Rikke er ramt af coronasenfølger: "Det er svært at fejle noget, ingen kan se"

Elsa er der. Anders And og Peter Pedal er der. Side om side hænger de kendte figurer, lavet af perler, i et træ og spreder glæde på en villavej i Silkeborgs nordlige bydel.

"Børn kommer forbi og tager deres bedsteforældre med for at se, om der er kommet nye figurer. Det er blevet en hel attraktion."

Rikke Fruensgaard Iversen smiler. Selvom figurerne er blevet til på en svær baggrund, så glæder det alligevel den 34-årige mor, at hendes perleplader gør lykke hos kvarterets børn.

"Min datter på fire år fortæller stolt henne i børnehaven, at ”det er mor”, der laver perlepladerne. Herhjemme griner min mand og jeg lidt af, at her i huset er det med perler ikke for børn", siger hun.

At der i dag hænger rigtig mange perleplader i Rikkes have, skyldes, at hun i december 2020 fik corona samtidig med sin mand:

"Det var 20 hårde dage. Vi var helt nede", mindes hun.

Mens hendes mand kom ovenpå igen, holdt sygdommen fast i Rikke: Den kraftige hovedpine ville ikke gå væk, svimmelheden heller ikke – og det første halve år derefter kunne Rikke hverken lugte eller smage. I juni 2021 blev hun sygemeldt fra sit job som lægesekretær på børneafdelingen på Skejby Sygehus og havde pludselig masser af tid – og ingen energi:

"Jeg begyndte at lave perleplader med min datter. Jeg er vokset op med Disney, så det var oplagt, at det skulle være figurer derfra, selvom enkelte andre har sneget sig ind", fortæller hun.

Skal jeg kravle?

Når du ser på billederne af Rikke, så tænker du nok ikke, at her er en ung kvinde, der er så syg, at hun til sidst ikke så anden udvej end at sige sit job op.

"Som en sagsbehandler sagde til mig: ”Jeg kan jo ikke se, at du er syg!” Jeg spurgte, om hun ville have, at jeg skulle komme kravlende", fortæller Rikke med en hovedrysten.

Hun har mødt stor mangel på forståelse for sin situation, og det er derfor, hun fortæller sin historie her: For at dele sine oplevelser og sætte fokus på de senfølger, som en del mennesker rammes af. Tilsyneladende tilfældigt.

"Jeg trænede fem gange om ugen og følte, at jeg havde masser af overskud. Jeg kørte i overhalingsbanen, men måtte trække ind i nødsporet", erkender Rikke.

Hun har altid hovedpine, og på en skala fra et til ti ligger den altid på omkring femseks stykker. Piller hjælper ikke, og i efteråret var hun så frustreret og stresset over sin situation, at hun valgte at sige op fremfor fortsat at være sygemeldt.

"Alle omkring mig syntes, at det var en dårlig ide, men da jeg stoppede, var det en befrielse! Jeg kunne ikke bære tanken om, at mine kolleger konstant skulle presses, fordi jeg ikke var der, så det føltes rigtigt for mig", fortæller Rikke.

Perleplade-zen Rikke prioriterer at motionere en time hver dag, og selvom det gør ondt, så giver det et mentalt overskud.

"Jeg har stadig åndedrætsbesvær, og mine ben syrer helt vildt meget til, men jeg gør det! Jeg har skældt for meget ud – på min mand og på min datter, og selvom min mand altid forsøger at forstå mig og støtter mig, så sagde han på et tidspunkt, at det gik for meget ud over min datter. Så jeg må gøre noget, der giver mig overskud, selvom det er sindssygt svært at finde overskuddet til at være mor, kone og veninde. Jeg var jo vant til at kunne det hele."

Og så er vi tilbage ved perlepladerne, for når Rikke finder sine perler frem fra skabet i alrummet, sætter dem på spisebordet og finder et billede frem af den figur, som hun har bestemt sig for at lave, så sker det noget indeni.

"Det er sjovt og hyggeligt. Jeg går helt i zen."

Rikke smiler og fortæller, at hun sågar har en pandelampe, så hun kan sidde på gulvet ved sofabordet og lægge perler, mens hendes mand ser en serie i fjernsynet.

"Jeg tror, at det ser ret sjovt ud", erkender hun med et grin.

For Rikke handler det om at finde de pauser, som kan give hende energi i hverdagen. Hun må ikke se for meget på en skærm, da hun har fået at vide, at hendes hovedpine er som en form for hjernerystelse, og så er perlerne en god beskæftigelse.

"Jeg har en liste over de figurer, som jeg gerne vil lave, og det kan krible helt i fingrene efter at komme i gang med dem."

Rikke går til behandlinger på senfølgeklinikken på Skejby Sygehus, men indtil videre er der ingen, der kender en kur. Rikke har prøvet en del alternative muligheder og har fået lindring med medicinsk laserbehandling.

"Det kan hjælpe med at holde hovedpinen nede i et stykke tid, så jeg håber, at det på sigt kan hjælpe mig mere. Det er svært at fejle noget, som man ikke kan se", fortæller hun.

For Rikke handler livet efter corona i høj grad om at finde glæden i dagligdagen, og det er en stor lykke, at hun er blevet gravid og venter et barn til august. Hun håber, at hun til den tid har fået det bedre – eller fundet en form for fred med, at hendes liv har ændret sig.

"Min veninde sagde til mig, at jeg skulle gøre op med mit tidligere selvbillede. ”Alle kan lide dig for den, du er”, sagde hun, og det var rart at høre", siger Rikke med et smil.