”Jeg render rundt med sommerfugle i maven og kigger på min telefon”

"Den er helt gal", siger Christine.

"Jeg er på herrens mark. Det er fuldstændig stukket af for mig …"

Christine er kommet, fordi der er opstået et akut problem, hun ikke rigtig kan dele med nogen af dem, hun normalt snakker med – og nu sidder hun anspændt, men parat, med meget klare øjne og røde kinder foran mig i terapien.

"Det er helt skørt – jeg tror, jeg er blevet forelsket i en kollega … Totalt kliche og virkelig teenageragtigt. Eller forelsket er måske ikke det rette ord … Måske forhekset, siger hun og slår frustreret ud med armene."

Hvordan forhekset?

"Jeg kan slet ikke kende mig selv – jeg render rundt med sommerfugle i maven og kigger på min telefon og er tændt i krop og sind og føler mig helt rundtosset. Jeg er jo i et dejligt forhold, og jeg har aldrig haft det sådan her før – selvfølgelig har der været mænd, jeg har fundet interessante og omvendt, og selvfølgelig har jeg danset og flirtet og sådan, men det her er helt stukket af."

Vil du fortælle lidt om, hvad der er sket?

"Vi var til julefrokost … Og i løbet af aftenen snakker vi en del sammen – han arbejder ikke samme sted som mig, så vi ses ikke så tit, men når vi ses, har der altid været det der lille særlige blik, og bevares, jeg synes, han er en flot, klog, charmerende mand, altså meget lækker, og jeg liver altid op, når vi mødes, men jeg havde da aldrig tænkt det videre end det.

Og så tikker der en besked ind om natten efter festen – ganske uskyldig om, at det var dejligt at se mig, og han håbede, det havde været en god fest, og jeg svarede pænt tilbage, og så vupti – indenfor en uge har det udviklet sig til, at jeg slet slet ikke kan slippe tanken om at være tæt på ham. Jeg fantaserer om at være sammen med ham. Altså rigtigt sammen. Min hjerne er fuldt beskæftiget om muligheder for at få ham på enehånd. Hvor kan vi mødes, skal jeg blive sent efter arbejde, skal jeg finde på en opgave, vi skal løse sammen?

Jeg tænker på at forføre ham, at han forfører mig, at gøre mig kostbar, så han skal arbejde lidt for det, og samtidig bare æde ham med hud og hår og slippe kontrollen. Vi skriver meget sammen – og har også skrevet om, at det er dødfarligt, og at hvis vi udlever det, kan det få fatale konsekvenser.

Vi er begge i forhold, og vi har det begge godt i vores forhold og vil ikke sætte det på spil, men for pokker – hvordan stopper jeg den ild, der er opstået inde i mig? Det er, som om fornuften er helt forsvundet, og kroppen bare tager helt over. Hvad sker der lige? Hvordan får jeg styr på mig selv igen?"

Hvad kunne du godt tænke dig?

"Altså …? jeg kunne godt tænke mig, at jeg kunne udleve det her fuldt ud, uden at det får konsekvenser ..."

Okay, og hvordan tænker du, det skulle ske?

"Det ved jeg da ikke … Men du spørger, hvad jeg godt kunne tænke mig …"

Og hvad ville der ske, hvis du udlevede det fuldt ud?

"Ja enten ville det bare være et møde, og så var det forløst, og så kunne der komme ro på igen …"

Eller?

"Eller også ville det give lyst til mere, og så ville det virkelig blive noget rod."

Er du villig til at risikere dit forhold for den fysiske forløsning?

"Ja, nej … jeg ville ønske, jeg lige kunne få begge dele, men nej. Jeg er ikke villig til at risikere forholdet. Men det føles bare virkelig godt at være så tændt og interesseret i et andet menneske. Det føles meget meget levende."

LÆS OGSÅ: ”Jeg elsker min mand, men jeg har aldrig lyst til at flå tøjet af ham”

Er det noget, du savner?

"Ja, jeg tror, jeg føler mig lidt slukket – lidt livløs, både generelt, men også i mit forhold. Det er rart og trygt og dejligt – men ikke særlig lidenskabeligt eller passioneret, og det er jo det, jeg oplever her."

Kunne du flytte fokus til det – og fjerne det fra kollegaen?

"Ja, det er nok det mest hensigtsmæssige, men hvordan gør jeg det?"

Christine fandt ud af, at hun savnede noget lidenskab, vildskab og lyst i sit liv. At fornuft, hverdag og orden prægede hende, og der manglede leg, dans, sjov i hendes indre. Kollegaen havde tændt ild og pustet til flammerne, og hun genopdagede en del af sig selv gennem det møde og den kontakt.

Selvom lysten til kollegaen stadig var til stede, og hun stadig mærkede tiltrækningen og energien mellem dem, besluttede hun sig for at kontrollere det, så det ikke udviklede sig. Og i stedet fokuserede hun på at få kontakt til den del af hende, der er legende let og lidenskabelig, både i livet generelt og i hendes parforhold.