P-pillen fylder 60 år, men mangler ligestillingen stadig i sengen?

Var der tale om et menneske, ville man nok kalde hende ”en ældre dame”. Med furer i panden og mærker fra livet.

Men den lille, hvide pille (for)ældes ikke, som vi mennesker.

I år kan pillen, der forandrede kvindelivet for altid, fejre 60-års fødselsdag. Og selvom nye præventionsmetoder – sågar p-piller til mænd – er kommet til, er pillen, der første gang blev lanceret i USA i 1960, stadig danske kvinders favorit, når det kommer til prævention.

”P-pillen har haft så stor betydning for kvinders seksualitet og mulighed for at styre egen reproduktion, så det er fantastisk, at vi kan fejre dens 60-års jubilæum,” siger nationalchef i Sex og Samfund, Lene Stavngaard.

”Den har gjort, at reproduktionen blev adskilt fra seksualiteten, så kvinder pludselig fik mulighed for at styre, hvornår de blev gravide, hvor mange børn de ønskede og ikke skulle leve med konsekvenserne af en uønsket graviditet. Den var i høj grad med til at frisætte kvinderne og fremme den enkelte kvindes autonomi  – også indenfor ægteskabet,” siger hun til ALT.dk.

P-pillen skabte velfærdsstaten

P-pillen tager forbogstav fra den amerikanske biolog og videnskabsmand Gregory Goodwin Pincus’ efternavn. Han er kendt som manden bag p-pillen, men ideen til en ”birth control pill” kom fra den amerikanske feminist og kvinderettighedsforkæmper Margaret Sanger.

I 1950 mødte hun Pincus, der længe havde ledt efter et projekt, han som videnskabsmand kunne bryde igennem med. Andre, som Sanger havde introduceret ideen om en sådan pille til, havde fortalt hende, at det ikke kunne lade sig gøre, men Pincus var klar til at prøve.

Og sådan blev p-pillen – kort fortalt – til. I 1960 kom den på markedet i USA, og i 1966 kunne også danske kvinder få glæde af den nye opfindelse.

Ifølge Julie Rokkjær Birch, direktør på Kvindemuseet i Aarhus, var p-pillens opfindelse ikke kun med til at sætte kvinder fri seksuelt. Pillen satte også skub i større, samfundsmæssige udviklinger, der i dag betyder, at vi blandt andet har det velfærdssamfund, vi kender i Danmark.

”Vi skylder p-pillen meget af æren for, at vi overhovedet har et velfærdssamfund i dag, fordi et velfærdssamfund handler om, at så meget som muligt af arbejdskraften udnyttes,” forklarer Julie Rokkjær Birch og mener, at p-pillen var ”katalysator for en større frigørelsesproces”.

Den skabte kontrol og handlefrihed for kvinder, siger hun.

”Den lovgivning, man så på ligestillingsområdet efterfølgende, med blandt andet fri abort, ligeløn og barsel, kom som en reaktion på de ting, der skete på det her tidspunkt. Det, at kvinden fik retten til egen krop, var ikke så lidt,” siger hun og fortsætter:

”Man skal huske på, hvor angstfyldt det førhen havde været at være kvinde og have en seksualitet. Man var simpelthen fortabt, hvis man havde sex udenfor et ægteskab. Så det med pludseligt at kunne bestemme, ikke bare hvorvidt man ville have børn, men også hvornår, kom både ugifte og gifte kvinder til gode. Det skabte en enorm frihed, men også tid til at agere i samfundet på mere lige vilkår som mænd.”

En nødvendighed

At p-pillen udfyldte et behov hos datidens kvinder for at have kontrollen over deres egen reproduktion, er der med al tydelighed noget om.

Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at efter p-pillen kom i handlen i Danmark i 1966, faldt både fødsels- og fertilitetsraten mærkbart herhjemme.

Fertiliteten, dvs. antallet af børn, en kvinde får igennem sit liv, lå i starten af 1950’erne frem til 1967 stabilt omkring 2,5. Men efter 1967 faldt den og ramte sit laveste niveau i 1981, hvor den var under 1,5 barn pr. kvinde.

Og i 1973 brugte 29 procent af de 15-44-årige kvinder p-piller.

