Nyt studie: Pandemi-stress har forandret teenageres hjerner fysisk
Da vi alle sammen blev bedt om at arbejde hjemmefra, klare skoledagen fra en computer på spisebordet og aflyse fester, fodboldkampe og alt andet, ændrede det ikke kun vores hverdagsrutiner. Et nyt studie peger nemlig på, at stressen omkring nedlukningen har haft betydning for, at de unges hjerner er ældet hurtigere end tidligere generationers.
Månederne med hjemmeskole, sløjfede fritidsaktiviteter og begrænsninger for, hvor mange venner, man måtte se, har sat et fysisk aftryk hos de unge. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at perioden med pandemiangst og lockdown-tanker har været med til at accelerere ældningen af teenagernes hjerner.
Det skyldes, at de ekstraordinære omstændigheder, der har været de seneste år, har været med til at sætte ekstra fart i den omrokering, der finder sted i vores hjerner i teenageårene.
Det viser en undersøgelse, som forskere fra Stanford University har udgivet.
Samtidig er dele af de unges hjerner også blevet større. F.eks. det område, der har betydning for, hvordan vi bearbejder vores følelser. Det er helt normalt, at det område vokser i takt med, at vi bliver ældre - forskellen er bare, at det er gået en del hurtigere for ”generation-nedlukning” end ved tidligere generationer, skriver forskerne.
”Vi ved allerede fra global research, at pandemien har påvirket den mentale sundhed i ungdomsårene uhensigtsmæssigt, men vi vidste ikke om - og i så fald hvordan -, at den fysisk påvirkede deres hjerner”, fortæller Ian Gotlib, der er professor i psykologi ved Stanford University - og som er én af forskerne bag studiet.
Betydningen på sigt
Ian Gotlib pointer samtidig, at hjerner, der ældes hurtigere end gennemsnittet, tidligere har været registeret hos unge, der f.eks. har oplevet langvarige og voldsomme problemer i familien.
Og hvad kommer det så til at betyde for generationen, der er vokset op med bekymringer om pandemien? Det er endnu ikke til at give et helt klart svar på, fortæller Ian Gotlib.
”Det er ikke helt klart, om ændringerne hos den unge generation vil være permanente. Vil deres kronologiske alder eventuelt indhente deres ”hjerne-alder”? Og hvis deres hjerner permanent vil være ældre end deres faktiske alder, er det uklart, hvad det vil betyde for dem i fremtiden. For en 70- eller 80-årig vil det formentlig betyde kognitive og hukommelsesproblemer baseret på ændringerne i hjernen. Men vi ved ikke, hvad vil det betyde for en 16-årig, hvis deres hjerne aldres tidligere end forventet”.
Forskerne bag undersøgelsen vil fortsat følge gruppen af teenagere for at blive klogere på, hvad pandemien vil have af konsekvenser på længere sigt, og om ændringerne altså er permanente.
