Michelle Kristensen

Michelle Kristensen: Sådan får du drukket mere vand

Michelle Kristensen guider dig til, hvordan du opretholder din væskebalance og giver dig 4 lækre opskrifter på lækker frugtvand.

Jeg kan være noget så dårlig til at huske at drikke vand. Dels fordi dagen kan være travl, tankerne er på alt andet end at huske at få væske. Når jeg så slår arbejdshjernen fra og åbner øjnene til "den virkelige verden", så kommer jeg i tanke om, at jeg da egentlig ikke har fået drukket nok. Efter en hård løbetur er vand det bedste til at slukke tørsten, men i hverdagen kan jeg godt synes, vand er virkelig kedeligt, så jeg har måttet bruge min fantasi for at få vandet til at glide lettere ned en helt almindelig mandag.

Kroppen består af 70 procent væske. Hvis du ikke opretholder din væskebalance, så dehydrerer du. En dehydrering på bare 2 procent nedsætter din præstationsevne med 20 procent. Det betyder, at når du f.eks. er ude at løbe eller sidder og arbejder, så vil du ikke kunne gøre det så effektivt, som du burde. Kroppen vil sætte arbejdstempoet ned, du vil måske få ondt i hovedet, og din hjerne vil fortælle dig, at du er sulten, selvom du er tørstig. Og så får du nogle dumme kalorier indenbords. Så det er altså vigtigt, at du husker at drikke vand.

Jeg har testet forskellige smagsgivere, som giver vandet en frisk smag, og som hverken er tilsat sukker eller kunstige sødemidler. Det skal nok få dit daglige vandindtag i vejret!

Du kan også skifte vandet ud med danskvand. Det er især ideelt for dig, der er soda-holic. Se, om ikke du kan få sodavand ud af hverdagen, og yes, det bliver en hård nød at knække, hvis du er vant til at drikke meget sodavand, men jeg ved, du kan.

Her finder du resultatet af mine anstrengelser. Jeg har testet et hav af forskellige smagsgivere og er landet på fire, som fungerer supergodt. Men bare slå dig løs i syrlige frugter, mynteblade, citronmelisse, ingefær og granatæbler. Kun fantasien sætter grænser.

Og husk så at toppe vandkaraflen op med knust is, så har du dig en dejlig, svalende og velsmagende flaske vand. Det er da lidt mere indbydende! Rigtig god fornøjelse.

4 x lækker frugtvand

Pep din vand op med grape og citron, eller forsøg dig med lavendel og timian. Det smager himmelsk!

1. C-vitaminsjus

½ økocitron

½ økogrape

1 dusk frisk rosmarin

2. ingefær-infusion

5 cm ingefær

½ økolime

1 dusk frisk timian

3. Lavender heaven

½ økocitron

1 dusk frisk lavendel

4. Green'n'good

1 håndfuld frisk mynte

4 skiver agurk

Alle opskrifter er til 1,5 liter vand

Psst..

Jeg har udviklet en drikkeflaske, som gør det nemt og hurtigt at tilføre vand smag. Skru bunden af, og pres frugt eller bær. Et filter filtrerer frugtkødet fra. Et voila!

LÆS OGSÅ: 6 snacknødder og hvor mange kalorier, de indeholder

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du har hovedpine

LÆS OGSÅ: Sådan får du det dobbelte ud af din træning