Oppustet mave: "Jeg har vænnet mig til at folk tror, jeg er gravid"

"Hvornår er din terminsdato?"For nogle år siden var Christina Becher i Holland med sit arbejde, og midt under en faglig snak med en projektleder, fik hun spørgsmålet . Svaret lød, måske lidt spidst: "Jeg er ikke gravid, men jeg har lige spist en masse brød, så jeg ligner én, der er gravid, det har du ret i".

"Det er det værste, du kan sige til en kvinde! Men jeg har vænnet mig til, at folk tror, at jeg er gravid", siger Christina, for det er ikke den eneste gang, hun har fået det spørgsmål uden at have haft en baby i maven.

"Det har altid været sådan, at hvis jeg har spist hvedemel, pasta eller ris, så hæver min mave op, og det strammer og gør ondt i mine tarme. Det eneste, der kan hjælpe, er at ligge i fosterstilling og tage smertestillende medicin", fortæller Christina, som altid nøje overvejer sit outfit til selskaber, for hvor meget gravid vil hun se ud i kjolen efter forretten eller desserten?

Tilskud har hjulpet  

En kikkert ned i maven eller op i tarmen har Christina ikke turdet kaste sig ud i. Men hun har fundet ud af, at mel, ris, pasta og også mælk og oksekød får hendes mave til at hæve uhæmmet op og giver hende diarré. I lang tid troede Christina, at det var normalt, men da hun sidste år læste til kosmetisk akupunktør, fik hun klar besked fra en medstuderende om, at det er det bestemt ikke!

"Hun var overbevist om, at der var fødevarer, jeg ikke kunne tåle, og at jeg burde tage forskellige kosttilskud, som støtter tarmfloraen. Jeg besluttede mig for at prøve, for det kunne jo ikke skade", fortæller Christina.

"Jeg kommer nok aldrig helt af med det, men siden jeg begyndte på nogle mælkesyrebakterier og et mikroalgekompleks og har holdt mig fra mel og mælk og oksekød, har jeg hverken haft diarre, forstoppelse eller de voldsomme smerter", jubler hun.

Tør godt tale om lort

Zoneterapi, diætist, kinesiologi og et væld af behandlere har ikke kunnet hjælpe på Christinas mave. Ej heller har lægen, der trykkede lidt på den og luftede muligheden for kikkertundersøgelser – men det har Christina vel ikke brug for, mener hun, for hun ved godt, hvad der giver hende ondt i maven, og så er det bare at holde sig fra det, siger Christina, som også føler, at det hjælper hende at tale højt om, hvordan hun har det og ikke stresse over at skjule det for andre.

"Nogle vil måske mene, jeg er for fri, når talen falder på afføring og prutter. Men jeg ville ønske, at folk var mere åbne om det i stedet for at skamme sig over det", siger Christina og slutter:

"Hvis jeg tør stille mig frem og fortælle om mine problemer med diarré, forstoppelse og prutter, ja også hæmorider, så håber jeg, at andre vil tænke "hvis hun tør, så tør jeg også’" Hvis jeg kan hjælpe bare én anden til at åbne op og tale om det eller få gjort noget ved det, så har jeg gjort noget godt."