Mangler du tid til at træne?

Mangler du tid til at træne?

Der skal være tid til at træne i Mai Manniches liv. Også selv om kalenderen er fyldt fra morgenstunden. Det handler om at prioritere og planlægge: 

1. Jeg står tidligt på hver morgen for at nå i fitness før arbejde. Også selvom det betyder at vækkeuret ringer klokken seks. Selvom det er hårdt, at komme op, så ved jeg, at træningen giver mig energi uanset hvor træt jeg er. Det gælder om at komme af sted.

2. Det kan også hjælpe at lade bilen blive derhjemme, tage et par ordentlige travesko på, og gå til det du skal. Jeg elsker at gå rundt og opleve byen, kigge på mennesker. Når jeg rejser i storbyer, tager jeg praktisk taget aldrig metro eller taxa, men går rundt. Selv i New York.

3. Tit ser jeg fjernsyn eller lytter til min musik på min iPhone, når jeg står på løbebåndet eller stepmaskinen. Det er hyggeligt, og tiden flyver af sted.