Maiken droppede løb - og tabte sig

Situationen før

– Jeg har aldrig været tyk, men jeg har heller aldrig været rigtig slank – jeg har ligget omkring 56-60 kilo og haft en ret høj fedtprocent. Siden jeg var i 20'erne, har jeg kæmpet en daglig kamp med, hvad jeg skulle spise og ikke spise. Jeg har haft en konstant indre dialog med mig selv: Skal jeg spise det stykke kage, eller skal jeg ikke? Og har tænkt meget på min vægt. Det har betydet, at jeg enten har levet meget strikst, på f.eks. Atkins eller LCHF, eller har givet los. Så jeg har manglet en måde at spise på, der har fungeret. Derudover har jeg de sidste 6 år løbet omkring 20-30 km om ugen. Og jeg har aldrig brudt mig om det, men gjorde det, fordi det var det, der lige passede ind.

LÆS OGSÅ: Jagten på timeglasfiguren kan skade organer og ribben

Vendepunktet

– Anna har en holitisk tilgang til sundhed, som jeg godt kan lide. Hun råder blandt andet til, at man skal holde op med at tænke så meget på vægten og holde op med at leve meget enten/eller men i stedet gøre det, man kan, og det som fungerer for en i et tempo, der passer en.

Det betød, at jeg stoppede med at løbe og i stedet begyndte at træne med kettlebells fire gange om ugen i et kvarter – og det var sjovt ! I dag træner jeg en time om ugen i stedet for tre, og ligesom med løb, kan jeg gøre det, når det passer, og jeg kan også gøre det udenfor, hvis vejret er godt.

Kosten

– Jeg begyndte at drikke mere vand og lægge min kost om, så jeg ikke længere kun "måtte" spise æg, kød og tre blade salat. I spiser jeg tre måltider om dagen og derudover eftertræningsmåltiderne, hvor man skal have kulhydrater. Det har faktisk været svært for mig at skulle spise flere kulhydrater. Det virker jo vanvittigt, at spise banan eller fire store riskiks sammen med skyr efter træning, når man har levet low carb så længe, hvor hurtige kulhydrater har været forbudt. Men det har virket. Og det gør, at min krop slet ikke er udmattet på samme måde. Derudover er der generelt flere kulhydrater i kosten, end jeg ellers er vant til, så jeg får også rugbrød og kartofler de dage, hvor jeg har trænet, ligesom der også er plads til udskejelser en gang om ugen. Så kosten er ikke ekstrem, som jeg ellers har været vant til.

LÆS OGSÅ: Hjælper motion på depression?

Aha-oplevelsen

– Jeg er overrasket over, hvor meget mad jeg egentlig skal have, når min forbrænding fungerer, og jeg spiser det rigtige.

Resultaterne

– Jeg tror nærmest, det er løgn, at der kan ske så meget på så kort tid. Min fedtprocent er gået ned, jeg har fået 4,5 kg muskler og vejer 58,5 kg. Men faktisk vejer jeg mig ikke længere, for jeg kan se, at det fungerer, og det har betydet, at jeg heller ikke tænker på min vægt. Derudover har jeg fået det så godt i kroppen. Og så har jeg fået så meget muskelmasse, at jeg skal have flere kulhydrater.

Fordi den her måde at leve på ikke er ekstrem, har jeg ikke haft brug for perioder, hvor jeg giver helt slip. Så hvor jeg før i tiden ville have haft lyst til en kæmpestor kage, når jeg skulle skeje ud, spiser jeg i dag en kanelsnurre og drikker en latte fra Meyers.

Maikens Bedste råd

– Gør det, der virker for dig. Nu har jeg i flere år kæmpet mig rundt i skoven på mine løbeture, selvom jeg ikke havde lyst. At droppe dem har været så dejligt og har givet ro i hovedet.

LÆS OGSÅ: Er du for tyk til at dyrke yoga? – Nix, det mener disse 15 inspirerende kvinder ikke

LÆS OGSÅ: Du bliver ikke lykkelig af at være slank

LÆS OGSÅ: Her er tidens 7 mærkeligste træningstendenser