Hold hjernen skarp

Sådan får du din hjerne til at performe hele dagen

Du skal være opmærksom på, hvad du spiser, hvis du vil holde din hjerne skarp.

Af Jo Brand

Når din hjerne arbejder på højtryk, og gør det over lang tid, skal den have energi. Og det er ikke uvæsentligt, hvad du fylder på den. Hjernen er glad for sund kost, såsom grøntsager og frugt, da det indeholder store mængder af vitaminer og mineraler. Derudover er kulhydrater vigtig hjernemad, som du også får fra frugt og grønt. Skal du præstere ekstra, er tætpakkede kulhydrater, som du finder i rugbrød og havregryn, en god kilde til mere energi, og så er de også rige på kostfibre, som giver en følelse af mæthed.

Har du tendens til mavefedt, eller er du utrænet, skal du dog passe på med at indtage for store mængder tætpakkede kuldhydrater, da de kan give udsving i blodsukkeret. Dit blodsukker styres hovedsageligt af det, du spiser, men det er individuelt, hvordan dit blodsukker reguleres. Det afhænger af, hvor meget fedt du har på kroppen, hvor det er placeret, og hvor trænet du er. Hvis en trænet og en utrænet spiser en marmelademad, vil den utrænedes blodsukker stige meget og falde drastisk cirka 30 minutter efter, hvorimod den trænedes blodsukker kun vil svinge en smule op og ned.

Hører du til i kategorien af utrænede, er der nogle ting, du skal være opmærksom på for at bevare et stabilt blodsukker og holde energiniveauet, og hjernens præstationsevne oppe. Sørg altid for at få fedt (f.eks. nødder) eller protein (f.eks. hytteost) sammen med dine kulhydrater (f.eks. frugt).

På den måde sløver du dit blodsukker, fordi kulhydraterne ikke kan løbe så hurtigt ud i blodet, når de suppleres af fedt eller protein. Det vil gå langsommere, fordi de er blevet "tungere".

Dermed ikke sagt, at du bliver tungere – tværtimod. Et stabilt blodsukker gør, at du er bedre til at bruge fedt som primær energikilde og ikke går kold midt på dagen. Det holder din hjerne skarp og frisk, så du kan holde til at arbejde igennem en hel dag.

LÆS OGSÅ: Snyd din hjerne – kom op og træn om morgenen

LÆS OGSÅ: 5 Gode tips – sådan kommer du i gang med at løbe

LÆS OGSÅ: Spis det, du har lyst til og tab dig