7 sygdomme, der oftest rammer kvinder

Der er naturligvis sygdomme – dem vi kalder kvindesygdomme – som udelukkende rammer kvinder. Det gælder fx kræft i livmoderen eller æggestokkene.

Men når man ser bort fra de sygdomme, som af helt naturlige årsager kun kan ramme kvinder, er der faktisk også en stribe sygdomme, som ikke kan betegnes som egentlige kvindesygdomme og altså kan ramme begge køn, men som af en eller anden grund rammer kvinder hyppigere.

Sygdomme, som kvinder tilsyneladende er mere disponerede for. I nogle tilfælde kan de heldigvis forebygges, ligesom der også findes behandling.

Knogleskørhed

Knogleskørhed (osteoporose) er en sygdom, der svækker knoglerne indefra, så de bliver svage og porøse og dermed let brækker. Osteoporose rammer hyppigst kvinder, og ifølge osteoporoseforeningen lider mere end 450.000 danskere af knogleskørhed, heraf ca. 300.000 kvinder. Hele tre ud af ti kvinder vil på et tidspunkt i livet få knogleskørhed, og det forventes, at antallet af tilfælde vil to- eller tredobles i løbet af de næste 10-15 år i takt med, at vi bliver ældre og lever længere.

Har man fået knogleskørhed, er ofte nødvendigt at behandle med medicin, der enten virker ved at reducere knoglenedbrydningen eller øge opbygningen af knoglerne. I mange tilfælde har medicinen en god effekt.

Hvad kan man gøre?

Knogleskørhed kan ikke helbredes, og derfor er det vigtigt af forebygge sygdommen. Det kan du bl.a. gøre ved at styrke dine knogler gennem hele livet og leve knoglevenligt. En knoglevenlig livsstil består i at være fysisk aktiv og motionere dagligt, og særligt vægtbærende motion som fx gåture, løb og dans er effektivt, ligesom styrketræning også styrker knoglerne.

Kosten spiller også en vigtigt rolle for knoglesundheden. Sørg for at spise sundt og varieret og få en kost, der er rig på både calcium (kalk) og D-vitamin, herunder bl.a. magre mælkeprodukter, fede fisk, grove bladgrøntsager og kornprodukter. Hold desuden igen med alkohol, cola og kaffe og undgå rygning. Den knoglevenlige livsstil er også vigtig, hvis man allerede har fået kontateret knogleskørhed.

Læs også

Gun-Britt Zeller ramt af overset sygdom. Men frisøren har fundet en løsning

2. Migræne

Langt flere kvinder end mænd lider af migræne. Faktisk skønnes det, at 75 procent at dem, der har migræne, er kvinder, og at op mod hver fjerde kvinde mellem 30 og 45 år har mindst et migræneanfald om året mod hver tolvte mand. I alt lever cirka 650.000 danskere med migræne.

Hvorfor kvinder oftere rammes af migræne end mænd, ved forskerne stadig ikke med sikkerhed, men en sandsynlig forklaring er kvinders hormonudsving i løbet af den månedlige cyklus. Kvinder i den frugtbare alder danner to kønshormoner: østrogen og progesteron, og det er formentlig forskydninger i balancen mellem disse to hormoner, som udløser og/eller forværrer migræne hos mange kvinder.

Migræne er en neurologisk tilstand, der påvirker nervesystemet, fordi den forårsager midlertidige forandringer i hjernens kemiske stoffer, nerver og blodkar. Migræne opstår, fordi blodkarrene i hovedet udvider sig. Der findes mange forskellige typer af migræne, og migræne uden aura (almindelig migræne) er den mest almindelige form, som ca. 80-90 procent af alle migrænikere lider af.

Hvad kan man gøre?

Migræne kan ikke helbredes, men ca. 85 procent af alle anfald kan behandles med forskellige typer medicin, der fjerner eller lindrer symptomerne eller forebygger migræne. Mange har desuden god effekt af fysioterapi, kiropraktorbehandling og akupunktur, ligesom mindfulness har vist sig effektivt til at lindre smerterne.

3. Depression

Dobbelt så mange kvinder som mænd får på et eller andet tidspunkt i deres liv en depression, men svær depression er lige udbredt blandt de to køn. Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Et dansk studie fra 2020 viser, at 10 procent af den voksne danske befolkning eller mellem 300.000-375.000 personer anslås at have en depression. Hertil kommer et mørketal, fordi mange depressioner, særligt de milde tilfælde, ikke bliver opdaget.

Det skønnes, at 17-18 procent af os i løbet af livet får en depression, hvilket svarer til knap hver femte dansker, men mange, som lider af depression, søger ikke hjælp og kommer derfor ikke i behandling.

Der er mange forskellige grader af depression. Lige fra tristhed til dyb fortvivlelse, og nogle har svært ved at føle noget overhovedet. Depression påvirker både psyken og kroppen. De psykiske symptomer består bl.a. i dyb tristhed, selvbebrejdelser, skyldfølelse og lavt selvværd og nogle bliver irritable og opfarende. Almindelige fysiske symptomer kan være hovedpine, brystsmerter, smerter i nakke, ryg og mave. Det er omfanget og sværhedsgraden af symptomerne, der afgør, om der er tale om en depression.

Hvad kan man gøre?

Depression kan, afhængig af sværhedsgraden, behandles med bl.a. antidepressiv medicin og forskellige former for samtaleterapi – ofte kombineret. I meget svære tilfælde anvendes elektrochok. Søg læge, hvis du føler tegn på depression.

