Slidgigt i hænderne

Mange går med denne lidelse alt for længe - og det har desværre konsekvenser

Slidgigt i hænderne er en realitet for mange, især i den kolde årstid. Du kan få hjælp hos lægen, men der er også ting, du selv kan gøre for din hånds sundhed, så du udskyder eller helt undgår indsprøjtninger og operation.

Det kan komme som en overraskelse, hvor meget man faktisk har brug for sine hænder, når de en dag begynder at drille.

Noget så simpelt som at få fat i den lille snip på smørbakkens låg kan pludselig blive en irriterende udfordring.

"Et af de klassiske symptomer på slidgigt i tommelfingeren er, at det begynder at gøre ondt, når man klemmer tommel- og pegefinger sammen. Også hvis man får smerter, når man forsøger at åbne et stramt skruelåg, kan det betyde, at man har denne meget almindelige form for slidgigt.Det vigtigste, man kan gøre selv, er at lytte til de tidlige signaler om, at der er noget galt," siger Freyja Kristjansdottir, der er ergoterapeut på håndkirurgisk center på Skånes Universitetshospital, og som møder mange patienter med slidgigt.

Hun ved godt, hvad konsekvenserne kan være, når vi bagatelliserer håndproblemer: ”Åh, det er bare alderen…”

"Den største risiko ved ikke at søge behandling er, at man i stedet begynder at kompensere, at tage fat på en anden måde, og på den måde giver slidgigten frit spil."

I stedet skal man reagere på smerten og tænke: ”Der er noget galt”.

"Det er ikke usædvanligt, at folk først kommer til os ergoterapeuter, når det er blevet nødvendigt at operere, selvom de kunne have gjort det flere år tidligere. Hvis man handler tidligt, kan man ofte udskyde en operation eller helt undgå den," siger Freyja.

Smerter andre steder

Det, man kan lære hos en ergoterapeut, er ikke at undgå at bruge hænderne, men at bruge dem rigtigt, f.eks. med en støttende bandage og gode kompenserende hjælpemidler, som f.eks. giver et bedre greb om glasset eller gør det lettere at få fat i smørlågets snip.

Pas ekstra godt på din diabetiske hånd

Diabetes øger risikoen for, at glukose ”sætter sig fast” i håndens bindevæv og kan øge risikoen for springfinger, slidgigt i tommelfingeren, karpaltunnelsyndrom og kuskefingre.

"Velreguleret diabetes er en forebyggende foranstaltning mod alle disse håndsygdomme, men det er også generelt vigtigt for diabetikere at være opmærksom på tidlige symptomer fra hånden, som f.eks. følelsesløshed og stivhed, og derefter søge hjælp hos en læge og/ eller ergoterapeut," siger Mattias Rydberg, der er håndkirurg ved Skånes Universitetshospital og for nylig har skrevet doktorafhandling om den diabetiske hånd.

På forskellige måder opmuntres man til at blive ved med at bevæge sin hånd og ikke fastholde den i den position, hvor det gør mindst ondt.

Det forstyrrer balancen i hånden og giver i sidste ende smerter et andet sted – i den muskel, der bruges til at holde smerten på afstand – og bidrager også til en stadig mere stiv hånd.

"Ved f.eks. slidgigt i tommelfingeren trækkes tommelfingeren længere ind mod håndfladen, men det kan man også gøre meget for at modvirke, for eksempel ved at hvile håndfladen på et bord og bevæge tommelfingeren sidelæns eller træne fingeren i at kunne blive ved med at røre de øvrige fingerspidser," siger Freyja.

Find balancen

Slidgigt i tommelfingeren er selvfølgelig ikke den eneste sygdom, hvor ens egen indsats kan gøre en stor forskel.

Ved nogle inflammatoriske tilstande som f.eks. springfinger kan man prøve at tænke tilbage og overveje, om man har lavet gentagne eller særligt anstrengende bevægelser, som f.eks. at klippe med en grensaks i flere timer.

"Man har måske lavet håndarbejde i lang tid eller holdt en iPad statisk med bøjede albuer, hvilket kan medføre, at en nerve i albuen, ulnarisnerven, kommer i klemme, så ring- og lillefinger bliver følelsesløse."

"Prøv derfor altid at dele anstrengende aktiviteter for hænderne op i flere kortere forløb. At finde balancen i hverdagens aktiviteter er en del af det helhedssyn, man bør anlægge på alle former for håndproblemer," konkluderer ergoterapeut Freyja Kristjansdottir.

Freyja Kristjansdottirs 5 tips til sundere hænder

1. Lev sundt

Det, der er godt for din generelle sundhed, er selvfølgelig også godt for din håndsundhed. Lad være med at ryge, drik ikke for meget, og prøv at være aktiv. Mange af kroppens sygdomme kan også vise sig i hænderne.

2. Reager på uregelmæssigheder

Når du opdager, at noget ved din hånd er anderledes, end det plejer, så tænk på det, som når en advarselslampe i din bil begynder at blinke. Kør ikke videre som normalt, men søg hjælp hos din læge.

3. Træn dine hænder

Husk, at hvis du bevæger dine hænder normalt, får du også en hel del motion i hverdagen. Derudover er et simpelt træningsredskab bløde elastikker, som man trækker over hånden hvorefter man prøver at bevæge tommelfingeren ud til siden. Der findes også håndtræningsbolde, som man kører rundt i håndfladen, og som træner håndens koordination.

4. Find en ergoterapeut, og se hjælpemidler som noget positivt!

Prøv dig frem! Hvis dine håndproblemer begrænser din hverdag, bør du opsøge en ergoterapeut tidligt i dit forløb, for vi er eksperter i at finde løsninger i form af træning, hjælpemidler og strategier. Patienter kan nogle gange sige: ”Åh, sådan en havde min mor også…” og ser bandagen eller hjælpemidlet som et nederlag, men jeg ville ønske, at det i stedet blev set som en mulighed. Med det kan vi forhindre, at det bliver værre!

5. Hold dine hænder varme

Varme giver hurtig lindring, når man har lidt smerter eller føler sig træt i hånden. Den nemmeste måde er et dejligt håndbad. Men man kan også lægge en varmepude i mikroovnen og lune hånden med den i et stykke tid eller bruge såkaldte håndvarmere, som er små poser, man kan holde i hånden. En ting, jeg virkelig kan anbefale, er håndledsvarmere i uld. De hjælper med at holde hænderne varme, også i situationer, hvor man ikke bruger rigtige vanter. Jeg bruger dem ofte selv.