45-årige Chrislene i Sydafrika: ”Jeg er bekymret for, hvem der får adgang til vaccinen, når den er klar”

Status i Sydafrika

På grund af coronavirus nedatte vores præsident i Sydafrika, Hr. Cyril Ramaphosa, en national lockdown i 21 dage fra torsdag den 26. marts (senere blev lockdown forlænget, red.). Befolkningen har reageret enestående på krisen, fordi millioner har forstået situationens omfang. De fleste sydafrikanere har accepteret restriktionerne og har taget ansvar for at ændre deres adfærd.

Reguleringerne har blandt andet begrænset international rejseaktivitet, forbudt grupper på mere end 100 mennesker, lukket skoler og andre uddannelsesinstitutioner og begrænset salget af alkohol efter kl. 18.

I skrivende stund er over 4.700 registreret smittet med coronavirus i Sydafrika, og 90 er døde.

Om hverdagen

Jeg har været meget heldig, for jeg havde mulighed for at købe rigeligt ind af essentielle ting til husholdningen og mad før lockdown, og derfor har jeg kun skullet handle to gange i et supermarked to kilometer fra mit hjem. Der er sprit flere steder i butikken og ved indgangen til indkøbskurvene og til ens hænder.

Indtil videre har min respons på krisen været ret positiv. Jeg tilpasser mig og klarer mig, og jeg nyder tilmed, at jeg kan arbejde mere effektivt hjemmefra, fordi jeg undgår myldretid i trafikken på vej til arbejde. Der er fordele og ulemper ved at arbejde hjemmefra. Siden pandemien har jeg fået meget travlt, så jeg er meget mere på computeren og telefonen i disse dage, så jeg kan yde support til kontoret… Jeg kan godt holde fokus og arbejde, men jeg arbejder flere timer end normalt, og derfor er jeg ret træt efter en lang arbejdsdag.

Læs også: 22-årige Tara i Israel: ”Man må ikke bevæge sig mere end 500 meter væk fra sin bolig"

Om bekymringerne 

Jeg har fulgt nøje med i både nationale og international nyheder, og jeg har været bekymret over det stigende antal dødsfald nogle steder på kontinentet og snakken om, at det nok ikke bliver realistisk at få en vaccine i år, mens virus stadig er her.

Fremover skal jeg måske forberede mig på at komme tilbage på arbejde og dermed udsætte mig selv for større kontakt med andre mennesker, hvilket jeg er nervøs for, så længe der ikke er frigivet en vaccine, der kan bekæmpe virussen.

Jeg er også bekymret for, hvem der får adgang til vaccinen, når den er klar, og hvordan distributionen af den vil blive gjort lige for alle; om der vil være nok at den til at dele ud til alle.

Derudover savner jeg at tage i fitnesscentret for at dyrke motion efter arbejde, at se mine kollegaer på kontoret, at besøge det lokale bibliotek, at tage i kirke, og så havde jeg planlagt en lille ferie for at lade op og slappe af, men den er blevet aflyst; jeg bestilte turen tilbage i februar, men fik heldigvis alle mine penge refunderet.

Læs også: 22-årige Rebecca i Sverige: ”Vi kommer til at forstå, hvad der virkelig betyder noget”

Om håbet

Min tro giver mig håb om, at denne tid med virus vil passere, og at den vaccine, man arbejder på, vil blive tilgængelig, så vi kan bekæmpe denne liv-og-død-situation.

Eftersom jeg ikke er i risikogruppen håber jeg, at jeg vil klare den og opleve tiden post-virus. Den måde præsidenten har håndteret situationen på, og måden hvorpå vi står sammen som nation for at bekæmpe virus, har også gjort mig mere positiv og givet mig håb om, at jeg nok skal klare den.

Jeg håber, at verden vil indse, at dette kræver, at vi alle arbejder sammen i harmoni og fred for at kunne bekæmpe den dødelige pandemi. Ingen undslipper døden, uanset din oprindelse, din tro, din farve eller race, og jeg håber, at denne pandemi kan få os til at forstå hinanden bedre og også tage mere hensyn til planeten og alle dens væsner; jeg har set smukke youtube-videoer, hvor man kan se, at naturen blomstrer mere de steder, vi normalt ikke ser det, fordi mennesker nu er under lockdown.