulkælderen …."

Iben beskriver en på én gang spændende og meget utryg relation.

"Altså når vi er sammen, så er det intenst, voldsomt, sjovt, magisk og helt overdrevet berusende. Jeg er vild med ham, men samtidig bliver jeg så urolig indeni … Jeg kan mærke usikkerhed, bekymring og uro, og det er som om, det tager pusten fra mig."

Hvordan var det i dit tidligere forhold?

"Der var der stabilitet, tryghed, forudsigelighed og en masse gode ting, men det var også meget, meget kedeligt. Det var ligesom, at jeg gik helt i stå, så der savnede jeg det vilde og uforudsigelige, og nu savner jeg det trygge og rolige. Hvad pokker er der galt med mig?"

Jeg forsikrer Iben om, at der helt sikkert ikke er noget galt med hende, men at forholdet måske aktiverer noget i hende. Jeg minder hende om en episode, hun tidligere har fortalt mig om. Om engang da hun var barn, og hendes far kom på besøg.

"Ja, han var ugens gæst …" siger Iben og smiler.

"De var jo skilt mine forældre, og min far kom på besøg og tog mig også nogle gange med ud."

Og hvordan var det at få besøg af ugens gæst?

"Fantastisk! Der var altid sjov og ballade. Jeg vidste aldrig helt, hvornår han kom, hvor længe han blev, og hvad vi skulle, men der var virkelig fest, når han var der. Han var altid glad, sjov og hyggelig, og så fik jeg 100 % opmærksomhed. Som om det kun var mig, der eksisterede."

Det lyder som om, det både var trygt og utrygt?

"Ja, jeg følte mig helt speciel, men jeg var også bange for, hvornår det stoppede."

For det stoppede. Ibens far kørte igen, og hun vidste sjældent, hvornår han kom tilbage. Jeg spørger hende, om der er noget af det, hun kan genkende i den nye relation, hun er i.

"Ja, sgu. Der er 100 % opmærksomhed, når vi er sammen, men samtidig ved jeg ikke helt, hvor jeg har ham, og hvornår det passer at ses igen. Men jeg elsker, at jeg er det eneste, der eksisterer, når vi er sammen. Fuld opmærksomhed! Det er jo ligesom med min far. Han var både det bedste og det værste."

Jeg spørger, om man kunne forestille sig, at hun har forbundet kærlighed med noget meget intenst, med 100% fokus og sjov og så lige krydret det med lidt utryghed og uforudsigelighed.

"Ja, det er da derfor, det føles så vildt. Men det er nok bare ikke særlig sundt for mig. Jeg vil jo hellere have en god, tryg og kærlig relation med en konstant fornemmelse af hinanden end det der yoyo-utryghed … Men hvad pokker gør jeg ved det?" spørger Iben og bliver stille.

Ved du, om ham den nye egentlig vil have et forhold til dig?

Iben bliver stram om munden og siger så:

"Det er kompliceret," siger han.

LÆS OGSÅ: ”Jeg er irriteret og småhakker på min mand det meste af tiden”

"At han er vild med mig, men at han nok ikke er parat til et fast forhold."

Hvordan minder det om din far?

"Ja, han ville jo heller ikke have mig … Han kom bare på besøg, og dybest set ønskede jeg at bo sammen med ham."

Iben sukker og siger, at hun godt kan se det. At hun i sin nye relation genskaber det uforløste fra hendes barndom ved at finde en mand, der er tivoli, spas og intensitet, men som ikke vil hende hver dag. Og at hun dermed er meget ukærlig over for sig selv.

Da vi mødes igen, fortæller Iben, at bevidstheden om, at hun var ved at genudspille fortidens historie, har gjort hende i stand til at tage sig af det indre barn, der længes efter fars kærlighed. Hun er nu opmærksom på at undgå de relationer, som hun ubevidst bliver draget af, men som er usunde for hende.