Sådan kan du tale med din teenager om sex og kærlighed

"Min søn er begyndt at have overnattende gæster, hvis sko jeg opdager søndag morgen, når jeg skal ud at gå med hunden, og jeg har det ærligt talt lidt stramt med det."

I mit indre kan jeg ikke lade være med at smile lidt af scenariet. Engang stod der måske flere par drengesko i weekenden, og pludselig er vennernes kæmpesneakers erstattet af pigesko, der fortæller en helt anden historie en søndag morgen. Jeg spørger ind til det, Louise fortæller, og hun uddyber:

"Jeg har det stramt med, at han har flere besøgende, end jeg nogensinde har haft, og at det er af forskellige. Jeg er helt med på, at han går i 3.g og ikke er en lille dreng mere, men jeg havde forventet at møde en kæreste. Ikke en kavalkade af pigesko."

Er det mig, der er gammeldags?

Louise står midt i det, som mange forældre oplever. Ungerne bliver unge, og pludselig lever de deres eget liv. Men de lever det midt i vores, og vi er som forældre tilskuere til deres valg. Pludselig ser man sin søn blive en mand og behandle kvinder på en måde, som man mener noget om. Jeg beder Louise sætte ord på hendes følelser:

" Jeg har altid været en kvinde, der stod op for andre kvinder. Som syntes, drengene i min ungdom var nogle svin, når de kyssede med flere. Pludselig tænker jeg meget over, om min søn er respektfuld."

Jeg kan se, at Louise bliver rørt, da hun siger dette. Det er vildt at se ens barn blive et voksent menneske med værdier og valg, som nogle gange ikke stemmer overens med ens egne. Louise siger:

"Jeg er måske gammeldags. En sur gammel kvinde, som ikke forstår en skid, og det ønsker jeg ikke at være, men jeg er bange for, at han er et egoistisk røvhul."

Du er vigtig i dine børns liv

Louises dilemma er klassisk. Hvornår skal vi som forældre slippe vores børn fri, og hvornår skal vi blande os? Jeg kunne også bruge andre ord end ”blande sig”, som er negativt ladet, og spørge: Hvornår skal vi involvere os? Der er faktisk en forskel. At blande sig bliver nemt et forsøg på at kontrollere andre mennesker, men at involvere os er mere et forsøg på at være der. Jeg deler de tanker med Louise, som siger:

"Jeg vil gerne være involveret i hans liv, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg åbner dette emne uden at lyde som om, at jeg fordømmer."

Her har Louise fat i noget meget centralt. Fordømmelse fører ikke noget godt med sig. Hvis du går til dit unge menneske og siger, at det, de gør, er forkert i dine øjne, så åbner det ikke en dialog eller en forståelse mellem jer. Så skaber det afstand, og så er du en sur gammel dame. Ikke fordi dine holdninger er forkerte, eller du ikke må sige din mening, men fordi du møder din unge med din dom. Så det, du skal gøre i stedet, er at stille nysgerrige spørgsmål. Give dem plads til at formulere sig selv og så lytte. Dernæst kan du tilbyde dine perspektiver, og de vil være langt mere velkomne.

Louise kommer tilbage to uger senere og fortæller:

"Jeg inviterede min søn på en gåtur i sidste uge og spurgte til pigeskoene i entreen. Han sagde, at han faktisk ikke havde tænkt over, at jeg lagde mærke til dem, og det gjorde ham lidt flov. Men vi fik også en god snak. Han fortalte om, hvordan han har det, og om dem, han ser. Jeg opdagede, at han ikke er seksuelt sammen med dem alle. Det gav mig et indblik i, at de alle sammen er i gang med at prøve livet af.”

Louise smiler, som hun fortæller dette. Jeg smiler tilbage. Nogle gange bliver vi klogere på andre, når vi åbner samtalen op, for tingene er ikke altid, som vi tror. Jeg husker hende på, at vi som forældre ikke skal glemme, at vi er vigtige mennesker i vores børns liv. At de har brug for, at vi ser dem og forholder os til dem. Uden dom og med masser af kærlighed.

Sådan kan du tale med din teenager om sex og kærlighed

1. Drop påbud og løftede pegefingre

Det er nemt at falde i forældrefælden, hvor du tænker, at du skal kontrollere dit unge menneskes adfærd og få ham eller hende til at opføre sig ordentligt. At nu skal din søn i hvert fald ikke være en ussel player, men en ordentlig mand. Men kommunikation med indbyggede trusler om, at han bare kan flytte hjemmefra, hvis han ikke kan leve under dine regler, er nogenlunde lige så effektivt som at skabe fred med bomber. Så kom ud af dommerfeltet, og mød dit unge menneske med åbent sind.

2. Stil nysgerrige spørgsmål

En genvej til at skabe gode samtaler er at stille nysgerrige spørgsmål. Dette er ikke det samme som at udfritte! Det skal du bare lade være med. Et nysgerrigt spørgsmål er ofte med HV-ord. Hvordan, hvorfor, hvad ... Det er også et spørgsmål, som kommer fra en oprigtig interesse i den, du taler med. Gå på opdagelse i hans verden. Lad ham fortælle dig om, hvad han føler, tænker og oplever. Måske er pigeskoene en venindes. Måske dyrker de sex uden at være kærester og er enige om, at det er cool. Måske ... Bliv klogere på hans verden ved at stille åbne spørgsmål.

3. Vær mere kærlig end dømmende

Når man møder ens unge menneskes valg, så møder man ofte også ens egne. Måske har du valgt at være trofast og ofre din egen lyst for et stabilt ægteskab. Måske har du været bange for at være for meget og holdt dig tilbage. Måske fortryder du at have festet og gjort vilde ting. Husk at du skal bære dit. At dit barn ikke er dig. Du kan tilbyde dem dine perspektiver på livet, men de har ikke brug for, at du dømmer dem. De har brug for, at du er der.

4. Hold spejlet op

Glem ikke, at du er et vigtigt menneske for dine børn hele livet igennem. Derfor må du gerne holde et spejl op, de kan se sig selv i. Du må gerne sige til dem, at du ikke forstår, hvorfor de gør noget bestemt. Du må gerne holde dem op mod deres værdier og spørge dem om, hvorfor de for eksempel har en kæreste, som ikke overholder deres aftaler. Du må gerne sige, når du synes, der er for mange forskellige sko i entreen. Men gør det på en ordentlig måde. Husk at kritiske perspektiver kræver en stærk forbindelse og troen på, at den, der spejler en, elsker en.

5. Lad ham sætte grænsen for ærlighed

Der er en utrolig fin balance mellem forældre og børn, når det handler om sex og kærlighed. Ingen har lyst til at komme ind i det private med ens familie. Så lad være med at stille detaljerede spørgsmål eller udlevere detaljer om dit sexliv. En god tommelfingerregel er at lade dine børn sætte grænsen for din ærlighed. Hvis de for eksempel spørger om, hvornår du havde sex første gang, så del det, hvis du er okay med det. Men lad dem spørge. Det er nemlig ikke sikkert, at de vil høre om Thomas fra dit år i 3.G.