Vægttab for hele familien: "Mine børn skal ikke døje med overvægt hele deres liv, som jeg har gjort"

Den gule æggemasse løber ud ad kanden og ned på den varme pande, hvor det hurtigt samler sig til røræg. Winnie Lindgaard, 34, hjælper retten på vej ved at skubbe massen rundt med en palet. På køkkendisken har hun placeret fire tallerkener, hvor hun vil portionsanrette en gang luksus-morgenmad til sig selv og sine tre børn: Magnus på 14 år, Manja på 13 år og Mie på 10 år. Far Jesper er på arbejde, mens Hjemmet er på besøg.

– Kan du lægge salatbladene op, Mie, siger Winnie til sin yngste datter, der beredvilligt hjælper til i køkkenet. Stemningen er glad i køkken- alrummet i det pudsede parcelhus i Esbjergs vestlige del, og familien er af den type, der bare elsker at være sammen. Det siger de selv, men det er også tydeligt at mærke.

Båndet mellem dem er da heller ikke blevet mindre stærkt, efter de i 2016 tog hul på en omlægning af deres livsstil. Mellemste barn, Manja, havde stort set hele sit liv været lidt for rund om livet. Hun var en glad pige og blev ikke mobbet i skolen, men i idrætstimerne var det svært at følge med på en 100-meter og andre aktiviteter.

– Manja var bare altid sulten. Hun havde det bedst med at have noget i munden hele tiden, og det var svært at stoppe hende. Jeg blev også bekymret, fordi hun sagde, at hun ikke kunne mærke, når hun var mæt, fortæller Winnie, der sammen med sin mand besluttede at melde hende til et forløb på Esbjerg Sygehus.

Her fik Manja hjælp af fagfolk til at komme i gang med at leve sundere. Målet var ikke at tabe sig, men at få et lavere BMI. Og det lykkedes.

– I dag spørger jeg mig selv, om jeg virkelig behøver den flødebolle, hvis nogen byder mig én. Før spiste jeg den bare uden at tænke over det, siger Manja som et eksempel på, hvordan hun har ændret en gammel vane.

Prøvet alt

Winnie har hele sit liv døjet med overvægt, og hun har ifølge eget udsagn prøvet alt, når det gælder kure. Hun har vejet sin mad. Talt kalorier. Givet sig selv forbud. Og bagefter har hun taget det hele på igen. Manjas forløb på sygehuset satte skub i hendes eget ønske om at tabe sig. Og på et lokalt bagagerumsmarked fandt hun grundbogen om sense-kuren.

– Jeg læste forordet og kunne mærke, at jeg blev motiveret. Alt det, Suzu Wengel (bogens forfatter, red.) skrev om sig selv, passede på mig, fortæller Winnie. Familien har altid spist grøntsager til aftensmad, men mængderne skulle justeres efter sense-kurens princip om håndfulde. Og så blev der lavet en madplan, så der ikke skulle købes ind hver dag klokken fem-minutter- i-stress hver eftermiddag.

– Der kom altid mælkesnitter og alt muligt andet sukker i kurven før, afslører Mie på 10 år. Ligesom storebror Magnus har hun ikke haft behov for at tabe sig, men hun har bestemt ikke noget imod at følge kuren alligevel. Winnie nikker.

– Jeg kan godt have et par dage, hvor aftenvagter og travlhed får de nye vaner til at skride, men jeg kan altid komme hurtigt tilbage. Det er ikke forfra hver gang, siger Winnie, der arbejder som socialrådgiver på et forsorgshjem i Varde.

Gode vaner

Alle i familien kan mærke, at sense har gjort en forskel i deres hverdag, men også generelt i deres liv. Helt konkret har Winnie tabt 18 kilo og er gået to buksestørrelser ned. Far Jesper har smidt 10 kilo på samme måde. Det mindre konkrete er en følelse, som Winnie ikke har svært ved at sætte ord på:

– Alting føles bare meget lettere. Jeg er gladere og ikke så træt som før. Og så kan jeg løbe igen uden at få skinnebensbetændelse, siger hun og bliver suppleret af Magnus:

– Jeg kan mærke, at vores forældre har fået mere overskud. De skal ikke købe ind hele tiden, siger han og indkasserer et smil af sin mor. Hun tilføjer:

– Mine børn skal ikke døje med overvægt hele deres liv, som jeg har gjort. Så det betyder alt, at de er sunde og har det godt. Og at jeg kan give dem nogle gode vaner med sig, som de kan bruge resten af deres liv. På køkkenbordet er tallerkenerne med røræg, agurkestave, gulerødder, rødløg og laks blevet flot anrettet og klar til servering.