Sådan finder du vej i sundhedsjunglen

Vi forbrugere bliver blæst rundt i sundhedsmanegen. Dagligt bombarderes vi med udsagn om, hvad der tilsyneladende er godt eller skidt for os. Og ikke sjældent støder vi på budskaber, der peger i hver deres retning. Er der noget at sige til, at vi er skrupforvirrede? Hvornår skal man tage de nye sundhedsbudskaber til sig, og hvornår bør man tage dem med et gran salt?

Det kan også være rigtigt svært at vide, mener Siff Malue Nielsen, som er kommunikationskonsulent i Vidensråd for Forebyggelse, og læge og forsker Bente Klarlund Pedersen, der begge er vant til at se de nye sundhedstrends gennem kritiske briller. Men som almindelig forbruger har du ikke forudsætninger for at vurdere, hvad der er skidt og kanel blandt de mange sundhedsbudskaber. Siff Malue Nielsen:

– Sidste år var der f.eks. to modsatrettede overskrifter i samme avis: ”3 gram mindre salt kan redde 1300 liv om året”, og lidt længere inde i avisen, stod der: ”Ny forskning: Salt er måske ufarligt”. Mængden af sundhedsbudskaber og det faktum, at de indimellem direkte konflikter gør, at der ikke er noget at sige til, at læserne sommetider kan blive forvirrede. Problemet er nemlig, at vi har en tendens til straks at tage det, vi læser i aviser og blade, for gode varer. Folk tænker implicit, at det må være sagligt vurderet.

Det er det desværre bare ikke altid. Det er, som om at når der bliver sagt, ”en ny undersøgelse viser…”, så er der allerede tilstrækkelig vægt i det udsagn til, at man kan fastslå sandhedsværdien. Nogle budskaber kan sagtens være sande, mens andre kan bygge på noget, der muligvis ikke skulle have været formidlet, fordi det er for spinkelt dokumenteret.

Galt i halsen

Sundhedsstof er blevet ekstremt populært, læserne efterspørger det, og medierne udvider deres sektioner for at tilfredsstille læsernes behov for sunde retningslinjer. Og det er i denne proces – fra forsker til læser, hvor der jo så er kommunikationsrådgivere, journalister og redaktører involveret – pointerer Siff Malue Nielsen, at der bliver skåret til og skåret fra, så budskabet fremstår så skarpt, som muligt. Og her kan mange faldgruber opstå. Forskning er en kompleks størrelse, og forskningsresultater giver ikke altid klare og entydige svar. Journalister kan i lighed med andre ”ikke-eksperter” have svært ved at forstå videnskabelige artikler. Dagligt modtager de rapporter, undersøgelser og nye forskningsresultater, og der er stor forskel på kvaliteten af det, der lander i deres indbakke. For eksempel er der forskel på et enkeltstudie og et review eller en metaanalyse, og der er grund til at være særligt opmærksom som journalist, hvis pressemeddelelsen udelukkende omhandler ét studie eller én undersøgelse. De forskellige studietyper betyder også noget for resultaternes pålidelighed, og om undersøgelsen udelukkende er baseret på dyreforsøg eller blot en håndfuld mennesker. Og så er det vigtigt at have for øje, hvem der er afsender. Kunne der for eksempel være en kommerciel interesse i at få et bestemt budskab ud?

Svært at gennemskue

Bente Klarlund Pedersen, klinisk professor, overlæge og dr.med. ved TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og Københavns Universitet, medgiver, at det er en udfordring at finde hoved og hale i alle de informationer, der strømmer os i møde.

– Det kan være svært at gennemskue, men forbrugerne kan måske nok lære at se på, hvem der er afsender af budskabet, og hvilke dagsordener, der kan ligge bag – f.eks. kommercielle. På et tidspunkt havde jeg skrevet lidt kritisk om elektriske cigaretter, og der var min indboks efterfølgende ved at vælte. Det var helt klart meget stærke interesser involveret i det.

– Det handler om dokumentation – og hvilken form for dokumentation, man mener, er tilstrækkelig. Det er helt klart, at man bør forvente, hvis sådan en som mig udtaler sig, at så jeg gør det på baggrund af en vis tyngde af viden og dokumentation. Jeg går meget efter at udtale mig om noget, jeg synes, er væsentligt – det vil sige, hvis det vedkommer mange, eller at noget kan føre til alvorlig sygdom eller give alvorlige gener. F.eks. udtaler jeg mig om, hvorvidt noget virker eller ikke virker risikabelt eller kunne forringe ens chancer for at overleve. Det prøver jeg at gøre netop på baggrund af, at der er god dokumentation – dvs. at jeg har læst en rigtigt god og virkelig underbygget artikel, helst flere, der har bakket det her op.

LÆS OGSÅ: Lene Johansen: Sådan bliver du gladere

Vejen til læseren

Når vi taler sundhedsstof er der mange udfordringer i forholdet mellem afsender og modtager. For hvem er egentlig afsender? Hvorfra kommer den her oplysning om, at valnødder udretter mirakler i forhold til din hjerne? Eller at økologiske tomater altså er sundere end ikke-økologiske? Og her er det afgørende, mener Bente Klarlund Pedersen, at have den kritiske vinkel på, som man burde lære i skolen og under uddannelse. Er undersøgelsen baseret på dyreforsøg eller forsøg lavet på mennesker? Er det en kontrolleret undersøgelse? Er der et medicinalfirma bag? Er der mere end en undersøgelse? Hvad bakker det op?

– Og ikke mindst at holde sig for øje, at selvom noget er moderne, og mange gør det, er det ikke sikkert, det er godt for dig.

