5 situationer hvor jeg har lært at sige ”pyt” – og har fået et bedre liv

Af Amalie Nebelong

KLUMME: Åh, jeg vil så gerne være perfekt. Som i supermodel af udseende og Malou Aamunds karriere (hun ligner så også en supermodel, hvilket er død uretfærdigt). Men ak nej. Jeg er mere middelmådig. Faktisk både når det kommer til udseende og karriere. 

Da jeg stadig var purung, var det en trøst, at jeg havde årene foran mig. Både til at tabe et par kilo og til at skabe den helt store karriere. Nu er jeg 31 (ja ja – stadig rimelig ung), har to børn, er gift og har et lån, der skal betales af. Med andre ord ligger mit liv ligesom rimelig fast lige nu.

Så selvom jeg stadig drømmer – for det gør jeg i høj grad – så går mine drømme ikke lige så meget på det perfekte længere. For heldigvis har jeg lært at sige ”pyt” i stedet for at stæse rundt og forsøge at være perfekt døgnet rundt. 

At kunne sige ”pyt” er et kærkomment redskab, når man som jeg (og virkelig mange andre kvinder) har en tendens til at være perfektionister. Oveni er jeg typen, der SÅ gerne vil gøre andre glade, at jeg indimellem glemmer mig selv og mine behov. 

LÆS OGSÅ: 6 grunde til din veninde glemmer dig (for en stund) når hun bliver mor

Her er 5 situationer, hvor jeg har lært at sige ”pyt” – og faktisk fået et bedre liv af det: 

Rengøring

Mine børn dør ikke af, at der ligger støvpølser på størrelse med et lille hamster under sengen. Og det gør jeg heller ikke. Til gengæld ville mine børn ikke få helt nok opmærksomhed fra min side, hvis jeg konstant skulle løbe rundt med støvsugeren i de få timer i hverdagen, vi har sammen. For støvsuges, det trænger der ofte til hos os: Vi bor lidt småt og i en lejlighed, der bliver vildt støvet (hvordan nogle lejligheder kan blive så meget hurtigere støvede end andre, er mig stadig en gåde). Jeg har lært at sige pyt: At smække benene op i sofaen og nyde en lille pause i hverdagens stress og jag. 

Når din mand har drukket for meget

Jeg har mere end én gang skældt min mand huden fuld, når han er kommet for sent hjem og efter min mening har drukket en tår over tørsten. Hvorfor skal han være så fuld? Efter snart ni år sammen har jeg indset, at det på ingen måde hjælper at skælde ham ud. Han drikker ikke mindre af den grund, når han ser fodbold med vennerne. Derfor er jeg med tiden, og efter vi har fået børn, blevet bedre til at sige ”pyt”, når han langt oftere end jeg har et behov for at komme ud og slå til søren. Og faktisk er de festlige udskejelser blevet mindre, efter jeg er stoppet med at flippe ud (eller også har to børn sat tempoet ned helt naturligt). Og mit ”pyt” har givet langt færre skænderier og sure miner i hjemmet. 

Nærvær

Flere gange om ugen tænker jeg: Har jeg lavet nok af de ”rigtige” ting med mine børn? Så som at læse, tegne, tale sammen og have kulturelle oplevelser. Selvom jeg er enormt træt af at have de tanker i stedet for bare at go with the flow, så kommer de altså snigende i ny og næ. Måske er det en konsekvens af alt det læsestof, man som moderne mor konstant bliver bombarderet med? Er jeg god nok? Gør JEG, som eksperterne anbefaler? At sige ”pyt” har hjulpet mig til at give mig selv et skulderklap, når der har været én dag uden det helt store samvær. For mine børn tager ikke skade af at have haft en middelmådig mor én dag. Jeg gør det jo så godt, jeg kan. 

LÆS OGSÅ: Er dit parforhold skyld i, at du er blevet kedelig?

Det perfekte måltid

Når den står på spejlæg til aftensmad eller take away (igen), er jeg holdt op med at klantre mig selv for at være en dårlig mor, der egentlig havde købt ind til risotto. For rugbrød med spejlæg kan være nok så fint – og ofte langt bedre end at mor eller far skal bruge fyrre minutter i køkkenet efter en lang dag på arbejdet og i børnehave/vuggestue, hvor alle bare har lyst til at være sammen. Så pyt med det.

Ulige fordeling

Hjemme hos os er det mig, der står for mange af de praktiske ting – det der ekstra touch, der gør, at her er rigtig rart at være. Det er aldrig noget, min mand og jeg har aftalt. Sådan er det bare blevet. Og indimellem får jeg nogle sammenbrud, hvor feministen, der vil have lige fordeling af opgaverne mellem kønnene, bryder ud i lys luge og kritiserer min mand for ikke at vide, hvor vaskekludene er. Men oftere har jeg lært mig selv at sige ”pyt”. For jeg ER bare som kvinde (og som den jeg er af person) bedre til at jonglere alle de praktiske ting, der hører sig til en husholdning. Og det kan godt være, at det mega meget er de gamle kønsroller, der gør sig gældende, men pyt med det. Jeg vil gerne have, at vasketøjet bliver hængt op på MIN måde – så må jeg også gøre det selv.

LÆS OGSÅ: 5 ting jeg har ændret syn på efter de 30

LÆS OGSÅ: 6 situationer, hvor jeg som kvinde er blevet mindet om, at jeg (stadig) trækker læsset derhjemme

LÆS OGSÅ: Er du ofte bekymret? Så er du måske mere intelligent end andre