Stresseksperten: Her er nogle af de første tegn på stress

Hvis du ikke selv har haft stress, kender du med garanti én eller flere, der har. For undersøgelser viser, at omkring hver femte dansker på et tidspunkt bliver ramt af stress i en eller anden grad. Det fortæller stressekspert Lisbeth Fruensgaard:

"Når det er så svært at sætte et helt konkret tal på, handler det om, at stress ikke er det samme som en brækket arm. Om du føler dig stresset. er til dels en individuel vurdering."

Alligevel hersker der ingen tvivl om, at flere og flere danskere kæmper med stress. Ifølge Lisbeth skyldes den uheldige fremgang forskellige parametre. Bl.a. at vi ikke længere har en naturlig skillelinje imellem arbejde og fritid, da vi kan løse mange opgaver online hjemmefra. Hun understreger dog, at travlhed og stress ikke er det samme. Du kan sagtens have forrygende travlt uden at være stresset. Nogen trives ligefrem med det.

"Men stress sætter ind der, hvor du føler dig utilstrækkelig. Du er måske nødt til at ringe til din søn og sige, at du alligevel ikke når med til hans fodboldkamp. Eller du prioriterer familien, men når så ikke at løse alle dine arbejdsopgaver. Stress begynder ofte med en følelse af kontroltab og af at miste overblik, siger hun og forklarer videre, at vi i en kort periode sagtens kan holde til at præstere lidt mere, end vi har ressourcer til. Faktisk er det en ret smart overlevelsesmekanisme fra gammel tid, da stress sætter kroppen i alarmberedskab og optimerer dine muligheder for at overleve i farlige situationer."

Læs også

”Lægen sagde, det var fordi, jeg var ensom. Jeg havde simpelthen fysiske smerter af ensomhed”

Kroppen har altid ret

Vi kan dog ikke holde til at være i undtagelsestilstand i meget mere end en uges tid ad gangen. Så har vi brug for at puste ud.

"Det glemmer mange bare ofte. Når vi har nået et mål, drøner vi videre til det næste. Nogle af de første tegn på, at kroppen er overbelastet, kan være en forstyrret nattesøvn, herefter følger ofte dårligere koncentration, og at man kan have lettere til tårer eller nemt bliver irriteret," siger Lisbeth Fruensgaard.

"Dog er det individuelt, hvordan vi reagerer på stress. Man kan dog sige, at de sygdomme, vi er genetisk disponeret for, f.eks. astma eller dårlig ryg, typisk vil give lyd fra sig og forværres under stress. Når vi skal forebygge stress, handler det derfor i høj grad om at lytte til kroppen og tage den seriøst i stedet for at dulme dens signaler med kaffe, piller eller sukker. Kroppen har altid ret," slår hun fast.

Status over livet

Både i forhold til at behandle og forebygge stress er det ifølge stresscoachen enormt vigtigt, at man tager sig af sine basisbehov først: Får du nok søvn, motion, lys og luft samt god kost? Husker du at holde pauser i løbet af dagen?

Læs også

Evas far fik en blodprop i hjernen: "Det var, som om jeg havde mistet ham, mens han var i live"

"Herefter kan du hæve dig op i helikopterperspektiv. Det at have et stressfrit liv handler om at sætte nærende grænser for dig selv i stedet for drænende grænser, det gælder både arbejdsmæssigt og privat. Når du har nærende grænser, har du først og fremmest relationer, der nærer dig og gør dig glad, og du har en krop, der fungerer godt, fordi du dagligt tager dig kærligt af den. Du har også et job, du er glad for, og en bolig, du er glad for at bo i. En gang hvert halve år kan det derfor betale sig at gøre status over dit liv," forklarer hun.

"Generelt kan man sige, at det handler meget om at søge efter glæde i de indre ting, at lede efter sine kerneværdier og leve efter dem. Hvis du har en værdi omkring, at nærvær med dine børn er det allervigtigste, skal du jo ikke arbejde non stop. Det lyder nemt og logisk, men du står over for et samfund, som mange steder er enormt fokuseret på vækst. Ligesom vi via de sociale medier også konstant bliver bombarderet med budskaber om, at lykken ligger i de ydre ting. Det håber jeg, vi lige så stille kan få taget et opgør med."