Udfordringerne kan nemlig, ifølge Bente Klarlund Pedersen, også opstå i de tilfælde, hvor en personlig anekdote kommer til at fungere som en slags dokumentation. Når én person stiller sig frem og fremlægger sin opskrift på et problem. Som folk så tager for gode varer.

– Hvis det er en person med meget karisma eller stor indflydelse eller en rollemodel, så vejer allerede dét noget på vægtskålen i forhold til sandhedsværdi. Som eksempel kan vi tage Ninka-Bernadette Mauritson fra ”Kernesund Familie”. Hun kan sige, ”det virker for mig og min familie, og mange, der læser vores bog, siger det samme”. For mig er det ikke dokumentation, men for andre vil det være tilstrækkeligt.

– Jeg farer ikke i blækhuset, hver gang nogen har sagt noget, som der ikke er dokumentation for. Men jeg tager det måske op, hvis jeg synes, der er en uheldig bølge på vej. Og så prøver jeg at være den anden stemme. Et eksempel var her for nylig, hvor jeg fandt ud af, at det var blevet en stor trend i USA at blive indlagt på klinikker, hvor man får vitamin intravenøst fra barer og betaler tusindvis af kroner for det. Brad Pitt gør det, Rihanna gør det. Alle de smarte gør det – ud fra tanken om, at det så kan modvirke en tur i byen, hvor de har været på stoffer eller alkohol. De fortæller, at de får enormt meget energi og denne her varmefølelse i kroppen – de får det simpelthen meget, meget bedre. I det tilfælde kunne jeg meget vel gå ud og sige, ”det er simpelthen noget vås”.

Sund fornuft

– Jeg synes ikke, man skal formidle et sundhedsbudskab for enhver pris. Nogle ting kan godt blive blæst op, og jeg kan godt blive lidt trist, når jeg læser de store overskrifter rundt omkring, som er helt ude af proportioner, siger Bente Klarlund Pedersen. Det er vigtigt at give læseren mulighed for at finde frem til originalstudiet. Altså helt simpelt have kildehenvisninger på, så læseren selv kan tjekke op, mener hun.

– Men overordnet vil jeg sige, at det nok ikke altid er i glitterbladene, man får den bedste viden. Derimod er det godt at følge Sundheds- og Fødevarestyrelsens anbefalinger. Så er man i hvert fald godt på vej.

Journalist Mille Collin Flaherty skriver ALT for damernes sider ”Din sundhed”, som er et udpluk af den seneste viden på området – og også tit baseret på ”En ny undersøgelse viser…”.

– Derfor mener jeg også at have oparbejdet en vis træning i at gennemskue, hvad der passer og ikke passer. Hele tiden spørger jeg mig selv, om jeg selv stoler på de her kilder, jeg bliver præsenteret for. Og set i det lys har jeg selvfølgelig udvalgt en række store medier både herhjemme fra og fra udlandet, som jeg føler er pålidelige. Jeg tager altid en tjekrunde og ser, hvad de andre skriver.

– Jeg udvælger med hård hånd og bruger selvfølgelig min sunde fornuft – og jeg mener også godt, man kan appellere til læserens sunde fornuft. Omvendt kommer vi aldrig med nogen rabiate udmeldninger, som kunne bringe læseren i fare eller sætte læserens helbred over styr. Men jeg synes, det er meget vigtigt at have for øje, at sundhed også er en individuel vurdering – altså: hvad virker for mig?

Mode i sundhed

Om damebladssundhed tilføjer Bente Klarlund Pedersen:

– Når jeg kigger på det sundhedsstof, I bringer i ALT for damerne, synes jeg, det er lidt en blanding af, at noget er rigtigt og rigtigt godt at få formidlet, og andet er der nok ikke så meget evidens i. Er der f.eks. ti råd til, hvordan du får en flad mave, så vil noget af det være rigtigt, og noget vil være mindre veldokumenteret. Men ikke farligt. Som læser er det selvfølgelig vigtigt at huske at tage sin kritiske sans og sin sunde fornuft med, når man bliver præsenteret for nyheder – også inden for sundhedsverdenen. Ligesom det er en god idé at bevare et køligt overblik over ens sunde sans for proportioner.

– Tag nu f.eks. solsikkekerner. Jo, jo, man skal nok ikke spise kilovis af solsikkekerner, men hvordan kan det pludselig være, som om et sundt liv handler om at spise solsikkekerner eller ej? Lignende diskussion har fundet sted omkring blåbær. Man bliver hverken sund eller usund af at spise solsikkekerner, der er så mange andre faktorer, der spiller ind. Men måske er det med kernerne præcis, hvad folk kan forholde sig til.

– Som befolkning er vi til fals for mode. Også når det gælder sundhed og livsstil. Kiggede du de seneste 20-30 års ALT for damerne igennem, ville du se, at så var det nul sukker, og så var det nul protein, og så var det dit, og så var det dat. Ekstremkure med hørfrø… Men ikke noget har slået rent igennem. De, der bliver meget gamle, omkring 100 år, har haft livslang fysisk aktivitet, spist en grøn kost, der ikke var industriforarbejdet, de har sådan set også drukket lidt, de har ikke røget og så har de haft netværk og gode sociale relationer og en mening med livet. Man kan ikke pege på én bestemt ting. Som en kost med et stort indhold af… ja, solsikkekerner f.eks. Eller hørfrø. Eller hvad moden nu dikterer.

LÆS OGSÅ: Rikke Hørlykke: "Det er vildt, hvad træning kan gøre"