Michelle Kristensen: Jeg har været tyndere, end jeg er i dag, men jeg blev ikke gladere af det

Hvad er søstersind for dig, når det kommer til krop?

"At der kommer en ro og sikkerhed i en selv, som gør, at man kan være god mod andre kvinder. Fællesskaber er så gode til at hjælpe en hen mod den ro. Vi glemmer nogle gange, hvor stærke vi kvinder egentlig kan gøre hinanden. Vi tænker for meget, og vi kan være alt for hårde ved os selv. Og der er det bare sindssygt vigtigt, at vi kvinder er bedre til at støtte hinanden og være gode ved hinanden. For så kan vi altså nogle enormt magiske ting."

Hvornår har du haft en oplevelse af, at fordi vi står sammen, så kan vi opnå magiske ting?

"Det ser jeg hver uge, når jeg coacher kvinder til at tabe sig (Michelle coacher bootcamps online, red.). Kvinderne føler tit, de er forkerte og sære, store eller større, og har svært ved at tabe sig, og her finder de ud af, at det er der også mange andre, der har. De kan skrive inde i vores interne forum og søge støtte. For eksempel skrev en forleden: ”Jeg føler ikke, der sker noget, og I andre taber jer helt vildt”, og der strømmede kvinderne til med støtte og deres bedste råd. Og de kender ikke hinanden. De har aldrig mødt hinanden! Men de støtter hinanden så sindssygt meget, og det gør mig virkelig glad. Og det giver dem dejlig ro at finde ud af, de ikke er alene. Mit eget team af kvinder i min virksomhed har jeg også bygget op omkring netop det. De kender mig så godt og vil mig det bedste, og det giver mig en kæmpe ro."

Hvordan er dit eget forhold til din krop?

"Jeg har sammenlignet mig enormt meget med andre kvinder og er blevet ked af det, når jeg har været på photoshoots, og fotografen har sagt ”ej, du har godt nok nogle brede skuldre”. Det er et af mine svage punkter, som jeg stadig prøver at få et bedre forhold til, end jeg har. Jeg blev kaldt Store Michelle i min hjemby, fordi jeg var større end de andre, der hed Michelle. Og så har mit forhold til min krop nok også været præget af, at jeg har sammenlignet mig rigtig meget med min søster, der har en helt anden kropsform end mig. Vi har været på ferier, og min søster har fået sådan nogle vilde reaktioner fra folk som ”wauw, du er så smuk og tynd”, og så har jeg da tænkt: Det var lige godt satans, at det ikke var mig, der fik de gener!"

"Jeg har ofte bandet mine forældre langt væk over, at det var hende, der fik min mors gener og ikke min fars gener, som jeg fik. Og jeg har været på virkelig mange slankekure i et håb om, at jeg kunne få en krop, hvor jeg kunne passe min søsters tøj, eller i hvert fald bare at jeg også kunne komme i kategorien ”slank”.

Hvordan arbejder du så med den usikkerhed?

"Man kan jo ikke gøre noget ved de gener, man er født med, eller jo, man kan gøre noget ved kroppen, man kan for eksempel tabe sig, men man kan jo simpelthen ikke gøre noget ved, om man er født med brede skuldre eller store bryster, om fedtet sætter sig på røven, maven eller hvad det gør, eller om man er 1.60 høj eller 2 meter høj – der er nogle ting, man simpelthen bare ikke kan gøre noget ved. Dem bliver man nødt til at finde en eller anden ro i. Det nytter ikke noget, at man vil ligne en størrelse small, hvis man er født som en størrelse medium, for så skal man kæmpe med det resten af sit liv, og det skal man simpelthen stoppe med. Og det er noget, jeg selv har arbejdet virkelig meget med."

"Og jeg har også været tyndere, end jeg er i dag, men jeg fandt ud af, at jeg ikke blev gladere af det. For det fratog mig alt det, jeg elsker. Jeg elsker at være meget social i weekenden, feste, spise god mad, drikke rødvin og spise bland selv-slik."

"Jeg ved godt, jeg ikke er tyk, men jeg kan stadig have tykke dage, hvor jeg føler mig lidt mere chubby end andre dage. Det tror jeg, alle kan, og der skal vi simpelthen bare slappe lidt af og tænke, at det er helt normalt. Og når alt kommer til alt, så er jeg glad for, at jeg har fået min fars gener, for ellers var jeg med stor sandsynlighed ikke landet det sted, jeg er jobmæssigt. Det gør jo, at jeg bedre kan forstå de kvinder, jeg hjælper. Jeg har prøvet at blive mobbet med at være tyk og være inde i butikker og ikke kunne passe tøjet. Så jeg kan sætte mig ind i mange andre folks hverdag og hjerner – eller jeg kan prøve."

Hvad kunne vi blive bedre til?

"Vi skal glæde os noget mere over hinanden og ikke være så misundelige. Det ville klæde os at slappe mere af i os selv. Man skal både have søstre ved sin side, som støtter en, men de skal også sige, man nogle gange bare skal flette næbbet. Det skal vi også kunne sige, uden man bliver mega sur, og det kræver, at vi kan slappe af i os selv. Hvis mine veninder har sagt 20 gange, at de også burde tabe sig, så siger jeg: ”Nu har du sagt det 20 gange, nu skal du holde op med at sige det, eller så skal du rent faktisk gå ud at løbe en tur. Enten stop med at snakke om det og accepter, at du ser sådan ud, eller gør noget ved det”. Der er jeg benhård. Men det skal vi altså kunne sige til hinanden, for det handler jo om at ville hinanden det bedste."