”P-pillen var en ren og skær nødvendighed – også i forhold til den fri abort. Det var så stort et fremskridt, at man tror, det er løgn. Den var et konkret skub, som skabte en meget konkret frihed til at agere, som man ville som kvinde,” siger Julie Rokkjær Birch, direktør på Kvindemuseet i Aarhus.

Mænd på p-piller

Men hvad med i dag? Hvordan ser det ud for den 60 år gamle pille?

”Det går rigtig godt med p-pillen i dag,” siger Lene Stavngaard, nationalchef for Sex og Samfund.

”Vi kan se, at Danmark er det land i Norden, der har færrest uønskede graviditeter. Det skyldes, at danske unge i højere grad anvender hormonel prævention end de øvrige nordiske lande, og det er en yderst sikker metode,” siger hun og refererer til et studie fra 2017, der viste, at 42 procent af de danske kvinder brugte receptpligtig prævention til forskel fra f.eks. Norge, hvor tallet kun lå på 33 procent.

Men på trods af at vi er mange kvinder, der er glade for den lille pille, er debatten om den langt fra slut. Måske tværtom.

Nye, politiske strømninger i samfundet påvirker også synet på p-pillen, herunder debatten om ligestilling. For det kan godt være, at kvinden med p-pillens opfindelse fik magten over egen krop, men er det ensbetydende med, at det alene er hendes ansvar ikke at blive gravid?

Det spørgsmål lurer stadig.

”Hvorfor er det kvindens ansvar? Hvorfor er det kvinden, der skal tage hormoner? Det er en velkendt problemstilling, at mange betragter det som kvindens ansvar at sørge for prævention,” siger Lene Stavngaard.

”Men jeg mener ikke, at det er problem, der gør, at kvinder skal lade være med at tage p-pillen eller andre former for prævention. Det er trods alt stadig kvinder, der skal leve med konsekvenserne af en uønsket graviditet, og derfor er det godt og vigtigt, at kvinder selv har mulighed for at tage ansvar for egen krop og beskytte sig selv,” mener den nationale chef for Sex og Samfund.

Samtidig understreger hun, at hun håber, at de kommende generationer af mænd i højere grad vil tage del i ansvaret om at beskytte sig.

For en pendant til den kvindelige p-pille findes allerede til mænd, endda med færre bivirkninger. Men, som Lene Stavngaard siger, så er der ”ingen medicinalfirmaer, der vil investere i det”, fordi forbrugerundersøgelser har vist, ”at mænd ikke ville tage pillen, hvis den var tilgængelig.”

Tænk på ligestillingen

Også Kvindemuseets direktør, Julie Rokkjær Birch, mener, det er et vigtigt og interessant spørgsmål at stille, hvem der bærer ansvaret. Faktisk forstår hun ikke, hvorfor debatten om mandlig prævention ikke fylder mere i dag, siger hun.

Tiden er en anden, end dengang p-pillen kom til, og derfor er det nødvendigt også at tale om bagsiden af frigørelsesmedaljen.

”Med enhver kontrol og ret over egen krop og ansvar for reproduktion, kommer også et åg. Paradoksalt kan man sige, at når man snakker prævention i dag, er det blevet kvindernes ansvar,” siger hun.

”Hele den gamle sang om, at kvinden er moderen, omsorgspersonen og fødemaskinen er bestemt ikke blevet mere nuanceret. Det er en kulturarv, der sidder dybt, dybt i os, og den er ikke forsvundet, fordi kvinden har fået ret til egen krop.”

Tværtimod mener Julie Rokkjær Birch, at forventninger til moderskabet kun er blevet større siden 1960’erne. Og det ansvar er tæt forbundet med kvindens kontrol over reproduktionen, lyder det fra Kvindemuseets direktør:

”Der sker en forstærkning, som kommer helt ned i præventionen, hvis det hele tiden er kvinden, der er på det og styrer reproduktionen. Hvis man fra start siger, at kvinden har kontrollen, så er det også hende, der får ansvaret for baby. De forventninger, vi har, og de forventninger, vi italesætter, skaber den virkelighed, vi ser,” mener hun.

”Men vi ville gøre os alle sammen en tjeneste, hvis mændene blev betragtet lige så meget som forældre som kvinder. Man har opfundet p-piller til mænd. Og den diskussion forstår jeg ikke, hvorfor ikke fylder mere. Tænk, hvad det kunne gøre for ligestillingen.”