Parforhold: ”Hvordan får vi kærligheden til at vare?”

Emma er 32 år og forlovet med sin kæreste, Oliver. Hun er kommet i terapi for at få hjælp til at få styr på alle tankerne og forventningerne.

"Oliver og jeg skal giftes til maj, og vi taler en del om, hvad det vil sige at have et godt ægteskab. Hvordan får vi kærligheden til at vare hele livet? Vi vil også gerne have børn, og vi kan jo se rundt i vennekredsen, hvor stor en belastning det er for mange af dem. Vi er ret uenige om, hvad kærlighed rent faktisk er. Jeg tror meget på den romantiske kærlighed, at vi skal elske og gøre dejlige ting for hinanden, og min mand har læst filosofi og tror mere på, at vi selv er ansvarlige for vores egen lykke. Jeg synes ærlig talt, det er lidt kynisk, for hvad skal jeg med ham, hvis jeg selv skal gøre mig lykkelig? Er kærlighed ikke netop noget, vi skal give til hinanden, så vi kan føle os elsket?"

Emma og jeg taler om hendes forestilling om og forventninger til kærligheden. I vores kultur har vi en forestilling om, at kærlighed er noget, som skal komme fra en anden. At kærlighed handler om at finde den rette, den, som passer til os og kan give os det, vi har brug for, og elske os på den helt rigtige måde. Vi vil være alt for hinanden og forestiller os, at hvis bare kærligheden er stærk nok, så vil vi aldrig få interesse for andre.

Vi bygger kærligheden på en forelskelse. Når vi er forelsket, har vi en forestilling om, at når jeg kan føle så stærkt som nu, må det være fordi, det er meningen, at jeg skal være sammen med det her menneske. Men en forelskelse er ingen garanti for kærlighed, en forelskelse er det, som BRINGER os sammen, og kærligheden skulle gerne være det, som HOLDER os sammen.

"Når vi taler om det på denne her måde, kan jeg godt se, at mine forventninger til kærligheden er tårnhøje. Oliver skal være min livspartner og mit livsvidne, min bedste ven og skulderen, jeg kan græde ud ved. Han skal være den, jeg kan sparre med og blive inspireret af, den, jeg kan dele oplevelser og livsværdier med, den, som kan være den anden forælder i den familie, jeg ønsker mig. Og samtidig vil jeg være den eneste ene for ham."

Samtidig med de høje forventninger tager vi også kærligheden for givet. Vi tror, at hvis vi engang var forelskede, så passer kærligheden sig selv. Vi tænker, at hvis vi husker at gå i biografen eller tage på kroophold, så passer vi godt på kærligheden, men man kan sagtens sidde på det dejligste hotel og kede sig eller fylde en hel weekend med konflikter eller kulde. Kærligheden bliver ikke nødvendigvis næret af, at man tager væk eller gør noget rart sammen.

Så hvad skal der til for at passe på kærligheden gennem mange år? Emma og Olivers generation er ofte bedre til at tale sammen end de ældre generationer, og derfor bliver de forhåbentlig også bedre til at forventningsafstemme og få ryddet op i deres forhold undervejs, så de kan bevare kærligheden gennem mange år.

Sådan passer du godt på kærligheden

Lær dig selv at kende

Det vigtigste i parforholdet er, at du kender og holder af dig selv. Jo bedre du kender din historie og dine uhensigtsmæssige mønstre, jo bedre kan du håndtere de konflikter, der opstår, og det, livet byder jer generelt. Det betyder, at det vil være brugbart for både dig og din ægtefælle at se på jeres forældre og deres kærlighedsforhold. Hvad har de lært dig om kærlighed? Hvordan udtrykte de deres behov og deres grænser? Holdt de af sig selv, eller er du vokset op med én eller begge forældre med et lavt selvværd? Se på din historie, og bliv klogere på dig selv.

Hvad vil du gøre anderledes end dine forældre?

Når du ser på dine forældres forhold, hvad synes du så, de gjorde godt, og hvad vil du gøre bedre for dig selv og for jer? Kan du genkende dig selv i dine forældre? Ligner du din mor, som trak sig, når hun blev såret, og ikke talte til familien i dagevis? Ligner du din far, som blev vred og skældte ud, når han i virkeligheden var ked af det? Jo bedre du kan se, hvor du har dine mønstre fra, jo bedre kan du lære dig selv at gøre noget andet. Vær bevidst om dine forestillinger om kærligheden.

Sådan lærer du dig selv at gøre noget andet

Det, vi har lært som børn, stikker dybt og kan være svært eller i hvert fald tage tid at ændre. Der skal som regel mere end en beslutning til at ændre adfærd, for når vi er pressede, så gør vi det, vi har lært, også selvom det ikke er hensigtsmæssigt for os. Så vi gør os kolde, når vi ikke føler os gode nok, vi skælder ud, når vi føler os utilstrækkelige, og lukker os inde i os selv, når vi ikke føler os set. Det er meget menneskeligt, det er bare ikke særlig gavnligt. Så hvordan kan du møde dig selv med varme og med omsorg og forståelse? Hvordan kan du lære dig selv, at du ikke behøver at trække dig eller gøre dig kold og hård for at beskytte dig?

Forventningsafstem

Tal med din mand om dine indsigter i dig selv og din historie. Måske har I været processen gennem sammen, og det er nu tid til at tale om, hvad I kan bruge indsigterne til. I hvilke situationer har I brug for særlig meget omsorg fra den anden? I hvilke situationer ved I, at I skal være ekstra opmærksomme på jeres reaktioner. Hvad trigger jer? Hvordan håndterer I, når de gamle mønstre tager over, og I ikke opdager det? Hvordan kan I reparere, når skaden er sket? Tal sammen, vær ærlige og sårbare, og tag vigtigst af alt ansvar for din egen del af, hvad der foregår, så du ikke giver din partner skylden for, hvordan du har det.

Tal sammen jævnligt

Det er en god idé helt lavpraktisk at sætte en dato i kalenderen eksempelvis hver måned, hvor I tager temperaturen på jeres forhold og taler sammen om, hvordan I har det. Fortæl din partner, hvordan der ser ud indeni dig, hvad du har af tanker og drømme. Lad være med at have fokus på, hvad din partner gør eller ikke gør. Hav dit fokus hos dig selv og på, hvordan du har det. Vær modig og vis din sårbarhed. Det er her, I kan styrke kærligheden og intimiteten mellem jer. Det er blandt andet disse samtaler, der binder jer sammen, og det er også en af de mest effektive veje til at bevare kærligheden gennem mange år.