Klumme: Hella Joofs jule-survival guide

“Som rule number one i december skal du nære nærværet. Se hinanden. Se dig selv, se naturen. Lyt til stilheden. Hvad skulle vi gøre uden nærvær? Uden det opdager vi ikke, at vores børn er begyndt at stamme, og at vores partner har fået tics.

Så glemmer vi at værdsætte alt det vigtige. Se bare på babyer. Uden nærvær dør de, uden nærvær er vi ikke mennesker. Så er vi bare kødhylstre, som løber rundt i samfundet og spiser og formerer os og ser lorte-tv og dør. Selv dyrker jeg både nærværet til andre, men også til mig selv.

Er jeg ude, prøver jeg at være nærværende i alle relationer. Og så går jeg hjem og er nærværende overfor min mand. Når jeg er flad, bliver jeg ladet op af kærligt nærvær, og hvis jeg har fået menneskeforstoppelse, sørger jeg for at være alene og lader op i mit eget selskab.

Det, du skal dyrke

Nærvær i julen er også at tænde lys. Ude som inde. At undgå sociale medier, og at springe over hvor gærdet er lavest og købe dit hjemmebag i lagkagebageren. Søg det uperfekte og let it go.

Hav en stor gryde gløgg på komfuret, og bliv ved med et spæde den op ligesom en surdej. Vil du være sund, så spis lidt mindre portioner. Eller prøv i det mindste. Gør også noget for dem, som har mindre end dig selv.

Som jeg skriver i min nye bog, så brug december på at tage ud og læse op på et plejehjem. Eller køb en masse gaver og aflevér dem hos Mødrehjælpen. Skal det være nemt at give, så køb en ged hos Folkekirkens Nødhjælp, men bare gør det, du behøver ikke fortælle nogen om det.

Det, du skal give

I forhold til gavedelen, så giv med hjertet. Både når du giver noget til andre, og når du giver noget til dig selv. Giv dog ikke dit hjerte bort, for det skal du selv bruge, og deponér heller ikke dit selvværd hos andre.

Til gengæld skal du altid give dig selv masser af kærlighed og ros. Og vand og en god dagcreme og olie på kroppen efter badet. Og bøger, masser af bøger. Og hvile. Og orgasmer, hvis du er single. Og når du skal give fysiske gaver væk, som til juleaften, så giv kun gode gaver. Så store som muligt. Jeg giver alt for store gaver.

Uanset min økonomi har jeg altid strakt mig til bristepunktet. Jo mere finanskrise desto større gaver. Jo mere på røven, jeg har været, jo flere gaver. Jeg har selv oplevet at få øv-gaver, hvor ingen har gjort sit umage, og man bliver så børneskuffet. Jeg har for eksempel engang fået en hæklet sweater, før den slags blev smart. Og en håndbog om sex af min eksmand, den første jul efter vi var blevet skilt. Jeg græd resten af aftenen.

Men når alt det er sagt, så er det jo helt basalt set tid og omsorg, vi allermest skal give hinanden. Hvis folk svarer ‘godt’, når vi spørger dem, hvordan de har det, slår vi os til tåls. Men hvis vi kan se, at deres hage bævrer, og der er overfladespænding på deres øjne, så er det vores menneskepligt at sætte os ned og låne dem en skulder at græde ud ved. Og den slags tager tid.

Selve juleaften

Så brug tiden rigtigt i december, og når juleaftensdag endelig oprinder, så begynd morgenen med at erkende, at den perfekte jul ikke findes. Heldigvis.

Glæd dig over den jul, som er din. Eller rejs væk fra det hele. Råb ‘sikke en dejlig sovs’, selv om den er lavet med margarine og for meget kulør. Ingen kan tåle kritik af deres mad juleaften, tag dem i stedet venligt, men bestemt i armen engang i januar og forklar, at margarine er noget Hitler har opfundet, og at fuglene ikke engang spiser det, hvis du smider det ud på fuglebrættet.

Og husk også de kære små, børnene. At for dem, er der kun én juleaften, også selv om I er skilt. Ikke to hos både mor og far. Det er for pattet. I må skiftes. Børn har ikke brug for to juleaftner, det er de voksnes behov.”