4. Irritabel eller irriteret tyktarm

Selvom både mænd og kvinder kan have irriteret tyktarm, forekommer sygdommen dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Irritabel tyktarm er en sygdom, der rammer tyktarmen. Der er tale om en forstyrrelse i tarmfunktionen, der bl.a. giver smerter og ubehag i maven, oppustethed samt diarré og/ eller forstoppelse.

Nogle oplever også, at de bliver trætte, får hovedpine, smerter i forbindelse med menstruation samt led- og muskelsmerter. Mange oplever, at bl.a. stress og andre psykiske belastninger kan forværre symptomerne.

Man ved ikke præcis, hvorfor irritabel tyktarm opstår, men forkert kost med for få fibre og for meget fedt og sukker, mangel på motion samt forskellige psykiske faktorer som fx stress og angst menes blandt flere andre ting at have en betydning. Det skønnes, at 10-15 procent af alle danskere lider af irritabel eller irriteret tyktarm, men det er svært at angive tallet helt præcis, da mange kun oplever milde symptomer og derfor ikke går til lægen.

Hvad kan man gøre?

Den væsentligste behandling består i livsstilsændringer i form af kostomlægning og motion samt holde igen med igen med kaffe, te og rygning. I visse tilfælde har forskellige terapiformer, herunder mindfulness, kognitiv terapi og hypnose vist sig at have en positiv effekt på symptomerne.

5. Nældefeber

Trods navnet så er nældefeber en hudsygdom, der viser sig ved kløende udslæt, som giver hævelse af huden. Det skønnes, at over en million danskere lider af sygdommen, og at ca. 15-20 procent af befolkningen vil få et nældefeberudbrud i løbet af deres liv.

Selvom nældefeber rammer både mænd og kvinder, så er det mest kvinder, der er plaget af sygdommen. Faktisk får kvinder sygdommen tre gange så ofte som mænd.

Der kan være mange årsager til nældefeber, men i ca. 80 procent af tilfældene kender man den ikke. Nældefeber kan være en reaktion på medicin, bl.a. visse typer smertestillende gigtmedicin, blodtryksmedicin eller antibiotika. Sygdommen kan også udløses af infektioner, herunder virusinfektioner, ligesom forskellige mad- og drikkevarer kan give nældefeber. Endelig kan nældefeber udløses af forskellige fysiske påvirkninger som fx kulde, varme, vand, tryk, sol eller sved, ligesom psykiske faktorer som fx stress kan spille ind og forværre kløen.

Hvad kan man gøre?

Nældefeber går som regel over af sig selv, men er du meget generet, kan antihistamin afhjælpe generne. Nogle har også god effekt af behandling med akupunktur.

6. Leddegigt

Der er mere end 1.300 nye tilfælde af leddegigt hvert år, hvilket svarer til mere end tre nye tilfælde hver dag. Sygdommen kan ramme både mænd og kvinder, men to ud af tre er kvinder. Det skønnes, at omkring 50.000 mennesker i Danmark har leddegigt.

Leddegigt er en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene, der skyldes ændringer i immunsystemet. Leddegigt kaldes en autoimmun sygdom, fordi kroppens immunsystem – der ellers beskytter os mod infektioner og andre sygdomme – begynder at opfatte raske celler i leddene som fremmede og derfor sender antistoffer ud for at angribe de raske celler. Der opstår inflammation i leddene, som hæver, bliver varme og gør ondt.

Hvad kan man gøre?

Leddegigt er som regel kronisk, og behandling af sygdom - men omfatter både livsstilsændringer og medicin, der dæmper smerterne og reducerer ødelæggelsen af knogler og led. Udover medicinsk behandling kan bl.a. fysioterapi, ergoterapi, mindfulness og varmtvandstræning lindre og forebygge symptomer og smerter.

7. Sclerose

Langt flere kvinder end mænd rammes af sclerose – faktisk er ca. to tredjedele af tilfældene kvinder. I Danmark lever knap 18.000 mennesker med sclerose, og siden år 2000 er antallet af mennesker, der rammes af sclerose, fordoblet.

Det skønnes, at ca. 600 danskere får stillet diagnosen multipel sclerose hvert år, og dermed har Danmark en af de højeste forekomster af sygdommen i verden. Den stigende forekomst af sclerose skyldes formentlig en ændret livsstil i den vestlige verden. Vi bruger mere tid indendørs, spiser flere forarbejdede fødevarer, får børn senere, udsættes for hormonforstyrrende stoffer og arbejder på andre måder end tidligere. Faktorer, der alle kan forstyrre vores immunsystem og udløse autoimmune sygdomme.

Sclerose er en autoimmun sygdom, som nedbryder dele af nervecellerne. Det betyder, at nerverne ikke kan kommunikere ordentligt, og det viser sig i form af forskellige symptomer, fx føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller kognitive symptomer som hukommelses- og koncentrationsbesvær.

At væsentligt flere kvinder end mænd rammes er stadig et stort mysterium, og der findes tilsyneladende ikke én enkelt forklaring, men hormoner, og det at kvinders immunsystem er mere følsomt overfor livsstilsændringer, kan være mulige forklaringer.

Hvad kan man gøre?

Sclerose kan ikke helbredes, men det kan i mange tilfælde dæmpes med forskellige former for medicin, der kan afhjælpe symptomer og bremse udviklingen af sygdommen.