Denne ukendte kønssygdom er næsten lige så udbredt som klamydia
Brænder og svier det, når du tisser? Eller har du udflåd fra urinrøret? Så er du måske smittet med Mycoplasma genitalium. Da kønssygdommen ubehandlet kan føre til barnløshed, er det vigtigt at kende symptomerne, så du kan blive testet og behandlet i tide.
Selvom tusindvis af danskere er smittet med kønssygdommen Mycoplasma genitalium, der er næsten lige så udbredt som klamydia, så er der rigtigt mange, der ikke kender til den. Sygdommen er også lumsk. Kun godt halvdelen af de smittede oplever nemlig symptomer, hvorfor Mycoplasma genitalium kan være svær at opdage og diagnosticere, og mange ved derfor ikke, at de er smittet og risikerer dermed at sprede den videre.
Hvad er Mycoplasma genitalium?
Mycoplasma genitalium er en kønssygdom, der skyldes en infektion med bakterien Mycoplasma. Bakterien kan sidde i slimhinderne i urinrøret og i skeden (på livmoderhalsen). Mycoplasma genitalium rammer både mænd og kvinder og i modsætning til fx klamydia, der er mest almindelig hos unge under 25 år, så ses Mycoplasma genitalium typisk også hos lidt ældre. Statens Serum Institut anslår, at mellem 8.000 og 10.000 danskere bærer rundt på sygdommen. Men da det skønnes, at halvdelen af dem, der smitte ikke har symptomer – eller kun svage symptomer, er der rigtigt mange, der ikke ved, at de har sygdommen.
Hvordan smitter sygdommen?
Ligesom mange andre kønssygdomme, så kan du blive smittet med Mycoplasma genitalium, hvis du dyrker ubeskyttet, eller hvis du ofte har sex med forskellige partnere. Mycoplasma genitalium findes formodentligt i kønssekreter, fx sperm og skedesekret og smitter, når væskerne kommer i forbindelse med en slimhinde. Sygdommen kan således smitte ved både vaginal, anal og oral sex, eller hvis du deler sexlegetøj med en, der er smittet. Vil du undgå at blive smittet med Mycolasma genitalium, bør du derfor dyrke beskyttet sex ved at bruge kondom – uanset hvilken type sex, du dyrker.
Hvilke symptomer, skal man være opmærksom på
Mycoplasma genitalium giver i mange tilfælde ingen symptomer, og ofte er de svage. Symptomerne for Mycoplasma genitalium minder om symptomerne for klamydia. Hos både kvinder og mænd er de mest almindelige symptomer svie i urinrøret og sviende og brændende fornemmelse ved vandladning samt udflåd fra urinrøret. Hos kvinder kan der desuden være kløe ved kønsdelene samt smerter i forbindelse med sex, og mænd kan få hævelse og smerter i pungen.
Der går som regel 1-2 uger fra du er blevet smittet, til der kommer symptomer. Hvis du er smittet men symptomfri, kan du være smittet helt op til 12 måneder tidligere. Da der ikke er nogen åbenlyse symptomer på Mycoplasma genitalium, kan du sagtens blive testet positiv for sygdommen, selvom du ikke har nogen symptomer overhovedet. Faktisk finder mange først ud af, at de er smittet med sygdommen, hvis de bliver testet for andre kønssygdomme.
Sådan stilles diagnosen
Symptomerne minder meget om symptomerne på gonoré og klamydia, og det kan derfor være svært at stille diagnosen. Da Mycoplasma genitalium kan udvikle sig og føre til underlivsbetændelse, herunder betændelse i æggestokke og æggelederne og nedsat frugtbarhed hos kvinder og betændelse i blærehalskirtlen og bitestikelbetændelse hos mænd, at det meget vigtigt, at du bliver testet, hvis du har den mindste mistanke om, at du er smittet med sygdommen.
Det er muligt at finde ud af, om du er smittet med Mycoplasma genitalium ved en urinprøve. Lægen kan desuden også teste ved hjælp af en podning fra urinrøret. Hos kvinder kan man desuden tage en prøve med en vatpind fra skeden og/eller livmoderhalsen. Jo før du bliver testet og får stillet en diagnose, jo hurtigere kan du blive behandlet – og undgå at smitte andre.
Hvordan behandler man Mycoplasma genitalium
Det er nemt at behandle Mycoplasma genitalium, så snart du har fået stillet diagnosen. Behandlingen består i antibiotika, der i de fleste tilfælde fjerner infektionen i løbet af en uge. Det er vigtigt, at du helt undgår at dyrke sex, indtil antibiotikakuren er slut, for at være sikker på, at alle bakterierne er væk. Det gælder også, hvis din partner er i behandling. Når antibiotikakuren er færdig, kan du eventuelt blive testet endnu engang for at være sikker på, at behandlingen har virket, og at alle bakterierne er helt væk.