Rikke Hertz var hittebarn: ”Mit selvbillede var, at jeg ikke var værd at elske”
Rikke Hertz kæmpede i mange år med et forvrænget selvbillede, fordi hun som ganske lille blev fundet ved en skraldespand i Korea og blev adopteret til Danmark. I dag står hun ved sit værd.
Ifølge Rikke Hertz er det afgørende for vores frihed, vores tilfredshed og vores velbefindende, at vi er klar over, hvad vores selvbillede er.
"Hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv, så ved jeg, at jeg ikke kan give noget ud i verden, som jeg ikke selv er. Hvis mit selvbillede er, at jeg ikke er noget værd, så er det det, jeg sender ud.
Hvis jeg tror, folk nok tænker, at jeg har for skæve øjne, er for tyk eller har for korte ben, og mit selvbilleder er, at jeg ikke fortjener bedre, så vil mit liv og min måde at være i verden på altid være, at jeg ikke fortjener bedre. Jeg har slet ingen berettigelse til at være her, fordi jeg er skævøjet, for tyk og har for korte ben. Eller hvad det nu er.
Der skal være overensstemmelse mellem vores selvbillede og det, som vi ønsker, og jeg havde i mange år et forvrænget selvbillede, som gjorde, at jeg oplevede mange misforståelser.
Mit selvbillede var, at jeg ikke var værd at elske, for jeg er fundet ved siden af en skraldespand i Korea, og jeg er slet ikke så god som alle andre. Udfordringen var bare, at når andre mødte mig, så syntes de, at jeg var helt vildt god til det, jeg lavede, så der var en kæmpe konflikt imellem mit selvbillede og det, som andre så.
Det førte til misforståelser, når jeg sagde, at jeg var usikker og bange for at gøre et eller andet, for de andre sad og tænkte, aj, hvor er hun falsk. For hvis der er en i det her rum, der kan det og det, så er det da hende."
Hvordan fik du lavet det om?
"Jeg har arbejdet med mit selvværd, og jeg har arbejdet for at prioritere, hvad jeg gerne vil være kendt for at kunne. Jeg har stået hver morgen foran spejlet og sagt til mig selv, at jeg er værd at elske, at jeg er god nok.
Og jeg havde faktisk også en opbyggende sætning for hver finger, som jeg sagde til mig selv: ”Jeg fortjener at have succes. Jeg er fuld af stolthed over, at jeg er et godt menneske, og at jeg også tillader mig selv at lave fejl, som jeg lærer af.” Jeg lavede simpelthen en omprogrammering af min hjerne."
Hvad er den spirituelle vinkel på selvbilledet?
"Det er, at vi er menneskelige sjæle med krop og sind, og at vi er elsket lige meget, om vi har begået fejl. At vi er kærlighed, er faktisk vores stærkeste kraft. Vi har en evne til at tilgive og til at give så meget kærlighed, og derfor kan vi komme igennem alt.
"Tænk hvor meget vi mennesker kan holde ud for kærlighed. Tænk, hvad vi kan skabe i kærlighedens navn. Tænk hvad vi kan udholde af smerte. Så det spirituelle perspektiv på selvbilledet er, at vi er sjæl, og at det er kærlighed. Hvis vi kunne vælge at se os selv som spirituelle væsener, der har en menneskelig oplevelse, så ville vi have et mere reelt selvbillede."
Og vel også et mere kærligt selvbillede?
"Ja. Jeg laver nogle meditationer, hvor jeg guider folk til at se et indre billede af et menneske eller dyr, de elsker. Og det er det nemmeste i hele verden at se nogen, vi elsker.
Derefter siger jeg, at lige om lidt transformerer billedet sig til et billede af dig selv, og så skal du give samme ubetingede kærlighed til dig selv, som du lige har sendt af sted til det menneske eller dyr, du så før. Her begynder mange mennesker at græde, for de kan ikke. De siger: ”Jeg kan da ikke elske mig selv med alle de fejl, jeg har lavet.
Alle de gange, jeg har løjet eller svigtet.” Når der er så meget skyld og skam, kan vi ikke elske os selv. Og her kommer den spirituelle tilgang ind, for vi må hive os selv ned fra piedestalen. Vi er ikke perfekte, og det må vi tilgive os selv for."
På samme måde, som vi tilgiver andre?
"Ja, fordi vi ved, at andre som regel har en god intention. Og vi elsker dem, selv når de fortjener det mindst. Det skal vi også lære i forhold til os selv."