"På et tidspunkt svor jeg, at jeg aldrig ville blive glad for det – men det må man sige, at jeg er nu"
Coronanedlukning og gåsegang om søerne var med til at sætte skub i tv-vært Gertrud Højlunds løbeglæde. En løbeglæde, som hun aldrig havde regnet med, at hun skulle have, men som giver hende et frirum fra bekymringer og præstationspres.
Det er blevet en helt fast del af min hverdag at dyrke motion. Der er selvfølgelig perioder, hvor jeg har vildt travlt og derfor ikke får prioriteret det, men på en normal uge løber jeg gerne fire-fem gange. Det er lidt sjovt, fordi jeg egentlig altid har hadet at løbe. På et tidspunkt svor jeg endda nærmest, at jeg aldrig ville komme til at blive glad for det – men det må man sige, at jeg er nu.
Jeg fik knækket koden i marts i 2020. Motorvejene var tomme, byen død, og skyerne hang ret lavt over alle vores hoveder. Folk gik i gåsegang rundt om søerne i København, og det var for deprimerende at kigge på. Så jeg begyndte at køre ud til en skov i Farum for at gå mine ture i stedet. Efter lidt tid tænkte jeg, at jeg godt kunne prøve bare at løbe et minut ad gangen ti gange.
I øjeblikket hvor min puls var oppe, blev det tydeligt for mig, at taget lettede. Mine bekymringer forsvandt, og jeg kunne derfor allerede se, hvilken gavnlig effekt løb havde på mig psykisk. Derfra skruede jeg egentlig bare langsomt op, og pludselig løb jeg fem kilometer og senere ti.
I mange år tænkte jeg på løb som noget helt forfærdeligt, fordi jeg troede, at folk, der løb fem kilometer, havde det lige så slemt alle kilometerne, som jeg selv havde, når jeg løb én kilometer. Men sådan er det slet ikke, når man først kommer i form.
Det er vigtigt for mig, at løb ikke bliver en præstationsting. Jeg synes, at jeg bruger masser af tid i mit liv på at leve op til forventninger, som jeg har til mig selv. Derfor er løb det rum, jeg har, hvor jeg ikke forventer noget. Jeg bliver bare i utroligt godt humør af det, og det gør min dag bedre, hvis jeg har fået pulsen op.
Når jeg er ved at gå sur i løb, forsøger jeg at skifte taktik eller fokus. Jeg løber ikke for at gennemføre halve eller hele maratons. Det er ikke mit mål. Men jeg sætter nogle små mål for mig selv for at strukturere min træning. Det kan eksempelvis være, at jeg skal løbe 100 kilometer på en måned.
Jeg har to tricks, der er gode til al træning. Det er at have små ambitioner og at gentage sin træning. Du kommer ikke i form af at løbe ti kilometer en gang om måneden. Det får du ikke noget ud af andet – andet end at det føles træls. Beslut i stedet, at du vil løbe to kilometer et par gange om ugen. Det gør det nemmere at komme afsted – og når man så først er afsted, er man ofte klar på mere.
